Er jeg i et usundt parforhold?

Sidder du fast i et usundt forhold og føler dig drænet eller begrænset i dit liv, dine drømme, din energi og din livsglæde?
Illustration af en kaktus, som symbol på et usundt parforhold præget af afstand, smerte og konflikter.

Eller kontakt mig på alfa@thepraxis.dk. Adressen er Kompagnistræde 25, 3. sal, 1208 København K.

Det store spørgsmål er så, om din partner kan holdes ansvarlig, om det er jeres relation, der trigger fortidens mønstre og forsvarsmekanismer, eller om det er noget uforløst i dig, der gør, at du dræner dig selv? Jeg taler naturligvis ikke om forhold med fysisk eller psykisk overgreb, men om forhold, hvor en eller begge parter oplever, at de er låst fast i en uønsket rolle eller et mønster i forholdet, som de ikke kan komme ud af.

Et usundt parforhold er ikke altid let at få øje på, mens man er i det. Det sker sjældent fra den ene dag til den anden. Det sniger sig ind, gradvist, ofte i et tempo, hvor man hele tiden tilpasser sig lidt mere uden at lægge mærke til det. De fleste, der ser tilbage på et usundt forhold efter det er slut, kan se tingene i et større perspektiv, og kan tit undre sig over, hvordan de kunne være i det så længe.

Det er altså svært at se klart, når man står midt i det. Kroppen siger en ting og hovedet forklarer eller undskylder det væk. Følelser, tilknytning, vaner og forhåbninger blander sig sammen og gør det svært at vurdere situationen objektivt.

Et usundt forhold er i sig selv et vidt begreb, der kan spænde fra et forhold med mønstre fra fortiden, der spænder ben for nutiden, til et forhold med gaslighting, manipulation og kontrol af hinanden. Det, der er usundt for det ene par, kan føles trygt og berigende for et andet. Om det føles usundt lige præcis for jer, har kun I svaret på. Og det bliver unægteligt nemmere at svare på, hvis I er opmærksomme på, hvad det er, I gør ved hinanden, og hvordan I gør det.

Det betyder ikke nødvendigvis, at det er din partner, der er usund for dig, eller at jeres relation i sig selv er usund, men at der kan være noget uforløst mellem jer, der trigger fra fortiden, og I sidder fast i de gamle mønstre. I de fleste tilfælde er vi selv en aktiv part i det usunde forhold og dermed også selv en del af løsningen for at komme videre (sammen eller hver for sig).

Et usundt forhold kan have alvorlige konsekvenser for både dit mentale og fysiske velbefindende, og det er vigtigt at kunne genkende tegnene – både hos din partner og hos dig selv.

Hvad kendetegner et usundt forhold?

Et sundt kærlighedsforhold er ikke et forhold uden konflikter – konflikter er en naturlig del af at leve tæt på et andet menneske. Det, der adskiller et sundt forhold fra et usundt, er hvordan man håndterer konflikter, og om der grundlæggende er tryghed, respekt og plads til begge parter.

  1. Kontrol. Det kan handle om kontrol med økonomi, venner, tøjvalg, telefon eller tid. Kontrol klædes ofte ud som bekymring eller kærlighed – “jeg spørger kun, fordi jeg er bekymret for dig” – men funktionen er at indskrænke den andens frihed.

  2. Manglende respekt for grænser. Den ene part ignorerer eller bagatelliserer gentagne gange den andens grænser – det kan være fysiske, følelsesmæssige eller sociale grænser.

  3. Følelsesmæssig ustabilitet. Hvis du aldrig rigtig ved, hvilken stemning du møder, og du konstant tilpasser dig din partners følelser for at undgå konflikt, er det en belastning, der over tid slider.

  4. Manipulation, ansvarsforflytning og skyldfølelse. Den ene part tager aldrig ansvar for sin egen adfærd, og konflikter ender altid med, at det er den anden, der har gjort noget forkert.

  5. Isolation. Gradvist mindre kontakt til familie og venner, ofte fordi det “skaber problemer” eller fordi din partner ikke kan lide dem. Eller fordi du selv trækker dig for at undgå konflikter.

  6. Uforudsigelig vrede. Din partner har voldsomme vredesudbrud, som får dig til at gå på æggeskaller for at undgå at “sætte noget i gang”.

  7. Manglende støtte. Du føler dig ikke støttet i dine drømme, mål eller udfordringer – tværtimod bliver du måske nedgjort eller latterliggjort.

  8. Frygt for at sige fra. Du er bange for at sige din mening eller sætte grænser, fordi du frygter din partners reaktion.

  9. Fysisk eller psykisk vold. Enhver form for vold – fysisk, psykisk eller seksuel – er et klart tegn på et usundt forhold.

  10. Konstant kritik eller nedgøring. Det er forskel på konstruktiv feedback og en strøm af bemærkninger, der får dig til at føle sig mindre værd, dum eller forkert.

  11. Manglende tillid. Der er ingen gensidig tillid, og du føler dig konstant overvåget eller mistænkeliggjort.

Det er vigtigt at sige: ingen af disse ting behøver at stå alene for at være et problem. Men hvis flere af dem går igen, og man oplever, at man oftere føler sig utilpas, anspændt eller mindre værd end glad og tryg, er det værd at stoppe op.

Hvorfor er det svært at se det selv?

Der er flere psykologiske mekanismer på spil, som gør det svært at erkende, at man er i et usundt forhold.

For det første er der tilvænning. Når noget sker gradvist, bliver det normalt. Hvis ens partner i starten af forholdet aldrig ville finde på at hæve stemmen, og det først sker efter flere år, er det lettere at bortforklare – “han havde bare en hård dag,” “hun er under pres lige nu.” Hver enkelt episode kan virke til at have en god forklaring, selv når mønstret samlet set er problematisk.

For det andet spiller håb og investering en rolle. Man har lagt tid, følelser og ofte praktisk liv – bolig, økonomi, måske børn – ind i forholdet. Det skaber et naturligt incitament til at tro på, at det nok bliver bedre, eller at man selv bare skal blive bedre til at undgå konflikterne.

For det tredje er der selvtillidens erosion. I forhold, hvor man bliver kritiseret eller nedgjort over tid, kan man miste tilliden til sin egen dømmekraft. Man begynder at tvivle på, om man overreagerer, om problemet i virkeligheden er en selv, eller om man er “for sart.” Denne tvivl er ofte ikke tilfældig – i nogle forhold bliver den aktivt næret af partneren.

For det fjerde virker intermitterende positiv forstærkning. Hvis det usunde forhold også indeholder gode perioder – varme, nærhed, sjove oplevelser – bliver de gode stunder ekstra værdifulde og fastholder en i forholdet, selv når de dårlige perioder vejer tungere over tid.

En usund ansvarsfordeling

Der er ansvar, og der er overansvar. I en tæt relation, som et parforhold er, er der en naturlig grad af ansvarsfølelse for hinanden, men ofte sker det, at ansvarsfølelsen bliver til overansvar, og den enes personlige ansvar bliver lagt over på den anden, som fx:

Det er en tung byrde at tage ansvaret for sin partner – en byrde der er tungere, end de fleste kan bære i længden. Det er også en urimelig byrde, da en parrelation består af to voksne mennesker, der hver især er ansvarlige for deres egne personlige valg.

Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).

Manglende grænser

Er der en klar og tydelig grænse mellem jer, og kan I holde ud, at der er to forskellige virkeligheder i jeres forhold? Eller skal forskelligheden udlignes ved at gøre hinanden forkerte, ofte i endeløse diskussioner om, hvem der har ret, og hvem der har krav på at føle sig mest såret?

Måske står du tilbage med en følelse af, at det er dig, der er forkert og utilstrækkelig?

En ulige balance

Magten i parforholdet kan tages på mange måder I de fleste tilfælde udspringer ønsket bag at have magt, frygten for at miste/kontrollere situationen. Magt og kontrol kan kræves ved systematisk at nedbryde den anden (fx i svær jalousi), eller den kan indtages i rollen som den afmægtige eller hjælpeløse, der gør sig afhængig og får partneren til at hoppe og danse. I begge tilfælde kan den anden part stå tilbage med en følelse af at være skakmat og tvivle på sig selv.

Magten kan tages ved at udgive sig som et offer, i højtråbende vrede eller i uhyggelig stilhed.

Konsekvenserne kan vise sig på flere måder

Det er ikke kun de store, dramatiske episoder, der gør skade. Ofte er det den daglige, lavmælte belastning, der har den største effekt på lang sigt. Man kan begynde at mærke ting som:

  • Vedvarende træthed eller anspændthed, selv når der ikke er konkrete konflikter
  • Svært ved at koncentrere sig eller fungere på arbejde
  • Tilbagetrækning fra venner og familie
  • Søvnproblemer eller ændret appetit
  • En følelse af at “gå på listefødder” i sit eget hjem
  • Tab af interesse for ting, man tidligere fandt glæde i


Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke er tegn på personlig svaghed. De er en naturlig reaktion på at leve under et vedvarende stresspres, og kroppen og psyken reagerer, som de gør, fordi situationen er belastende – ikke fordi man “ikke kan klare det.”

At se det usunde lidt klarere

Hvis man genkender noget af det ovenstående i sit eget forhold, er det ikke ensbetydende med, at forholdet er dømt til at slutte, eller at man skal handle drastisk i morgen. Men det kan være et godt udgangspunkt at begynde at undersøge sin situation mere systematisk.

Et par praktiske skridt, der ofte hjælper:

Skriv ting ned. Når man noterer konkrete episoder – hvad blev sagt, hvordan reagerede man, hvordan havde man det bagefter – bliver mønstre lettere at se, end når alt kun lever i erindringen, hvor det let bliver tilpasset og bortforklaret.

Tal med nogen udenfor forholdet. Det kan være en god ven, et familiemedlem eller en fagperson. Et udenforstående perspektiv kan ofte se ting, man selv har vænnet sig til ikke at lægge mærke til.

Spørg dig selv, hvad du ville sige til en ven. Hvis en god ven beskrev præcis det samme forhold for dig, hvad ville du tænke om det? Denne øvelse skaber ofte en lille men vigtig distance til egen situation.

Vær opmærksom på, hvordan du har det – ikke kun hvad der bliver sagt. Følelser som angst, anspændthed eller en konstant følelse af at skulle “passe på” er vigtige datapunkter, selv hvis man ikke kan sætte ord på, hvad der konkret er forkert.

Når længsel efter kærlighed bliver til foragt og had

Jeg oplever jævnligt par, der udadtil opfører sig med foragt og had for hinanden. Partneren bliver bebrejdet den andens sorg/vrede, frustration og knuste drømme, og de sidder begge som sårede krigere, der er kommet så langt væk fra hinanden, at det nærmest virker umuligt at række en hånd frem og finde tilbage til sårbarheden, fortroligheden og intimiteten.

Bag denne foragt ligger der ofte en dyb længsel efter kærlighed, der ikke er blevet indfriet, enten fordi den ene eller ingen af parterne i forholdet ved, hvad den anden helt konkret længes efter – eller fordi de ikke ved, hvordan de skal give eller modtage kærlighed. Længslen bliver til en sorg, der kommer til udtryk som vrede, irritation, foragt og til sidst had. Alligevel kan vi have svært ved at undvære hinanden, da vi ikke vil opgive håbet om kærlighed.

Sådan passer du på dig selv

At være i et usundt forhold kan tære på selvværdet og energien. Derfor er det afgørende, at du prioriterer dig selv og dine behov:

Sådan kommer du ud af et usundt parforhold

At forlade et usundt forhold kan være en af de sværeste beslutninger, du står overfor. Men det er også en af de vigtigste for din trivsel og fremtid.

  1. Erkend problemet
    Det første skridt er at anerkende, at forholdet ikke er sundt – og at du fortjener bedre.
  2. Lav en plan
    Overvej, hvordan du bedst og mest sikkert kan forlade forholdet. Det kan indebære at tale med venner, familie eller professionelle.
  3. Søg støtte
    Du behøver ikke stå alene. Kontakt en rådgivningstjeneste, krisecenter eller en psykolog, hvis du har brug for hjælp.
  4. Vær tålmodig med dig selv
    Det er normalt at føle sorg, skyld eller tvivl efter et brud. Giv dig selv tid til at hele.
  5. Byg dit netværk op igen
    Genoptag kontakten til venner og familie, og giv plads til nye relationer og oplevelser.

Når det ikke kun er den anden der er usund at være sammen med

Det er vigtigt at huske, at dynamikken i et forhold ofte er kompleks. Nogle gange handler det ikke kun om, at den anden er “forkert på den”. Måske har du selv svært ved at sætte grænser, sige fra eller tage ansvar for dine egne behov. Det kan føre til, at du accepterer adfærd, du egentlig ikke har det godt med, eller at du mister dig selv i forsøget på at gøre din partner tilfreds.

At arbejde med egne grænser og selvværd er en vigtig del af at skabe sunde relationer – både nu og i fremtiden. Det handler ikke om at tage skylden, men om at tage ansvar for din egen trivsel og udvikling.

At være i et usundt parforhold handler sjældent om at have valgt forkert eller om at være “dum” for ikke at have set det tidligere. Det handler om, at kærlighed, tilknytning og håb er stærke kræfter, der kan gøre det svært at se klart, og det gælder for de fleste mennesker, uanset hvor stærke eller selvstændige de normalt er.

Er der stadig håb?

Ovenstående er blot enkelte udvalgte eksempler på, at mange kommer i tvivl om parforhold er sundt eller ej. Grundlæggende er det begge parter, der er medspillere i et uhensigtsmæssigt mønster, som ofte kan ændres, hvis I begge er indstillet på det og ikke er parate til at opgive håbet endnu.

Et sundt forhold bygger på gensidig respekt, tillid og støtte. Hvis du genkender flere af de ovenstående tegn, er det vigtigt at tage dine følelser alvorligt og søge hjælp. Om det er din partner der er usund at være sammen med, om det er jeres indbyrdes mønster der er drænende, eller om det er noget du bidrager med, er noget du må undersøge eller arbejde med, fx i terapi. Men en ting er sikkert, der er en grund til at du læser med her.

Det første skridt mod forandring er at lytte til dig selv – og handle på det, du mærker.

Alfa Kapsi / The Praxis​

Alfa Sofia Kapsi - Parterapi i København - The Praxis

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Klient anbefalinger
Seneste indlæg
Få fem gode råd til jeres parforhold
Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).