Kan du høre hvad jeg siger?
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Vi er kommet til verden som sårbare væsener, og det er ganske enkelt umuligt ikke at være sårbar.
Vi kan dog lukke ned fra den erkendelse, ved at gøre os ignorante og passive, hårde, kolde og rigide eller grandiose og kæphøje, og i parforholdet ofte ved at holde den anden på afstand.
Du kan ikke såre mig, jeg har ikke brug for dig, eller så meget betyder du heller ikke for mig, bliver forsvarsmekanismer for at undgå at mærke sårbarheden eller at blive berørt og bevæget af den anden.
Det er en forsvarsmekanisme der automatisk kan aktiveres som en impuls eller et instinkt, og ikke som et reflekteret valg, og det kan blive en måde at være i relationen på. Den ene eller måske begge parter har tilegnet sig et tykt panser, og den anden kan ikke trænge igennem.
Når nervesystemet er i bero og parterne er trygge er panseret sænket, men så snart den mindste konflikt er under opsejling, er alle parader oppe igen, og de forsvarer sig på den måde de bedst har lært.
Når denne dynamik bliver en tilstand mellem parterne og en måde at løse svære situationer på, vil der over tid ofte komme mere og mere afstand mellem parterne. De kommer til at såre hinanden, og det synes mere og mere umuligt at genskabe nærværet og tilliden igen. Ensomheden og tomheden vokser og de er fanget i dynamikken.
De kommer også i bedste evne til at lukke ned for dele af dem selv. Deres egne behov og længsler for at mærke nærvær og omsorg fra deres partner er parkeret, til ære for vreden, stoltheden og forsvaret. Som flittigt bruges som skjold, for at undgå risikoen for at blive såret.
De fleste ved godt helt rationelt hvad de gør, Men i situationen kan de ikke styre det, og det kan ydermere vække en indre skyld- eller skam følelse. Der er et split imellem det voksne og rationelle og de instinktive forsvarsmekanismer. De vil ikke helt erkende hvad de gør, så de argumenterer over for sig selv, hvorfor det gav god mening at reagere med afstand eller fjendtlighed.
Nogen gange argumenterer de også over for hinanden i forsøget på forståelse. Forklarer og forsøger at overbevise den anden om, hvorfor det gav god mening. Kan de få forståelse og validering kan de slappe af, og måske skaffe sig den omsorg de længes efter. Men forståelsen er der sjældent fra den anden part, og de sidder fast.
Det eneste de længes efter er nærværet og at mærke den anden. Men de kan ikke mærke hinanden, når der er afstand. Måske den ene venter på den anden, mens afstanden vokser. Men du kan ikke få sårbarheden og nærværet fra din partner, hvis du ikke selv er i kontakt med din egen. Og vi er i forskellig grad i kontakt med vores egen sårbarhed.
Vi må risikere at vise sårbarhed for at mærke sårbarheden i den anden. Tillid, intimitet, nærvær og sårbarhed vokser ud af et felt af tryghed, som er i modsætning til den kolde og angribende stemning.
Det er en fryd at gemme sig, men et helvede ikke at blive fundet.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid