volder@thepraxis.dk

BOOK TID

PARTERAPI EFTER UTROSKAB

Har du selv eller din partner været utro, og ønsker I at blive sammen og arbejde på forholdet? Parterapi efter utroskab kan være en afgørende støtte, i processen om at arbejde på tilliden, jeres forhold og hvordan I bedst gennemlever sorgen, vreden, afmagten og håbløsheden.

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Med mindre I har aftalt andet mellem jer, er utroskab svigt. Svigt af din elskedes tillid og jeres parforhold vil ikke kunne vende tilbage til som det var før. Det betyder ikke, at jeres forhold ikke kan blive godt igen. Det kan endda i nogle tilfælde blive bedre end før utroskaben, men det tager tid og det er hårdt arbejde i parterapi. Ofte er det en længere proces, der kræver accept, vilje og motivation, for at komme om på den anden side af utroskaben, tillidsbruddet, smerten og sorgen.

UTROSKAB

Utroskab er i de fleste tilfælde, for den forsmåede part voldsomt smertefuldt og river hele hverdagen itu. Når den man elsker, har forrådt en og brudt tilliden, har det indflydelse på hele den andens livssituation. Både fortid og fremtid er revet væk og det opleves ofte som det ultimative svigt og ikke noget der ønskes selv for den værste fjende. Alle de år, I har haft sammen, som den forsmåede troede var jeres, er revet væk og drømmene om det der skulle blive i fremtiden, er knust.

Alligevel viser en omfattende rapport fra 2019 fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet at 23% af mændende har mindst én gang været deres partner utro, mens for kvinder er det 14%.

PROCESSEN EFTER UTROSKAB

Næsten 1/3 af de klienter jeg møder i parterapi, kommer pga. utroskab. Listen over tanker og følelser efter utroskab er lang, men nogle af de mest udtalte jeg hører i parterapien er:

SMERTEN, VREDEN OG AFMAGTEN

Den forsmåede part bliver følelsesmæssigt revet gennem manegen af følelser, der svinger frem og tilbage, minut for minut mellem dyb sorg, vrede, had, hån, hævngerrighed, meningsløshed, tvivl, usikkerhed, håbløshed, lavt selvværd, jalousi osv. Det er en helt normal sorgproces, som den, der har været utro, må respektere, acceptere og støtte, hvis genopbygningen af jeres parforhold skal lykkes og ofte er parterapi nødvendigt, hvis I ikke kan komme videre selv.

Tusinde spørgsmål om affæren og om den udefrakommende part presser sig på, og den forsmåede part leder desperat efter svar og mening i hele miseren. De samme spørgsmål gentager sig igen og igen og igen. Dette er et forsøg på at skabe mening og samle brikkerne i det splintrede landskab og opbygge en ny virkelighed, hvor den gamle nu opleves som en løgn. Den utro part må tålmodigt, nøje og præcist fylde hullerne på de spørgsmål der søges svar på. Også selvom det er for 20. gang. Og den forsmåede part må være opmærksom på, at det ikke bliver en afhængighed eller et detektivarbejde, der blot slider egen integritet og på relationen.

At gennemleve det smertehelvede som utroskab kan koste begge parter, kan være en lang og smertefuld proces. Nogle par kommer stærkere igennem processen, mens andre vælger at gå fra hinanden.

En gruppe forskere fra University of Tilburg, har lavet en stor analyse om konsekvenserne og den generelle trivsel hos parterne efter utroskab.

HVORFOR UTROSKAB

At være sin partner utro er et valg. Et valg, der kan være mere eller mindre reflekteret og velovervejet, men ikke desto mindre stadig et valg. Bag det valg ligger der dog ofte en årsag, og det er den årsag, der er væsentlig at få bragt frem i lyset i parterapien. Bemærk, en årsag ikke er en undskyldning. Men den utro part er ofte ramt af anger, skyld og endda nogle gange skam, at det kan være voldsomt svært at snakke om. Den utro part vil i de fleste tilfælde helst bare glemme det, pakke det væk – undlader at uddybe og dele detaljer om affæren og affejer spørgsmål med “det kan jeg ikke huske” og “det betød jo ingenting”.

For at fundamentet og tilliden kan bygges op igen efter utroskab, er der to elementer der spiller en rolle, som vi arbejder på i parterapien:

1) At den utro part både kan udholde og bære skylden og støtte den forsmåede part i processen, bl.a ved selv at tage initiativ til at tale om det, i stedet for at feje det under gulvtæppet.

2) At den utro part tager ansvar for sin handling. At sige “Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, jeg var bare skidefuld” er ikke en påstand, som fremmer tilliden. Og hvad så næste gang, der kommer alkohol på bordet: Sker det så igen?

ALT DET USAGTE OG DET DER IKKE BLIVER TAGET HÅND OM

Årsagen til utroskab ligger ofte gemt i det usagte og et forsømt parforhold. Mange forhold sker bare for parret – sådan blev det bare. De har begge en idé om, hvad det vil sige at være i et forhold og går automatisk ud fra, at den anden er enig. Gamle forsvarsmekanismer og mønstre udspiller sig, og parterne begynder at bekrige hinanden og gøre hinanden ‘forkerte’ og glemmer at være kærlige. De er fanget i et spil, kommunikationen går galt og de ikke ved, hvordan de skal komme ud af. Dette er også et element vi kigger på i parterapi.

I Parterpien ser jeg også par med en masse gentagne konflikter. Måske I havde en alt for travl hverdag, hvor der ikke var tid til jer selv eller hinanden, det hele gik op i arbejde, hente/bringe, handle, husligt arbejde, pligter og de kærlige følelser lå i bunden af vasketøjskurven, og jeres sexliv glemte I på Bornholm, sidst I var på kærestetur.

Måske jeres forhold endte med at blive for trygt og forudsigeligt. I havde ikke mere at tale om og kunne afslutte hinandens sætninger. Madplanen var skrevet, og sommerferien til næste år booket (samme hotel som sidst). I kedede jer og orkede ikke rigtig at gøre jer umage for hinanden mere. I parterapien undersøger vi hvor der er energi imellem jer.

NÅR VI IKKE FØLER OS BETYDNINGSFULDE FOR HINANDEN

Som jeg oftest ser det med mine klienter i parterapi, er årsagen i de fleste tilfælde, for den utro part, en følelse af ikke at være betydningsfuld – enten for den anden, for sig selv eller begge dele. Der opstår en trang til, at uudforskede sider bliver udlevet, utilfredsheden eller selvretfærdigheden begynder at boble i blodet… og BUM. Så stod der pludselig en, der var interesseret.

Ved ‘uheld’, ‘svipsere’ og engangsknald er det sjældent den anden (den udefrakommende part), det handler om, men det, vedkommende vækkede i den utro part, der ledte til utroskab. Drømmen, illusionen, det forbudte, spændingen, det uforudsigelige, at blive begæret eller føle sig set, mv.

Jeg oplever også i parterpien af det sker, at utroskaben har stået på over tid, og der er følelser forbundet mellem den utro part den udefrakommende part. Her vil føles svigtet endnu mere voldsomt hos den forsmåede part.

Hvad der ligger til grund for utroskab, har den utro part dog stadigvæk en del af ansvaret for. Det var et valg at lade forholdet passe sig selv og sejle sin egen sø, fx ikke at sige fra eller til, hvis der var noget vedkommende savnede eller oplevede mistrivsel, at forholde sig til det og insistere at arbejde på det i relationen. Selvom det kan være belejligt at give den anden skylden for forholdets mistrivsel, har I begge bidraget til at skubbe jer selv og/eller hinanden væk. I parterapien undersøger vi hvad I kan gøre anderledes.

HVAD ARBEJDER VI PÅ I PARTERAPIEN?

Processen og arbejdet i parterapi efter utroskab, forløber oftest i faser. Først er der en stor sorg og vrede, der skal have sin plads. Så er der en fortid, der skal genopbygges, før vi kan tale om fremtid osv. I parterapien tager vi et skridt ad gangen.

HVORDAN KOMMER I VIDERE?

Når I har valgt at blive sammen efter utroskab og gå i parterapi, er der visse forudsætninger, der skal være på plads, for at parterapien skal lykkes. Der skal være vilje til at kigge indad, dvs. undersøge egne handlemønstre og forsvarsmekanismer. Og der skal være vilje til (når tid er) at begrave stridsøksen og acceptere at utroskaben er sket og en del af jeres forhold, så I ikke holder hinanden som gidsler resten af jeres tid sammen.

Utroskab er ofte mere komplekst end blot en samtale om skurk og offer og det pakker vi ud i parterapien. Når I har valgt at blive sammen efter utroskab, må I hver især tage ansvar for det valg. Det betyder ikke, at I kan love hinanden til døden jer skiller, men det betyder, at I laver en aftale og har et fælles mål, I arbejder hen imod.

Nogle par som jeg møder i parterapi, oplever at de ender med at få et bedre og mere reflekteret forhold efter utroskab. Der er håb forude, hvis I vil, men det løser sjældent sig selv, og det har aldrig hjulpet at feje det ind under gulvtæppet.

Jeg vil gøre mit ypperste i parterapien for at støtte jer i processen efter utroskab.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

FAQ OM UTROSKAB

Kan man få tilliden tilbage efter utroskab?
Når den ene part i forholdet har været utro, er relationen oftest i krise. Tilliden er brudt og svigtet gør så ondt, at de fleste gør alt for at beskytte sig mod at blive såret igen. Derfor tager det tid og det er en proces at genfinde tilliden igen. Det er ikke umuligt, men det tager tid og mange har brug hjælp fra en parterapeut.

Hvornår bliver jeg mig selv igen efter utroskab?
At komme sig over utroskab er en proces og den tager tid. For nogle tager det uger og for andre tager det år og andre igen kommer sig aldrig over det. Det er meget afhængigt af situationen, hvem du er som person og hvad du har med dig i bagagen. Men det kommer også an på, om du får arbejdet med dig selv i individuel terapi eller parterapi, eller kommer til at sidde fast i en overbevisning.

Den forsmåede part vil ofte opleve processen efter utroskab i faser. Først er der er chokfase, der nærmest kan opleves som en lammelse og hele verden går i stå. Chokfasen er ofte kortvarig og afløses af skiftevis dyb sorg og / eller vrede. Sorgen og vreden kan fylde hele hverdagen, og stille og roligt begynder der at vise sig små glimt af håb, der langsomt tiltager.

Den forsmåede part oplever det sjældent som en lineær proces, at komme sig over utroskab. Det bliver sjældent bare bedre og bedre, men derimod en pendulering frem og tilbage i forskellige følelser. Utroskaben kan glemmes en hel uge, for pludselig at vende tilbage igen og vækker usikkerheden og mistilliden atter engang. Processen som jeg oplever den i parterapien er ofte to skridt frem og et tilbage.

Med tiden, fylder vreden og sorgen i de fleste tilfælde mindre og mindre. Trygheden vender tilbage, men det bliver sjældent til blind tillid igen.

I parterapien arbejder vi på at den forsmåede part ikke sidder fast i vreden efter utroskab. Det er naturligt i processen at opleve vrede, men hvis du sidder fast i den, er der ikke udvikling.

Jeg vil bare have tilliden igen
Når tilliden er væk efter utroskab er der ingen tryghed, og det er ofte trygheden der søges, når jeg arbejder med par i parterapi. Lige nu er dit parforhold utrygt og din tillid er svigtet. Så det er helt naturligt og en sund reaktion, at du føler dig utryg og ikke har tillid til din partner, efter utroskab. Efterhånden som du erfarer at du kan regne med vedkommende, begynder tilliden at vokse igen.

Tillid kan ikke forceres og mistillid kan ikke bare annulleres. Men at have tillid er også et valg. Et valg om du vil tro på det din partner siger, eller om du vil holde fast i egne overbevisninger. For at beskytte os selv, har vi tendens til at holde fast i egne overbevisninger, men det nærer også mistilliden. Hvis din partner siger at vedkommende har arbejdet over i en time, kan du være opmærksom på, om du automatisk vælger at tro på det værste (at vedkommende er utro igen), eller vælge at tro på vedkommende. Hvordan du kan arbejde med din tillid, vil også være en del af parterapien.

Jo mere I kan tale åbent og respektfuldt om utroskaben og den krise jeres parforhold lider lige nu (uden for angreb / forsvar), des nemmere er det at spørge hvis der opstår tvivl. Der ER ganske simpelt mistillid imellem jer, og det er der ganske simpelt i langt de fleste tilfælde efter utroskab. Det kan ikke undgås. Alligevel ser jeg ofte i parterapien at begge parter ikke vil acceptere det. Den forsmåede part skammer sig ofte over mistilliden og utroskaben, og holder den inde i sig selv, til det hele eksploderer og det bliver et nyt krydsforhør. Den utro part vil bare have den væk, og begynde på en frisk. ”Jeg har jo sagt 100 gange at jeg ikke vil gøre det igen”. Her er der også ofte skam forbundet med at blive konfronteret med utroskaben.

Han har løjet før. Hvordan kan jeg vide at han ikke bare lyver nu?
Det kan du heller ikke, for der er ingen garanti. Selv en løgnedetektor kan snydes. At han har løjet og svigtet dig er et vilkår du må acceptere. Du må være beslutsom og vælge, om du tør risikere at tro på ham. Det er også en opvejning af hvad er der at tabe og vinde, ved enten at acceptere vilkåret, eller vende dig om at gå.

En anden overvejelse kan være at undersøge, hvad er det, der er på spil hvis du accepterer vilkåret og tager chancen? Her svarer mange klienter i parterapi: Jeg vil ikke risikere at være til grin eller blive holdt for nar. Stoltheden er under pres, men der er aldrig nogen der har været til grin, fordi de er modige nok til at tro på kærligheden. Det er kulturelt bestemt at man er til grin, når man vil arbejde på forholdet efter utroskab. De fleste siger, du skal bare skride fra ham, eller han er ikke god nok til dig. Men når shit hits the fan, er der mange af de samme, der vælger at blive, fordi kærligheden vejer tungere. Med andre ord, det er noget man siger, og når det sker for en selv, så er man tvunget til at forholde sig til det, på en anden måde.

Jeg troede aldrig jeg skulle acceptere utroskab
Begrebet utroskab (hor) har helt frem til 1800-tallet fungeret som social regulering af samfundet. Det var en krænkelse af samfundets orden og en af de værste forbrydelser man kunne begå, og kunne straffes med døden til følge. En lov om utroskab (hor) tjente samfundet, både ud fra et religiøst perspektiv om monogami i ægteskabet, samt slægtens interesser, så bondemanden kunne vide sig sikker på, at det var hans afkom, der arvede køerne på marken.

I Biblen er utroskab også beskrevet som hor og skal straffes. Det står pudsigt nok som bud nummer 6, i de 10 bud: ’Du må ikke bedrive hor’ og er blevet betegnet som noget af det værst tænkelige og skamfulde man kunne gøre. Utroskab har været fordømt og straffet i mange generationer, og mange ser stadig utroskab som det ultimative svigt.

Alligevel er det så almindeligt og sker for så mange. Ca hver 4. (afhængigt af hvor grænsen for utroskab går) er sin partner utro. Tidligere var det uorden i samfundet, nu er det bundet op på følelser i den enkelte. Før var det samleje, i dag kan det være en chatbesked med en eks.

Vi har generation efter generation set, hørt og talt om utroskab som yderst skamfuldt. Både det at være utro, men også at blive forrådt og få knækket sin stolthed over partnerens affære. I gamle dage var det dog mere skamfuldt at gå fra et ægteskab, hvor i dag er det skamfuldt at blive.

Det er vigtigt at være opmærksom på hvad utroskaben handler om. Utroskab handler sjældent om kærlighed til den udefrakommende part, eller mangel på samme til den derhjemme. Men en længsel i den utro part, der ikke er taget ansvar for, eller er blevet adresseret.

Utroskab skal ses i et større billede, som nærmest er umuligt når parret sidder midt i krisen. Men det er væsentligt at gøre op med sig selv, hvor vi har det fra, når vi siger ’jeg vil aldrig acceptere utroskab’. Er det noget vi har lært at vi skal sige, eller er vi villige til at gå fra kærligheden og måske splitte en familie ad pga. utroskab. Hvor meget skal det fylde?

Uanset, bliver det et svært værdisæt at navigere efter, når vi ikke kan sikre os, at utroskab ikke sker for os.

Ikke desto mindre er det et dilemma og et smertefuldt valg at stå i, for den forsmåede part efter utroskab. Skal vedkommende gøre op med sine værdier, eller opgive kærligheden. Det er et forfærdeligt dilemma. Mange oplever, at de er ’for nemme’ at få tilbage, når de bare kan udvide grænsen og acceptere utroskab, men det betyder ofte at kærligheden til den anden fylder mere. Hermed ikke sagt at utroskaben hverken er tilgivet, forstået eller accepteret, men erkendelsen af at den forsmåede part ikke er klar til at vende ryggen til den utro part.

Hvor lang tid tager det at komme sig over utroskab?
Vi kommer os sjældent over utroskab, men lærer i stedet at leve med det. Det kan vare alt fra en uge til aldrig, at finde tilbage til en normal hverdag, afhængigt af situationen, hvad du har med dig i bagagen. Forholdet bliver dog aldrig det samme igen, men det betyder ikke, at det ikke kan blive godt, og nogle gange endda bedre end før, hvis I arbejder på det, og evt. får den rette hjælp.

Jeg vil bare have en forklaring. Hvorfor?
Jeg oplever ofte i parterapien at den forsmåede part søger efter en forklaring på utroskaben. ”Hvis jeg bare forstod hvorfor, ville jeg have noget at forholde mig til, men det giver ingen mening”. Det jeg også oplever er, at selvom den utro part forklarer sig, giver utroskaben stadig ikke mening for den forsmåede part. Der er simpelthen ikke nogen forklaring, der kan give mening, når I står midt i processen. Måske på sigt når utroskaben er kommet langt nok væk, og kan ses i et større perspektiv.

Det er naturligvis altid godt at have noget at forholde sig til, men hvis du ikke er parat til at forholde dig til det, som den utro part fortæller, må du gøre op med dig selv om det egentlig er en forklaring du søger, eller om det er bekræftelse på, at du stadig er elsket.

Når vi skal forholde os til utroskab, er det altid godt at se det i et større perspektiv. Utroskab er ofte langt mere komplekst end det umiddelbart opleves, for den forsmåede part. De smertefulde følelser fylder det hele, og der er sjældent plads til at anskue utroskaben fra flere vinkler end lige der, hvor det gør ondt.

Utroskab: Kan vi ikke bare se fremad?
Jeg oplever ofte i parterapien, at den utro part, bare ønsker at sætte en streg i sandet og kigge fremad. Vedkommende føler sig magtesløs og aner ikke hvad han/hun skal stille op. Jo mere den utro part ønsker at kigge frem, des længere tid kan processen for den forsmåede part trække ud. Det kan opleves som, at noget af det mest smertefulde vedkommende har været udsat for ’bare’ skal glemmes. Og hvis utroskaben bare kan glemmes, tja, så kan det vel også ’bare’ ske igen?

Ofte er den forsmåede part klar til at kigge fremad når vedkommende har erfaret at der er grundlag for tillid igen og når vedkommende oplever at den utro part har erkendt alvorligheden af krisen og utroskaben, og den smerte der er forbundet med at blive svigtet.

Dette skal naturligvis ikke blive en ny måde at være sammen på, men ofte et uundgåeligt stadie i processen efter utroskab.

Utroskab: Jeg mangler svar på mine spørgsmål
Den forsmåede part leder ofte efter detaljer om utroskaben. Hvad skete der, hvor var det, hvor mange gange og hvordan. Men det jeg ofte oplever, er at det sjældent er det konkrete svar de har brug for, men en søgen efter, om de kan regne med det deres partner siger. Bliver historien om utroskaben ændret eller kan de finde nye detaljer som tidligere er blevet udeladt. De søger simpelthen efter, om de kan regne med det, de bliver fortalt.

Den utro parts mimik bliver nøje betragtet, vægrer vedkommende og ser ud som om han/hun skjuler noget. Der bliver subtilt lyttet til enhver detalje og den mindste afvigelse fra noget der tidligere er sagt, kan sætte himmel og hav i bevægelse igen.

Den forsmåede part bliver usikker på om vedkommende kan regne med det der bliver sagt og den utro part bliver mere og mere usikker på ikke at sige noget ’forkert’. Ofte ved den forsmåede part mere om utroskaben, end den utro part selv. De husker alt hvad de har fået af vide om affæren, og ned til mindste detalje.

Jeg er fanget i en vrede, og jeg hader den rolle
Jeg ser så ofte klienter i parterapi, der har været udsat for utroskab og som ikke kan komme ud af vreden. Der ligger ofte den underliggende frygt, at hvis vedkommende viser han/hun er glad, så tror den anden bare at utroskaben er glemt.

Det bliver ofte en krampagtig måde at overbevise den anden, at utroskaben ikke er glemt. Og der kommer et lag af vrede, bitterhed og hån imellem dem, og det kan så gå hen at blive en ny måde, at være sammen på.

Hvordan kan jeg vide det ikke sker igen?
Se afsnittet: Han har løjet før. Hvordan kan jeg vide at han ikke bare lyver nu?

Der findes ingen garantier for at utroskab ikke sker i fremtiden, og selv en ægtepagt kan annulleres ud af det blå. Det bedste I kan gøre er at udvikle jeres parforhold. Hvordan er I sammen og giver det mening for jer. På en måde så jeres forhold bliver reflekteret og noget I selv har valgt, og ikke bare pr. automatik og ubevist er blevet sådan.

Jo mere opmærksomme og reflekteret begge parter er, des mere forholder de sig til det, der sker imellem dem. De kan tale sammen, med respekt for hinandens grænser og forskellighed, og de tager sig selv, hinanden og relationen alvorligt, og på den måde kan man bedst sikre sig mod utroskab.

Hvad var det der drev den utro par væk? Var det noget der ikke blev sagt før utroskaben? Er der noget i savner i jeres forhold, som I ikke får italesat? Er der noget du ikke kan give den utro part, eller var du ikke klar over vedkommende havde brug for noget? Dette arbejde vil ofte være den afsluttende del i parterapien.

Jeg hader at jeg skal lege detektiv for at få svar
I parterapien oplever jeg ofte at den forsmåede part, længes efter at den utro part selv tager initiativ og fremviser alle beviser for utroskaben, så vedkommende ikke behøver at lege detektiv. Det skaber tvivl og usikkerhed i den forsmåede part og en tro på, at hvis vedkommende ikke graver efter beviser om affæren, er der sandheder der bliver tilbageholdt. Her er det ofte en fordel for dem, der selv har fortalt om utroskaben, og det ikke er noget der ved uheld er opdaget.

Som jeg hører klienterne i parterapi, er det ofte ikke fakta og detaljer der gør nogen forskel i det store billede. Om utroskaben var i februar eller april, eller om det var 4 eller 6 gange, gør sjældent nogen forskel. Det der gør den store forskel, er ’kan jeg regne med dig’ og ’hvordan kan jeg vide at du taler sandt’ nu.

Den forsmåede part kan være opmærksom på, hvad er det lige præcis der er brug for, når detektivrollen indtages. Er det bekræftelse, forsikring, dyb øjenkontakt og et løfte om at fortælle sandheden? Og er der en nemmere og mindre opslidende (for begge parter) vej, at komme der til. Er der noget den utro part kan bidrage med?

Jeg oplever mange klienter i parterapi, der ikke kan holde sig selv ud som detektiv. De føler sig ydmyg og nedværdiget, hvilket kan blive en ond spiral, der hverken fremmer selvfølelsen eller tilliden. Der er naturligvis et desperat forsøg på at finde sandheden, hvad kan jeg forholde mig til? men det bliver en fastlåst rolle, de færreste kan holde ud at være i.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).