De bliver ofte forstyrret af gamle overbevisninger og overvældet af smertefulde følelser fra fortiden, som forstyrrer hvad der reelt sker i situationen. Selvom følelserne mærkes i kroppen og de føles virkelige her-og-nu, er de ikke altid reguleret til det, der sker i virkeligheden. Der kan være en voldsom smerte og en dyb længsel fra fortiden der melder sig på banen, og udspiller sig som alverdens forsvarsmekanismer mellem parterne. Også selvom det i situationen synes at være den andens skyld eller ansvar, at de føler og reagerer som de gør.
Pludselig er det forsvarsmekanismerne der tager over og begge parter ender med at forsvare sig mod den anden, på hver sin måde.
Det, der eksempelvis begyndte med et ønske om at blive inviteret ud af den anden (føle sig prioriteret), kan hurtigt ændre fokus, til hvem der sidst har gjort noget. Hvor mange gange gennem årene den ene har gjort noget for den anden, og dengang for 8 år siden, da din familie kom på besøg… og sidst var det også mig…
Samtalen tager en drejning og ender ofte med bebrejdelser, anklager, angreb, forsvar, forklaringer og nedgørelse af hinandens følelser. Og ingen af parterne er lydhør over for den anden. De er begge optaget af det, de selv føler – og mine følelser er vigtigere end dine. De vil begge forstås af den anden, men ingen af dem er villige til selv at ville forstå.
Afstanden i mellem dem er blevet lidt større og villigheden til at udtrykke sine ønsker i forholdet er blevet lidt mindre.