Hvordan de kan udspille sig og skabe konflikter i parforholdet
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
Vi har alle noget forskelligt med i bagagen og forskellige måder at knytte os til andre. Særligt i parforholdet, spiller de gamle mønstre en rolle, da det oftest i netop den relation, vækker alt det gamle, og den måde vi har lært at elske og blive elsket på.
Oftest søger vi en partner, der repræsenterer der mønster vi kender fra barndommen. Ikke nødvendigvis udspillet på samme måde, men noget der minder om og kan vække de gamle overlevelsesstrategier og forsvarsmekanismer, vi lærte som børn. Den måde vi søgte kærlighed og opmærksomhed på, eller den måde vi undveg at blive såret, når vi ikke fik den. Når de gamle mønstre bliver vækket til live, vækkes ligeledes håbet om en forløsning.
Tilknytningsmønstre er en række af måder at knytte sig til andre på. Den måde vi søger at blive elsket, og den måde vi undgår at blive såret. Der kan være utallige varianter på selvsamme, da vi alle er forskellige og har hver vores historie og erfaringer med os.
De mønstrer der ofte bliver beskrevet (nedenfor), er derfor overordnede kategorier, for en række karaktertræk og måder at reagere på, der passer ind i den enkelte kasse. Selvom vi ofte typisk identificerer os og falder tilbage til samme strategi / mønster, kan vi ofte genkende os selv i flere af kategorierne, da vi sjældent kun indeholder en strategi, men flere. Alt efter i hvilken relation og hvilken situation.
Lige nu taler man meget om fire typiske mønstre indenfor tilknytning, hvoraf den fjerde (den desorganiserede tilknytning) er lidt en blanding af de andre. Eller nærmere, den kategori der bruges, når man ikke passer i en af de andre.
Det trygge / sikre tilknytningsmønster: Det trygge tilknytningsmønster er kendetegnet ved tillid, åbenhed og en evne til nærvær og intimitet. Den trygge tilknyttet har ofte en positiv opfattelse af sig selv og af andre. De kan bevæge sig frit mellem autonomi og forbundethed, og kan mærke sin egen grænse og hviler i sin egen begrænsning. De kan håndtere forskellighed og konflikter uden, uden nødvendigvis at gøre den anden eller sig selv forkert, og de kan bevare en respektfuld kommunikation.
Det ængstelige tilknytningsmønster bærer præg af usikkerhed og stort behov for at blive bekræftet og anerkendt. Den ængstelige har en grundlæggende angst for afvisning i parforholdet og for at blive forladt. De kan være overdrevet følsomme for ændringer i deres partners adfærd og have svært ved at regulere deres følelser. De oplever ofte konflikter som intense og overvældende og har brug for trygge rammer.
Den undvigende vil forsøge at undgå intimitet og følelsesmæssigt nærvær i parforholdet. De holder følelserne på afstand. De har svært ved at være i kontakt med egen sårbarhed, og har ofte en prosaisk tilgang til parforholdet. De foretrækker at være selvstændige, uafhængige og kan ofte føle sig fanget i parforholdet, når det bliver forpligtende. De vil ofte distancere sig, og ved konflikter tager de typisk afstand til sin partner, snarere end at adressere hvad der går dem på.
Den desorganiserede tilknyttet bærer ofte præg af kaos. Deres adfærd kan være voldsom modstridende hvor de det ene øjeblik søger nærvær fra deres partner og næste øjeblik afviser de vedkommende. De kan have svært ved at regulere følelser og det opleves ofte som at de overreagerer. Særligt svært kan det være i konfliktsituationer, som repræsenterer uforudsigelighed for den desorganiserede. Konflikter er ofte forbundet med angst og kaos, og de kan reagere ulogisk eller med overdreven adfærd i en konflikt. De har svært ved personlige grænser, både egne og andres.
Tilknytningsmønstre er dybt forankret i vores tidlige erfaring, med den måde vi knyttede os, til vores forældre eller omsorgspersoner. Det er sådan vi har lært at blive elsket og få omsorg, og sådan vi selv har lært at elske og give omsorg. Og den måde vi nu knytter os til vores partner, kan derfor udspille sig på utallige måder.
Typisk viser de sig, i den måde vi binder os på. I hvor høj grad er der forbundethed / tosomhed og i hvor høj grad er det selvstændighed / autonomi. I hvor høj grad er parterne forpligtet / ansvarlige for hinanden og hvor høj grad af frihed er der i forholdet.
Mønstrene viser sig særligt, når der er ønsker eller behov der ikke bliver dækket. Hvordan vi reagerer på ikke at blive mødt i et ønske, hvordan vi reagerer på forskellighed / uenighed og hvordan vi reagerer i konflikter.
I kommunikationen kan personer med en tryg tilknytning være åbne, ærlige og respektfulde. De har nemt ved at udtrykke behov og følelser. De undvigende vil typisk være tilbageholdende med at dele følelser og behov, og vil ofte trække sig i konfliktsituationer. De går med problemerne selv og finder deres egen løsning, ofte ved at skabe mere afstand. De ængstelige kan blive følelsesmæssigt voldsomt påvirket i konfliktsituationer. De søger ofte bekræftelse og forsikring fra deres partner, og vil ofte tolke på det den anden siger, hvilket giver anledning til mange misforståelser i forholdet.
I konflikthåndteringen vil tilknytningsmønstrene også ofte udspille sig. Personer med en tryg tilknytning løser ofte konflikter på en respektfuld måde, hvor vedkommende både tager sig selv og den anden part alvorligt. De lytter, forholder sig roligt og proportionelt til problemet og søger samarbejde, for at finde løsninger. Dem med undvigende tilknytning, vil oftest helst undgå konflikter. I konfliktsituationer, vil de typisk trække sig tilbage. Gå ind i sig selv og rationalisere med sig selv. De tager afstand til deres partner og lukker ned, i tavshed. De ængstelige vil ofte reagere med voldsom intensitet og overdreven bekymring. De kan ikke rumme uenighed og forskellighed, som ofte bliver opfattet som en trussel og som farligt.
Graden af intimitet og nærvær vil også udspille sig på forskellige måder, efter hvilken tilknytningsstil, man har med sig. Personer med tryg tilknytning har typisk nemt ved at vise sårbarhed og kan rumme andres sårbarhed. De evner at være nærværende og er komfortable med intimitet. De undvigende kan have vanskeligheder ved at opretholde tætte relationer. De føler sig ofte ikke komfortable når noget kommer for tæt på, og de har svært ved at udveksle hvad der sker på indersiden af dem selv. Som partner til en undvigende, kan det opleves ensomt og tomt. De ængstelige søger ofte overdreven intimitet og nærmest en tilstand af at smelte sammen. De bærer en voldsom angst for at blive forladt og enhver adskilthed, vil vække den angst.
Når parterne i parforholdet, har to forskellige tilknytningsmønstre, kan der ofte opstå udfordringer og konflikter. Et tilknytningsmønster er ikke noget vi er, men noget vi engang har lært og noget vi har med os. En automatisk reaktion der sker, når vi går ind i et forhold.
Vi er alle forskellige, om vi kalder det tilknytningsmønstre eller ej. Personligt foretrækker jeg dog at kalde det ’forskellighed’, og gå på opdagelse i de forskellige måder at gå ind i et parforhold på.
Ordet ’tilknytningsmønstre’ klinger for mig, som en fasttømret del af personen selv. Et mønster vedkommende engang har lært, og ikke selv er ansvarlig for. Et mønster som måske snarere beskriver hvorfor jeg gør som jeg gør, ’det er fordi jeg er ængstelig’, end hvad og hvordan jeg gør det. Altså i stedet pege på konkrete handlinger og forskelligheder. Desuden oplever jeg også ordet tilknytningsmønstre som noget der lyder uoverskueligt at arbejde med, og næsten som en diagnose. Og så har jeg aldrig været fan, af at kategorisere mennesker.
Ikke desto mindre kan vores mønstre eller forskellighed give os et praj om, hvordan vi går ind i et forhold med en anden. Hvordan vi søger tryghed. I hvor høj grad er der tillid. Graden af behov for nærvær og intimitet. Osv.
Det kan også give et praj om hvordan vores partner går ind i et forhold. Ofte når to med forskellige tilknytningsmønstre eller behov mødes, vil der opstå konflikter, medmindre der er forståelse og accept af hinandens forskellighed. Typisk vil den ene synes at den anden er forkert, eller at den anden burde reagere anderledes eller være på en anden måde, så den ene kan føle sig tryg. Men de er forskellige, og i de fleste tilfælde gør de ofte det bedste de kan.
En person med et ængsteligt tilknytningsmønster kan hurtigt føle sig forladt eller overset, når de er sammen med en med et undvigende tilknytningsmønster. Det fører ofte til misforståelser og konflikter der kan blive svære at løse, hvis de ikke er opmærksomme på hinandens forskellighed.
At blive mere bevidst om hvordan vi går ind i relationer og hvad det gør ved dynamikken mellem parterne, kan blive en mulighed for at arbejde med egne mønstre og udvikle sig. Det er ikke nødvendigvis en nem opgave, men jeg vil vove at påstå at det ikke er nemmere at sidde fast i et uhensigtsmæssigt mønster.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
