Book tid
Er din verden brast sammen? Alt hvad du troede var virkeligt, virker pludselig helt uvirkeligt, og alt for overvældende at rumme. Den ene del af dig forsøger at navigere, og gribe efter eller anden form for mening, i det meningsløse. En forklaring. En årsag. Bare et eller andet at forholde sig til. Mens den anden del af dig, ikke tør regne med noget mere.
Jeres historie, jeres minder, drømmene om fremtiden, planer for næste uge, jeres rutiner, og hele jeres hverdag er faldet fra hinanden. Intet giver mening mere, og der er bare et stort svigt der suger alt ilten og energien ud af dig.
Hvordan skal du lande på fødderne igen? Hvordan kan hverdagen nogensinde blive normal igen? Måske en del af dig også bare ville ønske, at du kunne skrue tiden tilbage, og lade som om det aldrig var sket. Vende tilbage til det, der var før svigtet. Men der er noget der blokerer. Mistillid, fortvivlelse, værdighed, vrede blander sig med det håb om at kunne finde tilbage igen. Tilbage til det, der før føltes trygt og velkendt.
Mange der har utroskab inde på livet, oplever det som en eksistentiel krise. De har måske gennem et helt eller halvt liv, været flettet ind i hinanden, og pludselig vågner de op til den brutale virkelighed, at deres liv ikke var som de troede det var. Kan de komme tilbage til det, der var? Det korte svar er ‘Nej’. Et svigt sætter et aftryk på relationen, der ikke kan viskes væk.
Det betyder ikke, at de ikke kan finde trygheden, kærligheden eller hverdagen igen. Og nogle gange endda, også en bedre version af den. Men der vil altid være et ar. Et ar der kan blive symbolet på svigt og sorg, eller et ar, der kan blive symbolet på en udvikling mellem parterne, hvis de kan arbejde sig igennem krisen efter utroskab.
Hvis der hverken er grundlag eller motivation til at reparere det svigt, kan det ofte være den bedste løsning for begge parter at gå fra hinanden. Er der imidlertid stadig kærlighed, og måske et lille håb langt ude i horisonten, kan det være overvejelsen værd at tage fat i reparationsarbejdet. Hvad vejer tungest: kærligheden eller svigtet.
Når det er sagt, er reparationsarbejdet efter utroskab en proces, der tager tid. Det kan altså nærmest synes umuligt, på forhånd at beslutte, om man vil blive i forholdet eller ej. Men måske man kan beslutte om det er forsøget værd at undersøge mulighederne, for at blive sammen, evt. med parterapi efter utroskab.
Hvad der føles rigtigt eller forkert for dig, ved kun du, men der vil altid være risiko forbundet med at elske, også selvom det bliver med en ny partner. Kærlighed vil altid været forbundet med en risiko for at blive såret. Det er desværre et vilkår. Alternativet er at isolere sig, eller ikke involvere sig følelsesmæssigt. Og det vil for de fleste opleves som voldsomt ensomt.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).
Utroskab er en af de mest smertefulde oplevelser, et menneske kan gå igennem i et kærlighedsforhold. Den rammer ikke kun forholdet, men også den enkeltes grundlæggende fornemmelse af tryghed, virkelighed og selvværd. Mange beskriver det som et jordskælv: alt det, de troede var fast grund, viser sig pludselig som tynde isflager der skrider fra hinanden.
Spørgsmålet, der ofte melder sig bagefter, uanset om de vælger at blive i forholdet eller gå videre alene, er ikke kun “kan jeg tilgive?”, men noget mere grundlæggende: “tør jeg overhovedet elske og stole på nogen igen?” og “vil jeg risikere at udsætte mig selv for det her igen?”
Det er jo på sin vis en helt naturlig og sund reaktion. Mistillid efter utroskab giver mening. Når det er sagt, er det også væsentligt at blive nuanceret omkring, hvad det er, der er mistillid til.
Er det “kan jeg regne med, at du elsker mig” eller er det “hvordan kan jeg vide at du ikke holder mig for nar?” Én af samme sætning, men med betydelig forskel. Kan du have tillid til at du er et værdigt menneske at elske? Eller går du ud fra, at du bliver holdt for nar? Kan du acceptere dig selv og have tillid til din værdighed, også selvom du udsætter dig for risikoen at blive såret igen? Så udover tilliden i relationen naturligvis skal opbygges, er der måske også en indre tillid til dig, selv der kan være afgørende.
Langt de fleste der oplever utroskab – som oftest handler om svigtet, mere end selv utroskaben – bliver naturligvis overvældet af følelser. Følelser der er så stærke og overbevisende, og desværre ofte meget unuanceret. Den betydning der bliver lagt i affæren, stemmer sjældent overens, med den andens virkelighed, men er mere et udtryk for hvordan det opfattes.
At der er to perspektiver, ændrer naturligvis ikke på de følelser der splintrer ens hjerte, når bomben lige er faldet. Men med tiden, er der relevant at få flere nuancer på hvad der gik galt. At kunne se og forstå et perspektiv der er større end ‘rigtig’ og ‘forkert’ eller ‘god’ og ‘ond’.
Utroskab er ofte langt mere komplekst, og sjældent så simpelt som “er jeg ikke god nok?” eller “hvis du elskede mig, ville du aldrig…”. Det er lige netop det større perspektiv, der med tiden, kan give noget mening, man kan forholde sig til.
Når man bliver udsat for utroskab, er det ikke kun handlingen i sig selv, der gør ondt. Det er det, handlingen river ned omkring os. Forskning inden for tilknytningsteori og parterapi peger på, at utroskab typisk udløser en form for relationelt traume: en oplevelse, der ligner andre former for tillidsbrud og chok, fordi den rammer vores mest grundlæggende behov for sikkerhed i nære relationer.
Mange oplever symptomer, der ligner det, man ser ved akut stress eller traume: påtrængende tanker, søvnproblemer, hypervigilans (en konstant anspændt opmærksomhed på tegn på fare), svingende selvværd og en følelse af meningsløshed. Det er ikke overdrevet eller “for meget” at reagere kraftigt. Det er en naturlig reaktion på en brudt tillid.
Samtidig rammer utroskab ofte vores selvfortælling. Mange begynder at stille spørgsmål som: “kunne jeg have set det?”, “kan jeg overhovedet føle mig tryg igen?” Denne tvivl er naturlig, men det kan også blive en tvivl vi kan sidde fast i, som blokerer for muligheden, for at opdage at verden også kan være tryg.
Utroskab skyldes oftere en længsel end en tilfældighed, hvor ‘noget bedre’ kom forbi. Ofte sker utroskab i et forsømt forhold med savn og ensomhed, hvor man ikke længere oplever, at ens partner begærer eller har varme følelser for en længere. Vi længes efter at opleve os selv som betydningsfulde, og det er, hvad utroskab kan give os. En kort stund af den euforiserende følelse af at se i en andens øjne, at vi betyder noget.
Utroskab kan også ske af trods. Selvom vi stadig tror på det forpligtende parforhold, vil vi ikke nøjes med det. Mine behov bliver ikke tilgodeset, og jeg er berettiget til mere. Vi tror, vi kan finde noget bedre og går ikke fra hinanden, fordi vi er ulykkelige, men fordi vi tror, vi kan finde lykken et andet sted.
Utroskab kan være nøje planlagt og have stået på i en længere periode – et engangsknald i en brandert, hvor den utro part slet ikke kan huske vedkommende, en hævn for en hændelse mellem jer. Men sjældent handler affæren om dig (eller mangel på dig) som person, men om den relation, I har sammen, har skabt. Har du selv været glad og lykkelig i jeres parforhold?
Det er nyttigt at skelne mellem to forskellige processer, som ofte blandes sammen:
1. Tilliden til den specifikke partner
2. Tilliden til sig selv, i relation med en anden
Den første proces handler om, hvorvidt og hvordan man kan genopbygge tilliden i et konkret forhold. Den anden handler om noget mere personligt: om man kan vende tilbage til en grundlæggende åbenhed over for nærhed, uden konstant at vente på det næste svigt.
Mange forveksler disse to. De tænker, at hvis de “ikke kan stole på nogen igen”, er det fordi de aldrig fik bearbejdet selve bruddet med deres tidligere partner. Men ofte er det den anden proces: tilliden til sig selv i relationer. Nok den sværeste, men også den mest frisættende at arbejde med, uanset hvilken vej de vælger med den specifikke relation.
Når man begynder at åbne sig, i en betydningsfuld relation, sætter alle forsvarsværker i gang, med fuld kraft. Det er værd at være opmærksom på dem. De bor i os alle på hver sin måde, men de kan også komme på overarbejde, hvis de får frit løb:
Disse reaktioner er helt naturlige forsvarsmekanismer, der er veltrænet af en årsag. De har en logik: hvis smerten sidst kom fra at åbne sig, giver det mening, at kroppen nu forsøger at forhindre, at det sker igen. Problemet er, at de samme mekanismer, der beskytter os mod denne smerte, også forhindrer os i at opleve den nærhed, vi faktisk længes efter.
Tillid bliver ofte talt om, som var det en følelse, der enten er der eller ikke er der. I praksis er det mere præcist at tænke på tillid som en færdighed og en proces, der opbygges i lag:
1. At skelne mellem fortid og nutid. En central del af arbejdet er at mærke forskellen mellem tn reel advarselssignal i nuet og en gammel smerte, der bliver genaktiveret. Det kræver øvelse at spørge sig selv: “Reagerer jeg på noget, der sker nu, eller på noget, der skete dengang?” Begge reaktioner er gyldige at mærke, men de kalder på forskellige handlinger.
2. At genopbygge tillid til egen dømmekraft. Mange, der har oplevet utroskab, mister ikke kun tillid til andre, men også til deres egen evne til at vurdere mennesker og situationer. En vigtig del af helingen er at genfinde troen på, at man kan lære af erfaringen uden at antage, at man permanent har mistet evnen til at vurdere folk korrekt.
3. At lære gradvis åbenhed, ikke alt-eller-intet. Tillid behøver ikke gives på forhånd i fuldt omfang, og den behøver heller ikke holdes helt tilbage. Den kan gives i mindre doser, baseret på den andens faktiske handlinger over tid. Gradueret tillid: åbne en lille smule, observer hvordan det bliver mødt, og justerer derfra.
4. At sætte ord på behov og grænser. Frygt, der ikke bliver udtrykt, har tendens til at vise sig som kontrol, mistænksomhed eller distancering. At kunne sige direkte “jeg har brug for at vide, hvor du er i aften, fordi jeg er nervøs” er mere konstruktivt og reelt, end overvågning i skam over at have det sådan.
5. At acceptere, at sårbarhed altid indebærer en vis risiko. Der findes ingen metode til at elske uden risiko for at blive såret. Det er en ubehagelig sandhed, men også en befriende en: man behøver ikke opnå fuldstændig sikkerhed, før man tillader sig selv at elske igen. Men det er hjælpsomt at have tillid til, at når jeg bliver såret, så ved jeg, at jeg kan passe på mig selv.
For par, der vælger at arbejde sig igennem utroskaben sammen, er der særlige forhold at tage højde for. Forskning i parterapi peger på nogle fælles træk ved par, der lykkes med at genopbygge tillid:
Der er ingen “rigtig” eller “forkert”, hverken i at undersøge om I kan genskabe tillid, eller om I vælger at gå fra hinanden. Begge veje kan være sunde, afhængigt af jeres motivation til at undersøge hvad der reelt er muligt at genopbygge, samt en god portion tålmodighed.
For dem, der forlader forholdet, er udfordringen en anden: at lære at åbne sig for en helt ny person, uden at lade den nye relation bære vægten af det gamle svigt. Man kan nemt komme til at bringe mistilliden med sig selvom det er en anden person og en ny situation. Kroppen vil stadig huske at der er risiko for at blive såret, når hjertet åbnes.
At turde elske igen efter utroskab er ikke et spørgsmål om at blive immun mod smerte, gøre sig hård eller om at opnå en garanti for, at det ikke sker igen. En sådan garanti findes ikke. Det handler i stedet om at genopbygge en grundlæggende tro på, at man kan overleve sårbarhed, at man kan stole på sin egen dømmekraft, og at kærlighed – trods sin risiko – stadig er værd at forfølge.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Parterapi København
Parterapi Online
Kan man gå i parterapi alene?
Hvad koster det at gå i parterapi?
Kan parterapi redde vores forhold?
Parterapi: Håb eller skilsmisse?
Kan parterapi redde ægteskabet?
Kan konflikterne i forholdet løses ved parterapi?
Hvad bringer du med dig ind i dit parforhold?
Parterapi efter utroskab
Fuck! Jeg har haft en affære
Utroskab: Tør du elske igen?
Hvordan bygger vi tillid i parforholdet?
Tillid i parforholdet
Tillid, nærvær og sårbarhed i parforholdet
Triggers i parforholdet
Pardynamikker: Når fortiden forstyrrer og kommer mellem jer
Kommunikation i parforholdet – hold jer på sporet
Når konflikterne i parforholdet eskalerer
Når kommunikationen går i hårdknude
Når kommunikationen i parforholdet går galt
Kommunikation i parforholdet
Traume behandling
Stress behandling