
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster. Samtalen starter måske om børn, sex, praktik, svigerfamilie, økonomi eller tillid, men alligevel ender det samme sted med kritik, angreb, forsvar, tavshed, afstand eller en eskalering ude af proportioner, som bagefter føles skamfuld og udmattende.
Jeg møder ofte par, som siger: “Vi kan ikke styre det, og forstår ikke hvorfor det altid går galt.” Det er et vigtigt sted at begynde. For i parterapi handler det som regel ikke om at finde en hurtig løsning på det problem de skændes om, men hvad der sker i dem hver især, når de diskuterer. Så vi vil typisk begynde at skabe noget opmærksomhed og klarhed over det mønster, der holder konflikten i live. Hvad er kernen af skænderiet.
Når skænderier ender samme sted, er det ofte et tegn på, at I er havnet i en kædereaktion. Det betyder, at den ene siger eller gør noget, som aktiverer den anden, som så reagerer på en måde, der igen aktiverer den første. Efter noget tid føles det næsten automatisk. Ikke fordi nogen af jer ønsker det, men fordi jeres nervesystemer og gamle strategier tager over.
Jeg ser tit, at det, der ser ud som vrede, kritik eller tavshed, i virkeligheden dækker over noget langt mere sårbart. Det kan være frygt for afvisning. Ensomhed. Følelsen af ikke at blive prioriteret. Eller en oplevelse af aldrig at slå til. Når det lag ikke bliver set, bliver samtalen hurtigt til en kamp om, hvem der har ret.
Det er sjældent kun indholdet, der gør skænderiet fastlåst. Det er måden, I kommer til at være med hinanden på, når det bliver svært.
Efter lidt tid kan mønsteret ofte genkendes på nogle tydelige tegn:
Jeg arbejder ikke ud fra en one-size-fits-all model, da alle par er forskellige og det er deres situation også. Alligevel er der nogle gennemgående ting, som ofte sker i de første tre sessioner, når fokus er gentagne skænderier.
Nedenfor har jeg samlet et overblik.
| Session | Fokus i parterapien | Hvad I typisk kan forvente | Hvad jeg især holder øje med |
|---|---|---|---|
| 1 | Tryghed, rammer og mål | Begge får plads til deres oplevelse, og jeg giver feedback | Om I føler jer mødt, og hvad der gør samtalen tryg nok | 2 | Konfliktmønstre og triggere | Vi går tættere på kernen i skænderiet og kortlægger mønstret | Hvad der sker i jeg hver især lige før det går galt, og hvordan det eskalerer |
| 3 | Nye redskaber og begyndende forandring | Vi øver en anden måde at tale om det svære på | Om I kan stoppe mønsteret tidligere og få øje på behov bag reaktionen |
I den første session er mit vigtigste arbejde at skabe et rum, hvor I begge kan være til stede uden at aktivere hinanden. Jeg forklarer, hvordan jeg arbejder, hvad rammerne er, og hvad I kan forvente af mig. Jeg er ikke dommer, og jeg vælger ikke side. Jeg hjælper jer med at se, hvad der sker mellem jer, og hvad der gør det så svært at finde hinanden.
Jeg bruger også tid på at høre jeres versioner af problemet. Ikke for at finde den ‘rigtige’ version, men for at forstå, hvordan det føles indefra for hver af jer. Mange par er lettede over, at der er plads til to virkeligheder på én gang. Det er ofte første lille opmærksomhed i sig selv.
I den første samtale begynder jeg som regel også at spørge ind til, hvad I håber at få ud af forløbet. Der er stor forskel på at komme for at “få bekræftet at den anden tager fejl” og at komme for at undersøge, om relationen kan blive mere tryg, ærlig og levende. Når målet bliver tydeligere, bliver arbejdet også mere hjælpsomt.
Jeg spørger ofte ind til nogle helt enkle, men vigtige ting:
I anden session går jeg ofte mere konkret til værks. Her kan jeg bede jer, om at tage et nyligt skænderi frem, trin for trin. Ikke for at genopføre det i rummet, men for at få øje på hvordan I mister forbindelsen til hinanden. Hvad blev der sagt, hvad blev der hørt og hvordan blev det opfattet Hvordan forsvandt kontakten? Og hvad hver af jer i virkeligheden forsøgte at opnå.
Det er her, mange opdager at de ikke bare reagerer på det, der bliver sagt nu og her. Men snarere ud fra hvad de hver især antager der sker. En bemærkning om noget praktisk i hjemmet kan pludselig føles som “du ser mig ikke”. En forglemmelse kan føles som “jeg er alene om det hele”. En tavshed kan mærkes som “du synes ikke det er vigtigt”.
Jeg arbejder ofte oplevelsesorienteret og med opmærksomhed på kroppen, fordi gentagne skænderier ikke kun bor i tankerne. De viser sig som kropslige sansninger og impulser. Når I lærer at lægge mærke til de signaler tidligere, får I en reel chance for at stoppe eskaleringen, og bevare forbindelsen til hinanden, når I taler om noget der er svært.
Mange par bliver overraskede over, at det ikke handler om at når frem til et facit, men om at bliver mere opmærksom på det der sker i dem selv. Der er nødvendigt at blive opmærksom på kædereaktionen, hvis de vil ud af en fastlåst dynamik. Hvis de ikke opdager den, kan de ikke stoppe den.
I den tredje session begynder jeg ofte at hjælpe jer med at gøre noget andet end det, I plejer. Jeg kan invitere jer til at sænke tempoet, tale i kortere sætninger, blive mere præcise om følelser og behov, eller lytte uden straks at forklare jer selv.
Et centralt mål er at flytte konflikten fra “mig mod dig” til “os mod mønsteret”. Når I kan se, at det er kædereaktionen, der er problemet, opstår der flere nuancer og kan se flere perspektiver, som giver mulighed for at blive nysgerrige på, hvad der faktisk sker.
I erkendelsen af den måde de skændes på, ikke er hjælpsomt for dem – nok snarere udmattende. Arbejder vi også med konkrete måder at afbryde en eskalering på og hvordan de kan træde ud af det mønster. Ikke opgive deres ønsker eller behov. Men måske opgive den måde det italesættes på.
Det kan være:
Parterapi virker kun, hvis de også er motiverede for at skabe forandring mellem sessioner. Det de opdager under terapien, skal skabe forandringerne derhjemme. Jeg anbefaler par at gøre sig et par overvejelser efter hver session, om hvad de tager med sig og hvad de vil arbejde med og være opmærksom på, til næste gang.
Jeg forventer at parret selv tager ejerskab og ansvar for deres relation, så jeg giver ikke ‘hjemmeopgaver’. Men jeg støtter i processen med idéer til konkrete handlinger, på baggrund af det, de hver især er blevet opmærksomme på, omkring deres mønster, under sessionen. Det vigtigste er, at forandringerne er realistiske og giver jer mere kontakt, mere indsigt eller bare lidt mindre skade.
Det kan være noget i den her retning:
Nogle gange beder jeg også et par om at få øje på det, der allerede virker. Ikke for at feje problemerne under gulvtæppet, men fordi det der allerede skaber forbindelse og tryghed, er regulerende i sig selv, og forhindrer eskalering. Hvis de kun bemærker alt det der er galt, er vejen til et nyt skænderi meget kort, fordi begge på forhånd er lidt ‘på vagt’.
Jo tidligere par får en opmærksomhed på deres mønstre, jo mindre skade. Jeg anbefaler altså ikke at vente, til det føles så fastlåst og frustrerende, at der nærmest ikke er mere motivation eller håb tilbage. Parterapi kan være yderst relevant længe før det næste skridt er at opgive.
Særligt giver det mening at søge hjælp, hvis I har en oplevelse af at gå på æggeskaller eller at tilsidesætte egne behov og ønsker. Også hvis de samme konflikter gentager sig uden reel bevægelse, eller hvis nærheden er blevet afløst af afstand, stilhed eller irritation. Det er altså ikke kun skænderierne der skaber problemer, men det der sker imellem skænderierne.
Mange par er nervøse før første samtale. Det giver god mening. Især hvis I allerede har haft mange samtaler derhjemme, som endte dårligt.
De første tre sessioner kan ikke løse hele jeres situation, men de kan være et fundament, til at skabe en grundlæggende forandring. De kan begynde at se mønsteret tydeligere, og måske også få øje på deres eget bidrag. De kan tale om det der sker, på en anden og mere opmærksom måde, uden angreb / forsvar.
Hvis I er i tvivl om, hvorvidt parterapi er det rigtige næste skridt, kan en kort indledende samtale være nok til at mærke, om rammen føles rigtig. Nogle gange begynder forandringen allerede dér, hvor I tager ansvar for at bryde mønstret.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.

Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.