Er du overvældet i hverdagen og søger stress behandling? Stress kan være en ond cirkel at komme ind i, og ufattelig svær at komme ud af. men når du har fået den på afstand, så kommer livsglæden tilbage igen

Er du overvældet i hverdagen og søger stress behandling?

Antallet af stressramte i Danmark er fortsat stigende og bekymrende højt. I følge Sundhedsstyrrelsen havde 29% i 2021 en høj score på stressskalaen, og kurven er blot steget siden.

Men det er nu heller ikke helt mærkeligt, sådan som vores samfund er skruet sammen. Og udsagn som ‘at have travlt’ bliver ligestillet med ‘at være vigtig’ eller ‘at have succes’. At være produktiv og effektiv som at være handlekraftig. At være omstillingsparat og agil som at være imødekommende, modig og fleksibel.

Effektivisering er normen og en universelt mål i samfundet. Der skal produceres hurtigere og smartere, snarere end med passion, nysgerrighed og indlevelse. Og tungen på vægtskålen når der tales vækst, smitter ofte af som en stræben op af karrierestigen, højere indtjening, størrelsen på bilen og huset, og ikke i form af øget livsglæde.

Hermed ikke sagt at effektivisering og økonomisk vækst ikke er positivt, både for den enkelte og for samfundet. Men vi er født som mennesker og ikke maskiner, og der mangler en balance.

Mange stiller overdrevne høje og umulige krav til sig selv. De forventer at de både skal være ‘på’ og tilgængelige, og samtidig være nærværende. At de skal have overblik og kunne overskue enhver situation og samtidig være fokuseret. At de skal nå en masse og samtidig have overskud. At de skal have styr på planer for fremtiden og samtidig leve i nuet.

Det er ikke nok at være sig selv. De skal være ‘gode nok til’, ’bedre end’ og leve op til forventningerne. Hvilket er en endeløs og en umulig opgave. At være alt muligt andet, end det de er, er en voldsom stressbelastning i sig selv. Og frygten for bare at være. Lige der hvor de er. Uden noget formål. Bare ‘være’ og uden at ‘gøre’, er forbundet med at være formålsløst, med stilstand og afvikling.

Det er så ufatteligt nemt at ryge ind stressspiralen og give køb på livsglæden. Og kan vi ikke slå bremsen i og mærke vores begrænsning, så bliver vi syge af stress. Og lige så ufatteligt nemt det er at ryge ind i stressspiralen, lige så svært er det at komme ud af den igen.

NERVESYSTEMET I ALARMBEREDSKAB

Når vi er ramt af stress, er hele det autonome nervesystem i alarmberedskab. Det autonome nervesystem er forbundet med krybdyrhjernen, og kan ikke skelne imellem om stressen er betinget af for mange eller for urealistiske krav til sig selv eller om der er sagt ‘ja’ til for mange opgaver, hvor der måske skulle have været sagt ‘nej.

En stresset tilstand er et aktiveret alarmberedskab, der har ét formål, at sikre din overlevelse. Og den bedste måde at sikre din overlevelse, er ved at forblive i en alert tilstand. Ved at klare mere, gøre mere og nå mere. Og på den måde bliver bedre til at overleve. Skal bare lige… Kan ikke slappe af før det hele er klaret. At sænke skulderne og tage en pause, kan synes som at opgive kampen og nærmest være forbundet med at blive overvældet af endnu mere stress og en følelse af at miste kontrollen.

At have stress, er altså en overlevelsestilstand, hvor nervesystemet er i alarmberedskab. Og det behøver ikke engang udspringe af at have for meget på tallerkenen. Det kan også opstå af ensomhed og meningsløshed.

Selvom du måske kan mærke at du er udmattet eller at du længes efter at føle dig fri og til at leve livet, kan du føle dig nødsaget til at fortsætte. Det kan være du rationaliserer det med, at dem der bare går og lever livet og tror det er så let, ikke har forstået alvoren. At du bare lige skal igennem denne periode og så bliver alt bedre. Eller hvis du bare når det næste mål, så behøver du ikke mere. Og mens du venter på at det på mirakuløst vis skal blive bedre, bliver du måske fanget endnu længere ind i spiralen, og kan lige nå lidt mere, end i går.

SYMPTOMER PÅ STRESS

Når kroppen bliver belastet af at være i alarmberedskab, vil den begynde at sende dig signaler i form af symptomer. Der er en række af symptomer ved stress og de kan variere fra person til person, da vi reagerer forskelligt. Nedenfor er nogle af de typiske symptomer på stress.

Fysiske symptomer:

Psykiske symptomer:

RISIKO VED LANGVARIG STRESS UDEN BEHANDLING

Ignorerer du de signaler din krop sender dig, vil den skrue op for lyden og sende dig endnu tydeligere signaler om at tage en pause. Hovedpinen bliver måske værre, der kan komme ringen for ørerne, eller du kan blive svimmel. Bliver disse signaler overhørt, vil kroppen til sidst kollapse og en sygemelding samt radikal ændring af hverdagen bliver nødvendig.

Som tidligere nævnt er vi alle forskellige, og kan reagere forskelligt på langvarigt stress. Men en langvarig belastning og et nervesystem i alarmberedskab, vil ofte påvirke den stressramte både fysisk, psykisk og relationelt.

Ligesom du måske selv kan mærke at hele dit system er alert / på vagt, vil det ofte også smitte af på de nære relationer og familien . Deres system vil også blive aktiveret i nærheden af dig. Det kan føre til mistrivsel i hele familien, skænderier, konflikter og ensomhed i familien, som i værste konsekvens betyder at parterne trækker sig.

Du begynder måske også at trække dig fra dine andre relationer. Melder fra ved sociale arrangementer, eller undlader at række ud til din omgangskreds. Det kan synes for uoverskueligt at pleje venskaber, når tiden er knap, men det betyder også at du kan komme til at isolere dig endnu mere i en overlevelsestilstand.

Mange oplever at de bliver ængstelige og får angstanfald når de er stressede, hvilket betyder at nervesystemet kommer i endnu højere alarmberedskab. Og når kroppen ikke længere kan holde til det høje niveau af aktivering, vil den før eller siden kollapse. Det betyder ofte at den stressramte ender i en depression, som er det højeste niveau af aktivering, hvor kroppen giver op.

Langvarig stress kan også medføre stof- og alkoholmisbrug, give kroniske sygdomme og lidelser som bl.a. type 2-diabetes og tinnitus, samt øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Kilder om stress:
Sundhed.dk

Sundhedsstyrelsen

BEHANDLING AF STRESS

Behandlingen begynder med en erkendelse af situationen. At du erkender at du er stresset og måske kan mærke af du længes efter livsglæden, eller måske bare kan mærke at det hele virker meningsløst.

I stress behandling vil vi arbejde med at regulere nervesystemet, med fokus på kropslige signaler, for at finde ro og skabe balance i systemet. Der kan være kropslige øvelser du selv kan udføre hjemme, som en selvstøtte når du føler dig presset. Overordnet kan man sige at formålet er, at du kommer hjem til dig selv igen. At du kan mærke dig selv igen, dine behov, dine følelser og sanser, og at du kan mærke din krop. At du er til stede her i livet, lige nu.

Og naturligvis, hvordan du kan skabe forandringer og omlægge vaner, for at undgå det høje pres i hverdagen.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

blog-parterapi

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).