
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
En konflikt er i sin enkelthed blot, at to forskellige opfattelser af virkeligheden mødes. Men hvordan kan noget så enkelt, skabe så meget frustration, voldsomme følelser og søvnløse nætter?
Når kimen til en konflikt først er lagt, aktiveres et hav af følelser og gamle mønstre i begge parter. Det kan være en bestemt tone, et løftet øjenbryn, eller en bestemt måde at svare på, der sætter det hele i gang. Pludselig er fokus skiftet fra ‘dig’ eller ‘vi’, til mig. Og parterne bliver optaget af det der sker i dem selv. Deres egen opfattelse af virkeligheden er den gældende, mens den andens opfattelse annulleres.
I løbet af nul-komma-fem, står parterne og angriber hinanden, argumenterer og forklarer. Ordene flyver gennem luften som gnister, der antænder den anden endnu mere og de bliver mere optaget af at passe på sig selv.
Energien og tempoet er hurtigt og intenst. De kan ikke længere høre hinanden, eller mærke noget mere. De er også stoppet med at lytte til hvad den anden siger, og er mere optaget af hvordan de kan angribe tilbage.
De får ofte sagt sårende ting til hinanden i kampens hede. Det handler nu om at vinde. Den der kan overtage taletiden har overtaget magten.
Der er ingen pauser, ingen omsorg, og ingen sårbarhed. De er blevet rigide, ubøjelige og upåvirkelige. Luften mellem dem er tyk af gensidig foragt. Den ene giver sig ikke før den anden gør det, og ingen af dem er villige.
Det korte svar; ingen. De har hver deres måde at løse konflikter på, og de ved ikke hvordan de skal komme ud af den. De sidder fast. Begge parter har et ansvar for konflikten. Der er bare en af parterne der skal sige ‘jeg kan ikke bidrage med noget fornuftigt til denne samtale lige nu. Jeg tager en time out’.
De har også begge et ansvar for at vende blikket indad og reflektere over hvad de selv bidrager med, i konflikten. Hvordan er de hver især med til at holde den i live? Hvordan opfører de sig i situationen?
Dernæst skal tempoet og energiniveauet ned. Træk vejret og mærk efter hvad handler konflikten egentlig om? At gøre hinanden forkerte i deres opfattelse, eller er der villighed til at acceptere, at de er af to forskellige opfattelser?
Der er noget parterne ikke er enige om. Hvordan kommer de videre, og er de begge villige til at opgive noget?
Selvironi eller kærlige ord, vil også ofte kunne afvæbne modpartens strøm af angreb. Og naturligvis husk at lytte til hinanden.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.

At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt