Book tid
Måske går din partner midt i samtalen. Måske bliver du selv den, der lukker ned, og først mærker du det, når den anden begynder at hæve stemmen, eller blikkene bliver kolde.
Det er ikke, fordi I er forkerte. Det er, fordi I er mennesker, der forsøger at passe på jer selv i en situation, der føles utryg. Og så ender I to i hver jeres bunker. Jeg ser det hver uge i min praksis, når par kommer for at få hjælp til at finde vej ud af fastlåste mønstre. Det kan lade sig gøre. Også når tavsheden har fyldt længe.
Når én lukker ned i en konflikt, kaldes det ofte stonewalling eller tilbagetrækning. Det er den bevægelse, hvor man enten siger meget lidt, svarer i enstavelsesord, undgår øjenkontakt, eller fjerner sig fysisk fra samtalen. Det er også at blive helt rolig på overfladen, mens det indeni føles, som om kroppen fryser.
Det kan være bevidst, fordi man vil undgå konflikt. Eller ubevidst, fordi systemet er overbelastet, og der ikke er kapacitet til flere ord. Det er en overlevelsesstrategi. Ikke meget anderledes end at spænde op, når man hører en pludselig lyd.
I mange parforhold opstår der et velkendt mønster. Den ene intensiverer, bliver mere insisterende, taler hurtigere eller højere for at få kontakt. Den anden lukker mere ned. I står på hver jeres side og forstærker hinandens bevægelser. Det er en dans, der gentager sig, hvis ingen får øje på den.
Jeg har skrevet om netop den dynamik i indlægget om, hvad der sker, når vi ikke føler os mødt, og den anden klapper i. Læs mere om den cirkel her: når den ene klapper i.
Bag stonewalling ligger ofte et nervesystem i alarm og en længsel efter at blive forstået. Når vi bliver utrygge, går kroppen i kamp, flugt eller frys. For nogle viser det sig som at tale mere, forklare, forsvare. For andre som at blive stille og forsvinde ind i sig selv. Begge reaktioner handler om at undgå smerte.
Det er også et tilknytningsmønster. Hvis du har lært tidligt i livet, at følelser skaber afstand, kan din krop forbinde stærke stemninger med fare. Så bliver tavshed en måde at bevare relationen på. Ironisk nok skaber den samme strategi ofte mere afstand i parforholdet.
Tavshed er ikke neutral. Den har farve, temperatur og retning. Den kan være kærlig, hvis den bærer hvile og tryghed. Den kan være straffende, hvis den bruges til at holde den anden ude. Og den kan være overlevelse, hvis dit system er overvældet.
Jeg har skrevet om det at kalde det usagte frem. Du kan læse om den larmende tavshed og hvordan I kan pege på elefanten i rummet uden at gøre ondt værre.
Nedenfor får du et lille overblik over, hvad der ofte sker i de sekunder, hvor samtalen går i stå, og hvad I kan gøre for at skabe bevægelse igen.
Når tavsheden bliver tung, har I brug for en enkel vej ud. Det handler ikke om at presse hinanden. Det handler om at skabe tryghed og tydelighed.
Prøv at holde jer fra spørgsmål som “Hvorfor siger du ikke bare noget” eller udsagn som “sårbar tale” som “Du er altid så kold.” Det vækker skam og forsvar. Tal i stedet om din oplevelse og dine behov. Den slags kommunikation skaber mere plads i rummet. Jeg arbejder med netop det i min klinik, hvor jeg hjælper par med at øve et sprog, der bygger bro i stedet for mure. Læs om, hvordan jeg arbejder med par, her: parterapi.
Pauser kan være guld. Eller gift. Forskellen ligger i tydeligheden og i kontakten, mens I holder pause.
Tempo er ofte det skjulte problem. Når stemmen og tempoet stiger, reagerer den anden krop før ordene når igennem. Prøv i stedet at sænke tempoet så meget, at du næsten føler, du overdriver. Hold pauser midt i sætninger. Lad blikket hvile. Træk vejret tre gange, før du svarer. Nogle gange skal samtalen næsten hviskes på plads.
Kroppen skal føle sig tryg, før hjernen kan være nysgerrig. Ellers prøver den bare at overleve.
Ofte er stonewalling ikke kun et nutidsproblem, men en gammel beskytter, der har hjulpet dig før i livet. Det kan være efter tidligere brud, kritik, mobning, utryg barndom eller en relation, hvor du lærte, at tavshed var den sikreste vej til at undgå konflikt. I de tilfælde kan det være svært at slippe tavsheden uden støtte, fordi kroppen bliver meget hurtig overvældet.
Her arbejder jeg integrativt og traumesensitivt. Det betyder, at vi både taler og mærker. Vi regulerer nervesystemet, så du kan være i kontakt, mens du taler om svære ting. Vi bygger tryghed i små bidder. Det er ikke hastværk. Hvis I bor i nærheden, kan I læse mere om mine forløb her: parterapi i København.
Modstykket til tavshed er ikke skældud. Det er sårbar tale. Når du tør vise, at det, der sker, gør dig usikker eller bange, bliver det nemmere for din partner at komme tæt på. Det er svært at angribe en ærlig længsel. Jeg har samlet flere råd til at opbygge den form for kontakt og de tre nøgleord, jeg altid vender tilbage til med par: tillid, nærvær og sårbarhed.ed.
Lav en lille kontrakt for konflikter. Ikke en kontrolplan, men en kærlig manual.
Skift “Du er altid…” ud med:
Jeg ved, du ikke gør det for at såre. Du forsøger at undgå, at det går galt. Prøv at øve disse små skridt:
Du længes efter kontakt. Det giver god mening. Din opgave er at gøre kontakten mulig.
Er den aftalt, tidsbestemt og efterfulgt af kontakt, er den sund. Er den uforudsigelig, tavs og uden tilbagevenden, skaber den utryghed.
“Aldrig” dækker tit over “kan ikke lige nu”. Start i det små. 10 minutter. Ét tema. Og få hjælp, hvis I sidder fast.
I har ikke prøvet alt, hvis I ikke har prøvet at sænke tempoet radikalt, kaldt tavsheden ud blidt og lavet en pauseaftale. Og der findes redskaber, der lærer jer det i praksis. Læs mere om dynamikken, som jeg ser den i klinikken, her: den larmende tavshed.
Næste gang I mærker, at samtalen er ved at knække, så prøv dette forløb på 6 minutter:
Nogle mønstre løsner sig hurtigt, når I får de rigtige greb. Andre har rødder, der kræver, at vi arbejder nænsomt og mere dybtgående. I forløb hos mig får I både konkrete redskaber og et trygt rum, hvor kroppen kan falde til ro, mens I øver at tale om det, der gør ondt. Jeg trækker på flere metoder, herunder EFT, gestalt og kropsorienterede teknikker, så vi kan møde jer der, hvor I er.
Og hvis I er nysgerrige på dynamikken, når kommunikationen går i hårknude, har jeg skrevet om de øjeblikke, hvor en af jer lukker ned.
Hvis du genkender dig selv i mønstrene her, er du ikke alene. Mange par kommer netop, fordi tavsheden er blevet et sprog, der fylder alt for meget. Det kan lade sig gøre at skabe nye spor, hvor I begge kan være i rum sammen, også når det er svært. I er velkomne til at læse mere om, hvordan jeg arbejder med relationer og kontakt i mine forløb med parterapi.
Til sidst vil jeg sige dette: Tavshed behøver ikke være slutningen på en samtale. Den kan også være starten på en ny måde at være sammen på, hvor begge får lov at være hele mennesker, med både pauser, ord, tvivl og l
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.
Det føles ofte som at få gulvet revet væk under sig, når utroskab bliver en realitet. Nogle beskriver det som at være fanget i en choktilstand hvor det hele kan synes uvirkeligt