Kan psykiske traumer behandles i traume terapi? Selvom det føles ødelæggende at sidde fast i et traume, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at du er syg eller ødelagt
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
At have et traume betyder ikke at du er syg eller ødelagt. Det kan naturligvis for den enkelte føles ødelæggende at sidde fast i et traume og ikke kunne finde sin livsglæde. Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at du er ødelagt eller at livsglæden for evigt er tabt, men måske gemt godt væk, bag skyggen af traumet.
Selvom denne sider taler om ‘behandling’ af traumer, foretrækker jeg alligevel at anskue ‘behandling’, som bearbejdning af traumer. At udforske dem, at undersøge dem og at rumme dem sammen med en anden ligeværdig. Og ikke som en autoritær behandler der ved bedst og skal gøre den syge rask igen, som jeg opfatter ordet ‘behandling’. Det er i mødet med en anden ligeværdig, tilliden kan genopbygges og helingen kan begynde.
Ordet traume, er græsk og betyder ‘sår’. Og eftersom vi er født som sårbare væsener, der kan blive såret, har vi alle i forskellig grad traumer med os. Det er nærmest uundgåeligt at gå gennem livet uden et traume i bagagen.
Graden af belastningen der gav traumet og mulighederne for at regulere i situationen, kan dog variere og være afgørende for hvor stor betydning det får i livet og bearbejdningen af det.
Der er mange former for traumer, men grundlæggende er der to brede traumekategorier. Chok-traumer, som er pludselige, uforudsete og overvældende begivenheder med høj belastning. Det kan fx være en ulykke, en naturkatastrofe eller et overgreb, hvor personen føler sig truet på livet eller på egen livssituation. Eller det kan være udviklingstraumer som er traumer fra barndommen. Ofte fra primære omsorgspersoner og ofte en gentaget overbelastning over tid. Det kan fx være omsorgssvigt i barndommen, tab af forældre, fysisk og/eller psykisk vold. Barnet kan føle sig truet på sit selv, føle sig forkert og skamfuld og nogle gange også truet på livet
Har der ikke været omsorgspersoner i barndommen til at hjælpe barnet med at regulere de overvældende følelser, forsøger de at overleve / leve med de smertefulde følelser, på den måde de bedst kan, i den givne situation. De udvikler en overlevelsesstrategi og en måde at forsvare sig på, som de ofte tager med sig ind i voksenlivet, og som aktiveres hver gang alarmberedskabet aktiveres.
Traumet består altså i, at de ikke fik omsorg eller havde nogen, der kunne hjælpe dem med at regulere nervesystemet og falde til ro igen. De måtte forblive i en alert tilstand, parat til at forsvare sig, og fjerne sig fra det overvældende og det smertefulde. Og på den måde blev nervesystemet indstillet til situationen dengang, i forsøget på at overleve og forsvare sig. Det var livsnødvendigt og både et sundt og et mirakuløst medfødt instinkt, at kunne tilpasse sig omgivelserne, for at sikre egen overlevelse.
Men situationen dengang og situationen nu, er ikke den samme. Du er formentlig i andre omgivelser, i andre relationer, med andre muligheder og en stor afgørende forskel, du er ikke et barn mere, men voksen, og ikke længere afhængig af dine omsorgspersoner for at overleve.
Men med overvældende traumer i bagagen, opleves verden ofte på samme måde, som dengang. Sort/hvid eller god/ond, nuancerne er væk, og konstant alert og på vagt.
Ved de fleste traumer er vi selvregulerende og bearbejder traumerne automatisk, men sidder vi fast i en traumerespons og oplever forringet livskvalitet, kan der være brug for at regulere nervesystemet til den aktuelle situation / tid, med traume behandling / traume terapi.
Symptomer på traumer kan vise sig på utallige måder, der varierer alt efter graden af overvældelse og belastning, typen af traumet og om der har været støtte og omsorg i situationen. Og så er vi alle mennesker der reagerer forskelligt.
Nogle af de typiske symptomer der viser sig er:
Afleder ofte de smertefulde følelser med:
Behandlingen med traumer består i at regulere det autonome nervesystem, som helt instinktivt og automatisk responderer på det du oplever i omverden. Bliver du fx forskrækket over en høj lyd, vil det som en refleks forsøge at beskytte dig. Du vil kunne mærke at hele kroppen bliver sammentrukket, musklerne er spændte, vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk, hjertet slår hurtigere og dit fokus er skarpt rettet mod en evt. trussel. Resten af verden er uden betydning og du er parat til kamp, flugt eller frys.
Kan du ikke høre flere lyde eller finde tegn på at du er i fare, vil kroppen langsomt falde til ro igen. Du slapper igen af i musklerne, kommer måske i tanke om hvad du var på vej til og kommer tilbage til verden omkring dig igen. Denne regulering sker helt automatisk, uden du bevidst behøver at gøre noget. Vi er biologisk kodet til at kunne forsvare os.
Med traumer reagerer vi ofte som at vi altid skal være på vagt eller at der er fare lige om hjørnet. Hvis det fx har været højlydt hjemme hos dig, da du var barn. Og dine forældre har haft voldsomme skænderier, angrebet og råbt af hinanden, kan hele systemet aktiveres, hvis du hører nogle fremmede råbe nede på gaden, også selvom du måske sidder trygt i din lejlighed på 4. sal, eller de bare er lidt for festlige og taler højere end normalt.
Krybdyrhjernen som er forbundet med det autonome nervesystem, ved ikke hvad der er hvad. Det har kun det ene formål, at sikre din overlevelse. Og uden nuancer i en sort/hvid verden, kan festlige mennesker på gaden opfattes som en trussel, og aktivere en respons som var det liv eller død. Igen. Og igen.
Fortiden kan hverken fjernes eller laves om, og der vil altid være et ar efter såret. Der vil sandsynligvis også komme nye ar til, da livet ikke altid er en dans på roser, og fra tid til anden vil komme til at overvælde og belaste os. Men der er ikke noget der er så skidt… I en krise er også mulighed for udvikling. Og i et ar, er der også mange ressourcer at hente.
I traume behandlingen / traume terapien kan du opdage at være i livet på en anden måde. Når du kommer lidt ud af krybdyrhjernen og hvor nervesystemet ikke er så belastet og på vagt.
Der findes mange former for traume terapi / traume behandling, og hvad der virker for den ene virker ikke for den anden. Nogen gange skal man prøve sig lidt frem eller sætte sig lidt ind i de forskellige metoder, og se om der er noget der taler for eller imod dig. De fleste traume behandlere vil mene at deres metode er bedst, og det kan være umuligt at gennemskue for klienten. Men fælles for dem alle, er at du føler dig tryg, bliver mødt empatisk og ikke bliver efterladt overvældet af følelser.
De fleste traume behandlere fokuserer på de kropslige signaler, da traumer sætter sig i kroppen. Som en knude i maven, en følelse af at blive lammet eller at halsen snører sig sammen. Nogle traume behandlere arbejder direkte og fysisk med kroppen (kropsterapi) mens andre udelukkende er dialog og kropslige øvelser uden direkte berøring, men for at styrke den kropslige fornemmelse.
Traume behandling / traume terapi kan bl.a. hjælpe med
Og at lade nervesystemet opdage, at der ikke hele tiden er fare på færde. Det behøver ikke at forblive i / eller hele tiden være parat til kæmp, flygt, frys eller kryb. Livet kan også nogen gange bare leves med sænkede skuldre, uden at være alert for at sikre overlevelse.
Der findes som før nævnt mange teorier og metoder til behandling af traumer og traume terapi. Nedenfor henviser jeg til et par stykker samt et par forskere og forfattere indenfor traumefeltet.
SE (Somatic Experience)
Peter A Levine
Dr. Peter Levine on the Somatic Experiencing Approach
Compassionate Inquiry
Gabor Maté
Polyvagal Theory
Stephen Porges
Deb Dana
Polyvagal Theory for Trauma
The Body Keeps the Score
Bessel van der Kolk
How the Body Keeps the Score
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
