Book tid
Hvad et usundt forhold egentlig er, hvornår det bliver på bekostning af trivsel og ødelæggende for den enkelte, og hvordan vi kan genkende og handle på de første tegn.
Det er ikke altid let at se, når tingene bevæger sig i den forkerte retning. Fordi kærlighed er kompleks og samtidig indeholder smerte, sorg og svære følelser. Der er altid en risiko for at blive såret i en kærlighedsrelation, ikke mindst fordi gamle sår ofte bliver aktiveret i relationen.
Forholdet består af hvad de to parter byder ind med, der skal altså mindst to til et forhold. Der er to perspektiver og to forskellige måder at opfatte en situation på i forholdet, og den ene er ikke mere rigtig end den anden. Den ene kan føle sig såret uden at den anden egentlig har gjort noget for at såre. Lige såvel som den anden kan have en manipulerende og sårende adfærd, uden empati.
Det er vigtigt at skelne imellem, om det er den anden, der har en adfærd der er usund at omgås. Om det er egen måde at indgå i relationer der er usund, eller om det er dynamikken mellem parterne der er usund.
Lige så vigtigt er det at uddybe begrebet ‘usund’. Det er ikke usundt at det nogle gange gør ondt eller er smertefuldt. Det der er usundt, er at det gentager sig, uden reparation, forandring eller udvikling. Det betyder også at det der kan føles usundt, kan være en mulighed for udvikling hvis begge parter er indstillet på at arbejde med det.
Det er derfor væsentligt også at vende blikket indad, og også opdage eget bidrag i forholdet. Hvis den ene fx har tendens til at undertrykke egne behov, for at please den anden, er det ikke nødvendigvis forholdet (eller den anden) der er usundt, men den måde parterne går ind i forholdet på, der kan være ødelæggende.
Et usundt forhold er kendetegnet ved, at mindst én part – eller begge – løbende overskrider egne eller hinandens grænser. Ofte mærkes det som drænende og tungt eller en uro og en utryghed i kroppen, som siver ind i hverdagen. Det handler altså ikke altid om gaslighting, manipulation, magt, åbenlyse svigt eller overgreb, men nogle gange også om de små, gentagne handlinger, hvor man svigter sig selv for at undgå konflikt eller for at please den anden.
Føler du dig set, lyttet til og mødt? Tør du være sårbar, og er der plads til glæde og fejl? Får du energi af forholdet, føler dig tryg, er tro mod dig selv og respekterer både egne og den andens grænser?
Eller mærker du i stedet angst, skam, tristhed eller utilstrækkelighed i relationen, kan det være tegn på, at rammerne er usunde. Hvis du konstant tilpasser dig eller mister følelsen af, hvem du er, fordi du er bange for at miste den anden, er der grund til at stoppe op.
Det centrale er ikke, om dine følelser er “forkerte” – men hvilke valg du tager med dig selv og i forholdet. Det usunde opstår især dér, hvor du igen og igen overhører din egen indre stemme.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem.
Der findes ikke en manual, hvor man kan krydse punkter af og afgøre, hvornår det tipper fra et sundt kærlighedsforhold til et usundt. Relationer er lige så komplekse som de mennesker, der indgår i dem. Det betyder, at to par kan have de samme konflikter, men opleve dem meget forskelligt.
Det usunde opstår ofte gradvist. Det kan snige sig ind som en spiral af kritik, distance eller magtkampe. Måske føles forholdet som en daglig kamp for at holde humøret oppe, eller du oplever, at du mister fornemmelsen for, hvad du selv har brug for eller hvad der er rigtigt og forkert for dig. Måske du hele tiden er ovre i den anden, eller er voldsomt på overarbejde for at gøre den anden tilpas eller for at undgå vrede og konflikt.
Forskning peger på, at relationel stress og tilknytningsmønstre / tilknytningsforstyrrelser kan give vedvarende utryghed og mistillid. Det bliver især problematisk, hvis man mister tilliden til sig selv og sin oplevelse af virkeligheden. Her bliver det let at gøre den anden ansvarlig, men det er ofte i dynamikken der går skævt, altså ikke kun den anden.
Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der præcist gør ondt, men nogle fænomener går igen, når et forhold dræner mere, end det giver livsglæde. Hvis du genkender flere af nedenstående punkter, kan det anbefales at rette opmærksomhed på, hvad der sker i dynamikken.
Det sker måske i det små – du siger ja, når du mener nej, eller skjuler, hvordan du egentlig har det.
Måske tiptoer du rundt for ikke at udløse vrede eller kritik.
Det handler ikke om konstruktiv feedback, men kritiske kommentarer, devaluering, latterliggørelse eller tavse afvisninger.
Hvad er rigtigt og hvad er forkert. Hvad er dig og hvad er ikke dig. Grænserne er overskredet.
Enten kontrollerer du – eller bliver kontrolleret.
Dialogen kører i ring uden reelt at ændre noget.
Måske fordi du konstant ‘bliver gjort’ forkert, eller har en grundlæggende oplevelse med dig, at være forkert.
Eller du får skylden for det hele.
Er begges behov, ønsker, mening og opfattelse lige vigtige? Er der empati og forståelse? Er det den anden der er grænseoverskridende eller er dine grænser utydelige og lader du dem overskride?
Det gælder både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.
At genkende disse tegn kan give et vigtigt fingerpeg om, at forholdet måske ikke nærer dig – men det er altid vigtigt at mærke efter hos dig selv.
Når et forhold, eller den måde parterne går ind i relationen på bliver usundt, sætter det ofte spor der både kan mærkes i kroppen og psykisk. Nedenfor er nogle af de symptomer mange oplever, men det kan også være et udtryk for andet, og ikke nødvendigvis forbundet med at dit forhold er usundt.
Følelsesmæssig stress opstår især, hvis du over tid tilpasser dig mere og mere – og i forsøget på at bevare roen mister kontakten til, hvem du er. Det er i sig selv en usund tilstand at være i.
En af de største farer i et usundt forhold er, at du begynder at tvivle på din egen opfattelse: “Er det mig, der er for følsom?” eller “Er det bare sådan, kærlighed er?” Denne form for stress kaldes ofte gaslighting, hvor den anden sætter spørgsmålstegn ved din oplevelse af virkeligheden. Det kan give langvarige ar på selvværdet.
Følelsesmæssig stress kommer imidlertid ikke altid udefra, men kan også opstå fra et indre pres om at blive i relationen for enhver pris eller en manglende opmærksomhed på egne mønstre. Hvordan presser du dig selv og hvad er det du bortforklarer for dig selv? Hvilken følelse prøver du at undgå – og hvorfor? Måske oplever du skam over ikke at kunne “få det til at fungere” eller frygt for at være alene. Det kan gøre det svært at mærke, hvor dine egne grænser ligger.
Kommunikationen i parforholdet siger meget om, hvordan I egentlig har det sammen. Hvis du oplever, at samtalen ofte ender i misforståelser, kritik eller tavshed, er det et rødt flag.
Usund kommunikation udspiller sig ofte som en oplevelse af at der er noget man ikke frit kan italesætte uden at den anden reagerer eller misforstår. Eller at ordene skal måske grundigt overvejes og formuleres eller pakkes ind for at komme rigtigt’‘ ud. Det kan også udspille sig som en oplevelse af blive tromlet, overfuset eller at kommunikationen tager en truende drejning.
Igen er det vigtigt at understrege at det ikke er et udtryk for, at den anden skaber den usunde kommunikation. Der skal ligeledes to til at kommunikere, og det usunde kan opstå fra den ene og den anden og i kontakten mellem jer.
Hvis du ofte at jeres samtaler er uforløste og du ikke er blevet hørt eller taget alvorligt, kan det skyldes, at jeres kommunikation er usund.
At være fanget i et usundt forhold føles ofte som at være fastlåst i et usynligt spin. Man kan begynde at tvivle på, om tingene overhovedet kan blive anderledes – eller om det måske er én selv, der er noget galt med. Mange har svært ved at tro på, at de kan ændre noget, og oplever måske, at venner og familie ikke helt forstår, hvordan det føles.
“Hvis bare jeg prøvede endnu hårdere, ville det nok blive godt.”
“Jeg må tage mig sammen, så vi kan få et bedre forhold.”
“Det er jo også mig, der er problemet.”
“Jeg kan ikke klare tanken om at være alene.”
Det er typisk frygten og skammen, der holder os fast. Skam over ikke at være “god nok”, frygt for at miste trygheden – eller for ikke at kunne stå på egne ben. Disse følelser er almindelige og menneskelige, men kan forhindre, at stole på egen oplevelse og intuition.
Den vigtigste risikofaktor, er hvorvidt du gang på gang overskrider din egen grænse og går på kompromis med egen opfattelse og egne behov og ønsker. Det er altså den gentagne oplevelse af at overhøre sig selv, for at bevare relationen.
Det kan opleves som umuligt at bryde et usundt forhold. Dels fordi mange har mistet sig selv i forholdet, og ikke længere kan se sig selv som et selvstændigt individ. Det efter lader en voldsom tomhed, og en fornemmelse af at være ingenting uden den anden.
Langt de fleste oplever dog relativt hurtigt, en lettelse og en befrielse, når først den umiddelbare sorg har lagt sig. De begynder at mærke sig selv igen, og alle de følelser der har været lukket ned for i forholdet.
Omend det for nogen, kan være nødvendigt at bearbejde nogle af de ar relationen har efterladt sig, i et terapeutisk forløb. Men det er for de fleste et udviklende arbejde, som mange ikke vil have været foruden. Det giver mulighed for at opdage mere af sig selv, og en opmærksomhed på egne mønstre, der kan forhindre en gentagelse, blot i en ny relation.
Det er imidlertid ikke altid et spørgsmål om at sige farvel og tak til relationen, men til det usunde mønster. At begynde at tage sig selv alvorligt og undersøge, hvordan og om det usunde i relationen kan blive sundt. Det er ofte et arbejde og en udvikling, der kræver en erfaren parterapeut, der kan støtte og guide jer i processen.
Hvis du mærker, at forholdet slider mere, end det nærer, kan et fortroligt samtalerum hjælpe dig med at få overblik og mod. Terapien handler ikke om at “redde” forholdet for enhver pris, men om at skabe et sundt fundament, hvor I begge kan trives og være trygge – også hvis det betyder forandringer.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.