Kan du høre hvad jeg siger?
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Tør du have tillid til din partner i dit parforhold?
At gå ind i en relation der er så betydningsfuld som et parforhold, vil naturligt trigge en masse gamle erfaringer, usikkerhed, overbevisninger og forstyrrelser. Tør du satse din tillid på rød, og hvad vil der ske hvis du forlader mig, eller stopper med at elske mig?
At gå ind i et parforhold vil naturligvis få indflydelse på hele vores liv. Vores hverdag, vores drømme og vores identitet. På samme måde har det lige så stor betydning at gå ud af forholdet igen. Så måske du kan kende det, at være på vagt. At du forsøger at sikre dig og skaffe garantier for at du er elsket, før du tør have tillid.
Elsker du mig lige så meget som jeg elsker dig. Betyder jeg stadig noget for dig. Forstår du mig og elsker du mig stadig selvom jeg kan være besværlig. Kunne du finde på at forlade mig for en anden.
Det kan være du læser, tolker og analyserer ud fra gamle erfaringer, men nogle gange stemmer de bare ikke overens med virkeligheden. Vi kan godt være elsket, selvom vi ikke tror på det.
Som parterapeut oplever jeg ofte, at mange kommer til at forholde sig til gamle overbevisninger. ‘Jeg er ikke værd at elske’, ‘hvis du vidste hvem jeg i virkeligheden var ville du gå’, eller ‘hvis jeg var vigtig nok for dig ville du…’ Måske du også holder fast i egne antagelser, og har svært ved at have tillid til, at du rent faktisk allerede er elsket i dit parforhold. Eller leder du efter et bevis?
Mange længes efter den ubetingede kærlighed i parforholdet for at de tør satse alt. Det store dilemma er, at den ikke eksisterer i en voksen relation og derfor er der ingen garantier i et parforhold. For at undgå smerten der forbundet med et brud, forsøger mange at beskytte sig selv, ved at holde fast i egne antagelser og forsvarsstrategier. De kan beskytte os mod, at vi føler os blottet. Men de forhindrer os også i, at komme tæt på vores partner og egne længsler, og fastholder os i en gammel velkendt sorg.
Det er ikke altid uklogt at beskytte sig og være på vagt. Men du kan være opmærksom på om, din mangel på tillid stammer fra noget gammelt, eller om det er reelt i dit parforhold. Og måske vælge at tage chancen og satse på rød, og samtidig vide, at livet går videre, hvis det ikke holder.
Men det kræver naturligvis mod og en god portion tillid til sig selv.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid