Fuck! Jeg har haft en affære

Affære

At have en affære kan bunde i ren og skær hensynsløshed og tankeløshed, men oftest opstår den på baggrund af en dyb længsel og ensomhed i parforholdet

At have været eller at være utro er ofte forbundet med et sæt af tvetydige følelser. På den ene side er der en voldsom skyldfølelse og frygt for at blive opdaget og afsløret i affæren, og på den anden side kan det være en livsgivende oplevelse, der får alle celler i kroppen til at boble af liv.

Kimen til alle affærer er fantasi. Tanken om det forbudte får hjertet til at slå hårdt og fyrer op under begæret. Hele kroppen summer af lyst bare ved tanken: Det er farligt, det er uforudsigeligt, det er nyt – i modsætning til de brune slidte tøfler derhjemme ved lænestolen. Al energi, saft og kraft i dig bliver brugt på sidespringet, og den elskede derhjemme får ikke et ben til jorden.

Jeg er ikke fortaler for utroskab, men omvendt fordømmer jeg det heller ikke. Talen om utroskab i dag er ofte meget entydig og fordømmende, og alligevel bliver det praktiseret dagligt verden over. Nogle bedrag er hensynsløse og tankeløse, men utroskab opstår ofte på baggrund af en dyb længsel eller efter et behov for at føle sig betydningsfuld – måske efter flere års ensomhed i parforholdet. At forstå handlingen og det, der har motiveret den ene part til at være utro, betyder ikke, at der er givet fribillet til eskapader, men samtalen stopper brat her, hvis vi blot fordømmer og ikke vil forstå.

Hvad hvis den utro part har følt sig ensom i forholdet gennem flere år og dagligt bliver affejet med rullende øjne og ‘du fatter heller ingenting’. Eller hvis den ene part beslutter sig for, at det skal være slut med sex, jeg tænder ikke på dig mere, mens den anden længes efter nærhed og intimitet? Jeg er fortaler for den større forståelse af, hvad der sker mellem parterne, og har derfor ikke en fordømmende holdning som princip.

Når du er utro

Mange, der er utro, får smag for friheden, det uforpligtende og luft under vingerne, og tanken om det faste forhold kan få en til at synke helt sammen af opgivenhed. Der er også nogle, for hvem affæren ikke blot er en affære, men noget, som har udviklet sig til et dybt kærlighedsforhold. Det er det menneskelige grundvilkår i spændet mellem at være alene, frie fra aftaler og ansvar, og på den anden side at være forbundet med et andet menneske i en dyb relation, der naturligvis forpligter. At indgå et forhold til en anden kan ikke lade sig gøre, uden at man forpligter sig.

Affæren føles fri og let, netop fordi det er en affære og ikke en tæt relation. Den dag, skilsmissepapirerne er underskrevet, og affæren bliver den nye tætte relation, er du tilbage i et fast parforhold med forpligtelser og ansvar. At anskue parforholdet som pligter, begrænsninger og tungt ansvar efterlader den elskede derhjemme uden en chance.

En mere konstruktiv tanke om hjemmets fire vægge og dem, der indgår i det, er, at du selv er med til at skabe rammerne. Hvad er dine længsler? Hvad er dine behov? Har du nogensinde givet udtryk for, hvad du har brug for i en ikke-anklagende tone? Og har du nogensinde lyttet til, hvad din partner derhjemme har brug for? Er trygheden i jeres forhold blevet så altomsluttende, at der ikke er plads til spontanitet, leg, dynamik og erotik? Hvad har du selv lagt af energi i dit forhold?

Har I aftalt at leve i et monogamt forhold, så er et brud på den aftale et brud. Mange vrister sig fri af den skyldfølelse ved at rationalisere alverdens gode grunde og undskyldninger over for sig selv. Jeg fortjener bedre… Hun kunne også bare have… Han gider heller aldrig… Det bad hun selv om dengang, hun… Hvis ikke han havde… Men det ændrer ikke på, at det stadig er en beslutning, du alene har truffet, uanset hvor gode grunde du har. Og når alt kommer til alt, når kortene er lagt på bordet, og du kigger ind i din elskedes øjne, falder alle efterrationaliseringer til jorden.

Skal jeg blive ved min kæreste eller gå?

I affærens hede nattetimer tales der længselsfuldt om den dag, man endelig kan være sammen. Og det synes, at jo større udfordringen er, des større er længslen efter at blive forenet. Men når forbudstiden er ovre, er spændingen ditto. Den uforpligtende affære går hen og bliver hverdag, muligvis med delebørn og en økonomi, der halter efter – og hvad så? Hende eller ham, der altid strålede af liv og overskud, vender pludselig tilbage til sin hverdag, hvor pligterne ofte vejer tungere end erotik, og du er måske i færd med at genskabe lige nøjagtig det samme mønster i forholdet, som du gjorde med din eks.

Der findes mange eksempler på mere eller mindre vellykkede forhold, der er vokset ud af en affære, og hvad der er det rigtige for dig, ved kun du. Men husk på, inden du splitter en familie ad, at hverdagen utvivlsomt vender tilbage.

Muligheden for at vokse og udvikle sig med sin eksisterende partner foreligger også. Hvis vedkommende altså stadig vil. Ofte er det det mønster, I sammen har skabt, der har dannet afsæt for dit sidespring.

Skal jeg lægge kortene på bordet?

Der kommer sjældent noget godt ud af hemmeligheder og løgne, men det betyder ikke, at der kommer noget godt ud af at afsløre dem. Hemmeligheder forstærker spændingen og skyldfølelsen hos den, der er utro, og smerten hos den, der bliver bedraget.

At være ærlig over for sin partner kræver en grundig overvejelse: Hvad får min partner ud af at høre sandheden? Er det i virkeligheden bare mig, der vil have renset min samvittighed, eller ved jeg, at han/hun hellere vil vide det. Kan jeg sige for meget? Er det bedre at holde det skjult? Nogle ville helst ikke have vidst det, mens andre forlanger at vide alt. Der er mange, der af princip mener, at alle bør høre sandheden, men der findes også eksempler på dem, der helst vil være foruden. Det er en grundig overvejelse, der skal anskues ud fra, hvem din partner er, og ud fra kontekst.

Skal det fortælles, skal du sætte dig ind i, hvordan din partner vil modtage nyheden og nøje opveje tempo, og hvordan du kan støtte undervejs. Bevæggrunden bør ikke være, at du har brug for luft og bare skal af med det hele.

Hvis du har sagt det, og I vælger at blive sammen

Hvis kortene er kommet på bordet, og I vælger at blive sammen, har du her en opgave forude. Det er ikke en proces, der lige er overstået på en uge. Forvent en rum tid for din partner til at bearbejde hele jeres historie, jeres fremtid og vedkommendes plads i denne affære. Han/hun skal måske genfinde sin identitet og igennem en proces med både sorg og vrede.

Din store opgave er at give din partner plads til at have det ad helvede til uden at forklare og undskylde for din handling. Den ene dag skal du skride, og den næste dag må du aldrig gå, og det er helt normalt. Du har løjet og bedraget, og her er prisen, du må betale. Undersøg med din partner, hvad du kan gøre for at støtte i processen. Foreslå evt. parterapi til at hjælpe med at bearbejde de mange følelser.

Husk på, at det nogle gange giver bedre mening med færre ord. En blid hånd om nakken, dyb og medfølende øjenkontakt og et enkelt ord. Undskyld! og stilhed… Mange vælger at undskylde for sig selv med lange forklaringer for at undslippe skylden: Unskyld, men… det var ikke min mening, og jeg kunne jo ikke gøre for det, og du har også altid sagt, og jeg troede jo… Og sådan lukker du ned for en helingsproces.

Hvis det lykkes jer at bearbejde utroskabskrisen, er gevinsten, at I nu kan stå stærkere sammen, med større indsigt i hinanden og mere plads til jer hver især. Men det kræver, at I aktivt vælger at arbejde på jeres forhold.

Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?

Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.