Hvad stress og travlhed gør ved parforholdet
- Af Alfa Kapsi, Parterapeut, Sexolog (DACS), Psykoterapeut (MPF), Somatic Experiencing Practitioner (SEP) og Supervisor
De høje krav, vi stiller til os selv, er ofte urealistiske. Det er fysisk umuligt for os både at være verdens bedste overskudsmor/-far, månedens medarbejder, omstillingsparat, efteruddannet, veltrænet, velernæret, velklædt, belæst, opdateret på verdenssituationen, den bedste version af os selv, den gode ven/veninde, den betænksomme søn/datter og sidst, men ikke mindst, den kærlige kæreste/ægtefælle.
Arbejdsmarkedets krav kan være urimelige, og karrieren står ofte forrest i familiens prioritering. Det kan synes fornuftigt, for jo bedre vi præsterer, desto større er sandsynligheden for forfremmelse og lønforhøjelse, hvilket giver familien flere muligheder for at flytte i noget endnu større og bedre. Karrieren bliver hurtigt til trumfkortet i parforholdet, som sjældent bliver udfordret.
Der er naturligvis fornuft i at passe sit arbejde, men hvad er prisen? For nogle par er det et velovervejet valg, og der findes ikke et entydigt svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Men spørgsmålet er, om valget gør jer lykkelige, og om det giver mening i jeres liv.
Det, jeg ofte oplever i min praksis, er, at mange kører på autopilot. Som om de er passagerer i deres eget liv og ikke selv sidder ved roret. Og den pris, de ofte betaler, er deres kærlige forhold.
De kan simpelthen ikke overkomme mere, når de kommer hjem efter en lang dag på arbejde, har hentet børnene og kørt dem til diverse fritidsaktiviteter, handlet ind, lavet mad, smurt madpakker og vasket tøj – for så at stå op næste dag og begynde forfra.
De oplever i bedste fald travlhed og i værste fald stress og depression.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).
Stress og manglende intimitet og sexlyst i parforholdet
En væsentlig blokering for lyst til sex og intimitet er stress og manglende overskud i hverdagen. Livet i et hektisk samfund, der i mange årtier har vægtet produktivitet højere end nydelse, skaber ikke nødvendigvis de bedste vilkår for at mærke lyst. At være produktiv og effektiv kan bestemt være både godt og nødvendigt, men uden balance kan kroppen ende i overlevelsestilstand.
Mandag morgen begynder for mange med en dyb indånding, som de holder helt til fredag eftermiddag, hvor de endelig kan ånde ud. Hvis weekenden da ikke er fyldt med alle de gøremål, de måtte udskyde i løbet af ugen. Heldigvis kan de så glæde sig til ferien. Om tre måneder. Opstår der lige en uventet pause i løbet af dagen, bliver den hurtigt fyldt ud med noget andet, der lige burde gøres. Tjek.
Man skal yde, før man kan nyde, siger de. Og mange har vænnet sig til at være i livet på en måde, hvor det overvejende handler om at gøre, klare, fikse, ordne og overstå. Som maskiner, der tændes om morgenen og slukkes inden sengetid. Maskiner kan heller ikke mærke lyst. De er bare maskiner, der gør.
Lyst er noget, der bare er, når den får luft, tid og plads til at være. Det er også svært at mærke lyst til banankage, hvis den ikke sanses eller skænkes en tanke. Når hovedet er fyldt med skal gøre og burde ordne og måske endda toppet med frustration eller selvkritik over alt det, der ikke blev klaret, er der ganske enkelt hverken tid eller plads til, at kroppen kan mærke lyst.
Lyst til fysisk intimitet og kontakt kan blot komme til at føles som endnu en opgave, der skal løses, eller som en forhindring for lige at nå de vigtige ting på listen. Måske endda som ligegyldigt spild af tid og noget unødvendigt, der må vente, til kroppen ikke længere er i overlevelsestilstand. Some sunny day. Og indtil da bliver det dybe, inderlige kys måske reduceret til et flygtigt tantekys på vej ud ad døren. Bare fordi man jo skal.
Det er en ren overlevelsestilstand, der overtager kroppen, celle for celle, og mange opdager det slet ikke, før de bliver tvunget til at forholde sig til det. Desværre ofte først, når de ikke længere kan lukke øjnene for konsekvenserne. Måske afslutter den ene part forholdet. Måske begynder børnene at reagere på det. Måske kommer en stressdiagnose, en depression eller anden alvorlig sygdom.
Eller måske sker der en brat opvågning i form af en livsændring, der forstyrrer vanen og autopiloten. Pludselig bliver de opmærksomme på, at verden faktisk har mange flere farver end den grå tilstand, de har befundet sig i, og den manglende sexlyst bliver tydelig.
En hverdag uden intimitet og fysisk kontakt
Der vil uundgåeligt være perioder i livet, hvor der er mindre overskud end ellers, og hvor kontakten til den seksuelle lyst kommer mere eller mindre i baggrunden og der vil være lystmismatch. Men for mange bliver stress og manglende overskud en permanent tilstand. Og i den tilstand vil det for de fleste være en udfordring at mærke deres lyst. Det kræver nemlig, at man kan give slip på behovet for at kontrollere hverdagen og bare overgive sig til at nyde for en stund.
I denne tilstand opstår der typisk også flere konflikter mellem parterne, som blot bliver endnu en forhindring for at mærke lysten til hinanden. De får kortere lunte, bliver mere irritable og har større tendens til at finde fejl hos hinanden, end de har til at få øje på det, de virkelig sætter pris på.
At være intime og seksuelle sammen er en måde at være i kontakt på. En måde at betragte hinanden på og en måde at kommunikere på. Kontakten kan være flirtende, nysgerrig, sårbar, legende, begærlig, drømmende eller passioneret. Ligesom den kan være alvorlig, irritabel, sorgfuld eller praktisk.
Praktisk kontakt kan vi også have med vores kollega eller med naboen, når der skal koordineres klipning af hækken. Men intimiteten og den seksuelle kontakt er for de fleste forbeholdt deres partner, medmindre de naturligvis har lavet andre aftaler. Forholdet risikerer altså at hænge i en tynd tråd, hvis kontakten mellem dem overvejende er venskabelig og praktisk.
Mange tænker desværre, at den seksuelle kontakt i højere grad handler om at få orgasme. Og det gør den måske også fra tid til anden. Men seksuel kontakt er også en måde at føle sig forbundet med et andet menneske på. Vi skaber altså forbindelse gennem berøring, og i den fysiske kontakt kan kroppen mærke tryghed, samhørighed og ro. For nyfødte er fysisk kropskontakt livsnødvendig.
Når den intime og seksuelle kontakt smuldrer mellem fingrene, forsvinder noget af forbindelsen mellem dem. Det bliver uvant og for mange nærmest akavet. De bliver mere fremmede for hinanden, fordi de ikke længere ser hinanden med de øjne. Her vælger mange par sexologisk rådgivning for at sætte gang i samtalen.
I mange parforhold kommer de i stedet til at se den anden som den, der har glemt at rydde op efter sig, eller som den, der altid er fraværende. Rollerne og den måde at være i kontakt på bliver så indgroede, at det for mange kan være en udfordring at finde vejen ud af dem igen.
Lysten opstår ikke nødvendigvis, bare fordi det står i kalenderen
Jeg møder mange par, der fortæller, at de har mistet gnisten. Hverdagens rutiner har drænet dem for energi i for lang tid, og de flirtende beskeder er skiftet ud med praktisk koordinering. Men de kan godt mærke, at der mangler noget. De savner den legende, lette og flirtende kontakt, de engang havde, men den er forsvundet i hverdag, huskesedler og udmattelse.
Mange forsøger at lede efter lysten ved at købe nyt sexlegetøj. De arrangerer date nights eller spaophold. Og når dagen endelig kommer, hvor de sidder på restauranten i de perfekte rammer, børnene er passet, de har gjort noget ud af sig selv, og det gyldne skær fra stearinlysene oser af romantik, så sker der ikke en skid. De har glemt, hvordan man taler det sprog, og hvordan det var at mærke lysten til hinanden.
En del af dem ved godt, at der er noget de skal forholde sig til. Men samtidig virker det så uoverskueligt krævende og uvant. De danser rundt om emnet, til den ene af dem opgiver, og glider tilbage i den vante rolle. Næste uges koordinering af den yngstes fodboldtræning bringes op. Først kan det opleves som en lettelse. Nu behøver de ikke forholde sig til det de begge ved, men ikke taler om. Dernæst kommer skuffelsen.
Skuffelsen over, at lysten ikke bare blev serveret med forretten, eller at den anden ikke sørgede for at tage den med. Dernæst følelsen af at være forkert. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det? Var det det? De ender ofte mere skuffede og opgivende og aner ikke, hvordan de skal få den gnist, de savner, tilbage.
Problemet er ofte, at de stadig tænker sig til det. At det er endnu en opgave på listen over det, de burde klare. At tænke sig til det, man savner, er ikke en forhindring i sig selv. Men tanken er ikke altid nok, hvis lysten ikke kan mærkes i kroppen. Ligesom de heller ikke ender i Paris, bare fordi de tænker Paris. De må mærke lysten til at opleve Paris. Forestille sig, hvordan det er at gå rundt i gaderne. De må prioritere oplevelsen, afsætte tid til den og fjerne det, der forstyrrer. Købe billetterne, pakke kufferten og glæde sig sammen.
Kroppen må have tid og plads til at bringe sig selv derhen, hvor den mærker lyst. Og det sker ofte ved at sætte tempoet ned. Når livet leves på en måde, hvor det føles så presset, og kroppen er så anspændt af alle de tanker, der kører rundt i hovedet, er en date night én gang om måneden næppe nok til at finde vejen tilbage til lysten.
Mange tror desværre, at lysten opstår af sig selv, som når man tænder kontakten til lyset. Det kan den naturligvis godt gøre for nogen. Men langtfra alle. Kroppen er i overlevelsestilstand, og den skal have tid til at mærke, at alt er godt. At der ikke er fare på færde. Togene kører stadig med forsinkelser, og bageren sælger stadig hindbærsnitter i morgen, også selvom de ikke når det hele.
Den skal have tid. Ikke bare et par timer om måneden eller hver anden uge. Men tid til at overgive sig til de pauser, den har brug for, og mærke, at den ikke kun behøver at overleve, men at det også er trygt og sikkert bare at være levende.
Der er ikke noget galt med date nights eller romantiske og erotiske rammer. Men rammen er bare rammen. Hvis indholdet ikke er der, er chancerne for magi knap så store. De må altså selv bringe sig derhen, hvor de kan mærke deres lyst til den anden, og derefter træde ind i rammen. Eller betragte rammen som et sted, hvor de hver især får mulighed for at bringe sig derhen.
At mærke lyst og seksualitet, er også en prioritering
Men der er ikke tid til det… Jeg ved, at det er sådan, det opleves. Jeg ved, at det kan føles som liv eller død at give slip på egne forventninger og ambitioner om, hvad man bør præstere og klare i løbet af en dag. Men i sidste ende er det også en prioritering. Hvad er vigtigst? At gå til padel to gange om ugen? At huset er rent? At besvare de sidste arbejdsmails efter aftensmaden?
Eller at der også er plads til at trække vejret og tid til at mærke lyst og nydelse, så kontakten mellem jer kan bevares?
De fleste ved godt i teorien, at pauser er vigtige. Men i en stresset tilstand vil hovedet overbevise kroppen om, at der ikke er tid til pauser, og at Helvede koger over, hvis de ikke får ordnet det, de har sat sig for. Det er en tilstand, hvor hjernen spænder ben for os selv.
Men der er ofte tid til at vaske bilen og fjerne ukrudt i haven. Det bliver i hvert fald ofte prioriteret højere. Så hvad kan opgives, sættes på pause eller nedprioriteres? Kan livet indrettes på en måde, så der også er plads til, at kroppen bare kan være uden at gøre? Noget, der giver en oplevelse af at være til stede i kroppen her og nu. Noget legende, levende og frit. Helt uden formål.
Det er ikke nødvendigvis en manøvre, der kræver en omlægning af hele hverdagen. I højere grad handler det om at blive bevidst om også at sætte tempoet ned og være til stede her og nu. At give sig selv nogle små pauser, hvor alt det, der bør gøres, sættes i parentes, så kroppen får en oplevelse af at have plads.
For mange kan det i starten opleves som endnu mere stressende at sætte tempoet ned. Hjernen er måske kodet til, at belønningen først kommer, når de har ordnet det hele. Så kan jeg slappe af. Men når det hele er klaret, er der altid lige lidt mere, medmindre de er fem minutter fra kollaps.
De kører ofte på autopilot og har en oplevelse af, at det er kalenderen og to-do-listen, der bestemmer over dem, og ikke den anden vej rundt. Der mangler en manager, der bestemmer, hvad der er prioritet et, to og tre i deres liv. Og en beslutning om, hvor høj prioritet lyst, nærvær og intimitet skal have, og hvilken kvalitet de ønsker i deres sexliv.
At give sig hen til lyst og nydelse
Hvordan ved du, hvad du har lyst til, når du ikke kan mærke det? Kroppen er ganske klog og fortæller os ofte, hvad der er brug for. Hovedet er bare bedre til at forhandle. At mærke lyst foregår via sanserne og mærkes i kroppen, men kroppen skal bruge tid, hvis den har kørt i højt tempo for længe.
Mange kan slet ikke mærke, hvad de har lyst til – eller kroppen for den sags skyld. Hovedet kører med 200 km/t, og vejrtrækningen er overfladisk. For at mærke lyst skal du ned i tempo. Overgive dig til at afsætte tid, så du kan komme til stede med dine sanser.
Mange oplever, når de vender blikket indad for at mærke, hvad der sker i kroppen, at de er helt tomme. De mærker ingenting. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan mærke, eller at der ingenting foregår. At mærke ingenting er jo også at mærke noget – nemlig at der ikke er kontakt til kroppen.
Denne øvelse kan gentages mange gange, før de begynder at bemærke noget. Pludselig mærker de måske en rastløshed i benene, en knude i maven eller uro i brystet. Så er der kontakt. Fuldstændig ligesom biceps heller ikke kommer af sig selv uden træning. Og når du stopper med at træne dem, forsvinder de langsomt igen.
Det er altså en ny vane at tjekke ind med sig selv og mærke, hvad der sker i kroppen. En vane, der ofte kræver tålmodighed og gentagelse. Det kan gøres, mens du sidder i toget, i badet eller de første fem minutter om morgenen – gerne inden du griber fat i telefonen.
Når der er adgang til at mærke kroppen, er der måske også adgang til at mærke, hvad den har lyst til seksuelt og intimt. Ikke hvad hovedet tænker, den burde have lyst til. Det virker ikke, for der er ikke noget burde i lyst. Bare den lyst, der rent faktisk opstår. Også selvom det bare er at ligge tæt.
Målet er ikke sex i sig selv, men at mærke kroppen og hvad den har lyst til. Derfor er det vigtigt at understrege, at processen ikke kan forceres. I værste fald vil det blot blokere endnu mere.
Gå på opdagelse i kroppen
Afsæt tid, og lad resten af verden passe sig selv et øjeblik. Mød dig selv med en nysgerrig tilgang. Der er ingen rigtig eller forkert, og burde og skulle hører heller ikke hjemme her. Bare vær undersøgende, og opdag det, der er, uden at dømme eller vurdere. Det kan være sammen med din partner eller bare for dig selv. Hvis du mærker, at du ryger op i hovedet, når du er sammen med din partner, så gør det alene.
Sæt eller læg dig et behageligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Tag et par dybe indåndinger helt ned i maven, luk øjnene, og mærk dine fødder. Bare mærk, at du er her lige nu. Alt er godt.
Kan du huske, hvornår du sidst mærkede din lyst?
Kan du mærke en sansning i kroppen? Kan du se et billede for dig, måske af dit ansigt? Giv gerne kroppen lidt tid til at mærke efter. Hovedet vil gerne hurtigt videre og skaber måske modstand som: Det er spild af tid, det virker ikke eller det er tåbeligt. Men kroppen kræver lidt mere tålmodighed. Bare registrer modstanden, og vend tilbage.
Hvad bringer dig derhen, hvor du mærker lyst?
Er det en berøring? Når du hører en erotisk podcast? Eller når din partner kigger på dig med beslutsomt begær og siger: Jeg vil ha’ dig? Er der noget bestemt tøj eller et bestemt materiale, der vækker din seksualitet? Skal I invitere en tredje person med? Hvis du bliver blindfoldet, kan du så bedre slippe kontrollen? Eller savner du nærvær, langsommelighed og øjenkontakt? Husk, at der ikke er noget rigtigt eller forkert. Kun det, din krop kan mærke, at den har lyst til.
Hvor kan din krop lide at blive rørt?
Er der et særligt sted på kroppen, der tænder på berøring? Har du mærket din egen krop? Hvis ikke, så lad dine hænder gå på opdagelse.
Hvordan kan din krop lide at blive berørt?
Er det blidt, langsomt eller med et fast greb? Måske virker et fast greb godt nogle steder på kroppen, mens andre steder skal berøringen være mere blid. Er det en nysgerrig berøring med fingerspidserne eller hele håndfladen? Måske med tungen, et silketørklæde eller en flogger?
Bemærk også, hvordan dine hænder kan lide at røre, når du mærker din seksualitet.
Hvornår har din krop mest adgang til lyst?
Efter en romantisk middag eller en nærværende samtale med din partner? Når du har plads i kalenderen til at kunne trække vejret? Eller når du kan mærke din partners grådige lyst til dig? Måske efter et langt bad med stearinlys og lækker musik. Eller efter en tur på stranden eller i den lokale swingerklub?
Kroppen har voldsomt svært ved at overgive sig til noget, der opleves ubehageligt eller ikke er forbundet med nydelse og lyst. Så ovenstående handler udelukkende om at gå på opdagelse i, hvad din krop oplever som lyst og nydelse. Kan den mærke et ja tak?
Mange tænker, at god sex handler om kemi, tiltrækning, klimaks og orgasme. Det er det måske også. Men mange overser desværre den dybe erotiske forbindelse, der kan opstå, når begge er til stede og kropsligt forankrede. Når de overgiver sig til øjeblikket. Når de slipper alvoren og kontrollen og giver plads til impulsen, lysten og nysgerrigheden.
Det store spørgsmål er i virkeligheden Hvad er sex, som du har lyst til?
FAQ om stress og manglende sexlyst i parforholdet
Ja, stress og travlhed kan i perioder få sexlysten til at forsvinde næsten helt. Når kroppen og hjernen er under konstant pres, kan der være meget lidt overskud til sex, nærhed og intimitet. Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at du har mistet interessen for din partner. For mange vender lysten gradvist tilbage, når der igen bliver skabt mere ro, overskud og plads til nærvær. Hvis den manglende sexlyst varer ved eller påvirker parforholdet, kan det være en god idé at søge hjælp hos en sexolog eller parterapeut.
Stress kan have stor betydning for både sexlyst og nærhed i et parforhold. Når kroppen og hjernen er belastet, kan det være svært at finde overskud til sex, berøring og intimitet. Den manglende lyst kan samtidig skabe frustration eller afstand mellem partnere. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at følelserne for hinanden er blevet mindre.
Når du er stresset, er kroppen fokuseret på at håndtere belastningen frem for på lyst og seksualitet. Tankemylder, træthed, søvnproblemer og følelsen af hele tiden at skulle præstere kan derfor gøre det svært at mærke seksuel lyst. For mange vender lysten gradvist tilbage, når stressniveauet falder, og der igen bliver plads til ro, nærhed og overskud.
Det vigtigste er at tale åbent om situationen uden at gøre den manglende sexlyst til et spørgsmål om skyld eller afvisning. Prøv at skabe nærhed uden forventning om sex, og find små måder at være sammen på, som føles trygge og afslappende. Hvis stress og manglende sexlyst fortsætter eller skaber konflikter i forholdet, kan det være relevant at tale med en sexolog eller parterapeut.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.