Book tid
Eller kontakt mig på alfa@thepraxis.dk. Adressen er Kompagnistræde 25, 3. sal, 1208 København K.
Lyst, nydelse, begær og seksualitet er samtaleemner, som de færreste taler om, når børnene er til stede. Det betyder desværre, at mange aldrig har lært at tale om seksualitet. De har snarere lært, at det ikke er noget, vi taler om her i familien.
Seksualitet er medfødt, og uden sex var vi ganske enkelt ikke her. Det er lige så naturligt at mærke lyst og nydelse som at blive glad eller ked af det. Alligevel lader mange, som om seksualitet ikke eksisterer, og seksualitet, erotik og lyst bliver forbundet med noget pinligt og måske endda skamfuldt, beskidt eller forbudt.
Skolerne tilbyder heller ikke meget seksualundervisning. Det er på trods af, at seksualitet påvirker vores generelle trivsel, og at manglende intimitet og kontakt til egne seksuelle præferencer skaber problemer for langt flere i voksenlivet end den glemte tyske grammatik, der var obligatorisk på skoleskemaet.
Når de unge er overladt til sig selv for at finde ud af, hvad seksualitet er for dem, må de fleste læne sig op ad filmbranchen, som sjældent afspejler virkeligheden, men snarere tilbyder en urealistisk idealisering. Eller de læner sig op ad det, de hører andre gøre, hvilket ofte bliver en faldgrube for forestillinger om rigtig og forkert eller god og dårlig sex. Det bliver altså ikke nødvendigvis en seksualitet udviklet ud fra nysgerrighed og undren over: Gad vide, hvad min krop synes er behageligt og dejligt?
Det kan gøre det vanskeligt at have et nuanceret sprog for seksualitet og lyst, når sex ikke er et emne, vi taler om herhjemme. Og det bliver en udfordring at mærke sin egen lyst på den lange bane, hvis egne seksuelle præferencer ligger i det uvisse eller er tiet bort i forsøget på at gøre det rigtigt. Så ender det let med at blive mekanisk.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).
Mange er af den opfattelse, at målet med sex er at nå til orgasme. Klimaks. Levering. Succes. Der er ikke noget galt med orgasmen, men hele optakten, der skaber spænding og gnist, bliver alt for ofte undervurderet. Flirten, legen, den erotiske pingpong og intimiteten, der styrker forbindelsen og skaber den seksuelle kontakt, forsvinder. Det er ikke meget anderledes end at skippe selve fodboldkampen for kun at se de sidste to minutter af den forlængede spilletid, hvor det endelige resultat afgøres.
At have sex med en anden er en måde for kroppen at kommunikere sin seksualitet sammen med den anden. Og ikke mindst er det en mulighed for at slå hovedet fra og give sig hen til nydelse. Desværre ender alt for mange i hovedet med tanker og bekymringer om, hvorvidt de lever op til det, de tror, der forventes. De bliver mere optagede af deres egen præstation end af at være til stede sammen med den anden.
Det er ofte funderet i tanker som:
“Hvis jeg ikke får rejsning, tror hun så, at jeg ikke tænder på hende?”
eller:
“Hvis jeg ønsker noget andet end det, vi plejer, er jeg bange for, at han vil tage det som kritik.”
De er altså mere optagede af, hvad den anden tænker og synes, i forsøget på ikke at være dårlige til sex, end de er af at lade kroppen mærke sit ja og sit nej under sex.
De vil ikke såre eller skuffe den anden. De vil ikke afvise den anden eller tør ikke selv blive afvist. De vil nødigt tabe ansigt, være krævende eller føle sig forkerte. Mange af disse antagelser om, hvad der foregår i den anden, er i højere grad bundet op på misforståelser. Den ene tror, at den anden forventer noget, vedkommende aldrig har ønsket. Den anden antager måske, at den ene ikke ønsker det, vedkommende selv savner, men aldrig har italesat.
Deres seksuelle kommunikation smuldrer i misforståelser, fordi de ikke har talt om det. Sjældent fordi de bevidst har valgt ikke at tale om det, men i højere grad fordi de ikke aner, hvordan de skal tale nuanceret om sex, når idéen om god sex bliver idealiseret som rigtig sex, eller når det skal passe ind i kategorien sådan gør man. Er det så mig, der er forkert, hvis jeg ikke passer ind?
Ydermere kan bare tanken om samtalen prikke til ubehagelige følelser som at føle sig forkert, for krævende, for kedelig, for lidt eller for meget. Følelser, de fleste helst vil undgå. Så hellere håbe på, at det hele løser sig af sig selv.
Måske var det skønt i starten. Det var nyt, og forelskelsens eufori var magisk. Men hvordan pokker prikker de hul på samtalen otte år efter uden at den anden oplever det som kritik eller opfatter det som, at den ene har kedet sig i alle otte år?
Selv hvis vedkommende har kedet sig gevaldigt i otte år, handler det sjældent kun om den andens præstation. Det handler måske snarere om, at de hver især ikke har opdaget, hvad kroppen ønsker – og naturligvis heller ikke fået sagt det højt.
Københavns Universitet har lavet en undersøgelse, der viser, at 41% af den danske befolkning ønsker at være bedre til at tale om sex.
For de fleste er det nemt at holde legen kørende i starten. Det virker som en naturlig del af kontakten at dele sit begær med hinanden og tale om seksuelle præferencer. Men lige så stille glemmer de grammatikken. Desværre er det ofte netop det sprog, der er med til at holde lysten i live.
Flirtende beskeder som: “Jeg sidder i kantinen og rødmer, når jeg tænker på dig i min seng.” planter et frø i den anden. Ligesom et kys i nakken og en hvisken i øret: “Du er så lækker, at jeg kunne æde dig lige nu.” kan sætte noget elektrisk i gang.
Ikke nødvendigvis med et mål om, at det skal ende med sex i aften, men snarere for at bevare det legende sprog. Der er ikke noget galt med “Henter du Oliver i morgen?” eller “Husker du at ringe til VVS’eren?” Men det bliver en udfordring at mærke begær og vække det erotiske alene ud fra denne form for kontakt.
Når en af dem så har lyst til sex, bliver det måske initieret med et forsigtigt hint, ofte i forsøget på at undgå endnu en afvisning. Problemet er bare, at det kan være en udfordring at tænde en gnist med et forsigtigt hint. Begæret og lysten kan ikke nødvendigvis mærkes, og det ender typisk med en selvopfyldende profeti: endnu en afvisning.
At undgå at afvise og at undgå en afvisning bliver ofte en kæp i hjulet for at kommunikere sin lyst. Men det handler i højere grad om, hvilken betydning der bliver lagt i afvisningen. Er det en afvisning af den anden? Eller er det bare, fordi den ene ikke lige mærker sin lyst nu – hvilket der kan være tusind andre grunde til? Kan du vække den? Muligvis. Og muligvis ikke.
Sagen er, at den ene mærker lyst, og den anden gør ikke.
Skal den ene så lægge låg på sin lyst eller lade, som om den ikke er der? Eller skal den anden forsøge at forcere en lyst frem, der ikke lige er der? Måske er det bare skønt, at den ene kan mærke sin lyst, mens den anden ikke lige er der. Kan de tale om det alligevel? “Dejligt for dig! Hvad kunne du tænke dig, som du ikke lige kan få?” eller: “Heldige flab, jeg er misundelig! Klarer du den selv, mens jeg skræller kartofler?”
Altså uden lystmismatch bliver en konflikt, og der bliver lagt antagelser, forventninger, pres og ansvar over på hinanden. Lidt som hvis den ene har lyst til frikadeller, og den anden ikke har.
Det giver i hvert fald en åbning for, at sproget kan holdes ved lige, og det bliver muligt at udtrykke sin lyst, sit begær og sine fantasier. Og det kan udtrykkes på en måde, så det kan mærkes i langt højere grad end gennem forsigtige hints.
Har I været nysgerrige på, hvad I hver især tænder på ved hinanden? Ved du, hvad din partner har lyst til eller fantaserer om? Og hvornår har du for øvrigt sidst gjort noget, du ved vil tænde din partner? Ikke nødvendigvis det, vedkommende sagde for otte år siden, men det, der tænder lige nu.
Når seksualitet er en måde at kommunikere på, er det lige så vigtigt at kunne forstå den anden som at gøre sig selv forstået. Mange går desværre ud fra egne præferencer og handler på automatpilot, men det kan blive en faldgrube for miskommunikation.
Som udgangspunkt må I gå ud fra, at I intet ved om den andens præferencer, og spørge nysgerrigt ind. Hellere det end at gå ud fra, at I har regnet den ud, og at den anden ender med at føle sig misforstået eller ikke mødt.
Nogle får lyst spontant, bare de ser den anden i badet, mens andre skal varmes op allerede ved morgenkaffen. Nogle har blot brug for én flygtig berøring, mens andre har brug for tryghed og nærvær. Det er altså relevant at være nysgerrige på hinanden og undersøge, hvordan I hver især kommunikerer seksuelt.
Mange kan i lang tid vente forgæves i håbet om, at deres partner pludselig opdager den rigtige knap. I de fleste tilfælde ender det med, at håbet svinder hen, og de bliver opgivende.
Vilkåret er desværre bare, at den anden ikke kan gætte det. Og det er ofte en mere direkte vej til at få det, du ønsker, når det bliver italesat. Jeg har hørt mange, der på forhånd antager, at deres partner sikkert vil synes, at det, de ønsker, er kedeligt eller besværligt, og derfor ikke siger det. Men jeg har endnu ikke hørt nogen, der syntes, det var kedeligt eller besværligt at få at vide, hvad deres partner ønsker og tænder på. Tværtimod. Det er nok snarere befriende, når der bliver sat ord på.
Paradokset er, at i forsøget på ikke at være besværlig, ender det ofte med at blive endnu mere besværligt.
De fleste oplever det også som en fornøjelse at byde ind med det, de ved tænder deres partner. Sex er også balancen og fornøjelsen ved at give og tage, når de giver sig hen til hinanden.
Fordi det var godt for otte år siden, betyder det ikke, at det stadig virker. Det betyder heller ikke, at det ikke virker. Måske mangler der bare variation eller nuancer. For det kan være voldsomt svært at bevare lysten til det samme igen og igen. Samtidig kan det være en udfordring at opdage, hvad der mangler – og særligt at sætte ord på det, hvis egoet stadig er opsat på at gøre det rigtigt eller leve op til det, der måske forventes.
Måske var det skønt på Bornholm i 1990, men det betyder ikke, at det vil være lige så skønt at tage derhen igen. Der er ikke noget galt med Bornholm. Måske er der bare et ønske om at opleve noget mere.
Hvad kroppen har lyst til seksuelt lige nu, kan variere fra dag til dag. Og heldigvis kan sex udfolde sig og udleves på utallige måder. Jeg taler ikke bare om forskellige stillinger eller nye lokationer, men om at mærke og give sig hen til den seksuelle energi i kroppen. Hvordan vil din krop udtrykke sig seksuelt, når du er vred? Eller når du er ked af det?
Mange udtrykker deres lyst som: “Har du lyst til sex?” Og begge tror, at de ved, hvad den anden mener. Det svarer imidlertid lidt til at blive spurgt: “Vil du have noget mad?’, uden at komme nærmere ind på hvad du har tænkt dig at servere. Eller skal vi lege? Jamen, hvad skal vi lege?
For hvad betyder det egentlig, når den ene siger: “Har du lyst til sex?”
Og siger du bare ja eller nej? Eller mærker du egentlig, hvad du har lyst til at svare ja eller nej til?
Når sproget bliver unuanceret, bliver det ikke kun en faldgrube for forudindtagethed og antagelser, om hvad den anden mener. Det kan også lyde hult, mekanisk og uinspirerende. Hvorimod når det der er lyst til bliver beskrevet, kan det vække sansninger i kroppen, og intentionen er tydelig. Fx. Jeg har lyst til at tage fat i din ankler, og lade mine hænder glide… Og mærke hver en cencimeter… Og… (indsæt selv).
Mange mister desværre kontakten til hinanden, når de har sex. De går ind i soveværelset og gør hver deres, mens de måske tænker over, hvad den anden tænker. Det ender ofte med en ensom oplevelse, hvor de føler sig misforstået og ikke mødt i deres ønsker.
Men vi kan vente længe på at blive mødt i vores ønsker, hvis de ikke er italesat eller er holdt inde for ikke at virke krævende eller for at undgå, at den anden bliver såret.
Ofte oplever mange, at der følger følelser af pres med, bare ordet sexbliver sagt. Pres for at undgå, at den anden forventer noget, så man ikke behøver at forholde sig til at skulle afvise. Pres for at holde sine seksuelle lyster eller behov i dvale for at undgå, at den anden føler sig stresset eller presset over at skulle afvise. Pres over at skulle udføre den samme mekaniske manøvre på ottende år for at undgå misforståelser eller skuffelser. Pres for at føle sig ansvarlig, hvis den anden mærker lyst. Eller sex, der bliver degraderet til en opgave, der skal klares for at bevare husfreden, snarere end et øjeblik, hvor de sammen kan give sig hen til nydelse.
Så når der bliver spurgt: “Har du lyst til sex?”, hører kroppen måske: pres. Og pres er muligvis lystens modpol. Jeg har i hvert fald endnu til gode at møde nogen, der har lyst til pres.
Mange begynder derfor – sjældent bevidst – at tage afstand fra egen lyst og derved forhåbentlig sikre sig ikke at vække den andens. På den måde kan de undgå de ubehagelige følelser. Desværre ofte ved helt at undgå fysisk kontakt, som ellers er et afgørende bånd i parforholdet.
At kunne tale nuanceret om sex, evt. med en sexolog og være bevidst om egen lyst og ulyst kan løsne op for den infiltrerede hårknude. Jeg har også til gode at møde nogen, der ikke har lyst til lyst. Men der kan være brug for klarhed over, hvad det egentlig er, de ikke har lyst til, og hvad de rent faktisk har lyst til. For det betyder sjældent “ikke lyst til sex”. Det betyder nok snarere “ikke lyst til det ovenstående pres.”
Utallige brancher har gennem mange årtier levet godt af at tegne et billede eller et koncept af, hvordan sex ser ud. Filmbranchen for at skaffe flere seere. Reklamebranchen for at sælge andres varer. Skønhedsbranchen for at sælge flere produkter. Bilbranchen lover, at ruderne bliver duggede med netop denne model, og medicinalbranchen finder din lyst, hvis du ikke selv kan – med garanteret rejsning.
Alt imens kommer vi længere og længere væk fra at mærke vores egen lyst og seksualitet. Den seksualitet, der allerede bor inde i os, men som mange leder efter på en piedestal højt oppe under skyerne.
Forestillinger om, hvor lang tid man bør kunne performe, hvordan man skal se ud, mens man gør det, og hvor ofte det bør gøres. Om lydene, duften, smagen og settingen er rigtig. Størrelser, længder, kurver og rundinger… Alt sammen set udefra og vurderet af nogle andre. Altså ikke en lyst, der er mærket indefra.
Det ender ofte med en følelse af at være utilstrækkelig, og det er pokkers ærgerligt, når lyst bliver begrænset af disse illusioner. Det kan sammenlignes med at sætte rammer og begrænsninger for, hvem, hvor, hvornår, hvordan og hvor længe vi bør være glade.
Sex er en individuel oplevelse, og universelle begreber som rigtigt eller forkert findes ikke (så længe der er samtykke fra alle parter og lovgivningen overholdes). Der findes kun det, der virker for dig, og det, der ikke virker for dig – og forhåbentlig kan det gå op i en højere enhed med det, din partner også har lyst til.
For mange er sex et sårbart emne, fordi det handler om lyst, krop, behov og følelsen af at være ønsket. Måske har man aldrig lært at sætte ord på, hvad man har lyst til, eller man er bange for at såre sin partner. Derfor kan det være lettere at tie end at tage samtalen. Men et fælles sprog for sex kan gøre det nemmere at forstå hinanden og skabe mere tryghed og nærhed.
Start med at tale om sex uden for selve den seksuelle situation, hvor der ofte er mere ro. Prøv at bruge ord for, hvad du selv oplever og ønsker, frem for hvad din partner gør forkert. Det kan være så enkelt som at sige: “Jeg savner mere nærhed” eller “Jeg vil gerne fortælle dig, hvad der giver mig lyst.” Jo mere man øver sig i at tale åbent og nysgerrigt, desto lettere bliver det typisk.
Du behøver ikke kunne sætte perfekte ord på dine ønsker fra starten. Begynd med at fortælle, hvad du allerede ved – for eksempel hvad der føles rart, hvad du savner, eller hvad du gerne vil være nysgerrig på. Det kan også være lettere at tale om lyst som noget, I undersøger sammen, frem for noget du skal have et klart svar på. Et trygt seksuelt sprog udvikler sig ofte over tid.
Prøv at tage udgangspunkt i dine egne følelser, behov og ønsker i stedet for at pege på, hvad din partner gør forkert. Sig for eksempel “Jeg savner…” eller “Jeg kunne godt tænke mig…” frem for “Du gør aldrig…”. Husk også, at målet ikke nødvendigvis er at blive enige om alt, men at forstå hinanden bedre. En åben og respektfuld samtale kan i sig selv skabe mere nærhed.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.