
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
Lysten til sex og intimitet bliver ofte taget som gidsel af misforståede hensyn i forsøget på at undgå en ny konflikt.
Sex skulle gerne bringe parterne tættere på hinanden, men ender desværre ofte med at blive et emne, der skaber problemer eller mere afstand mellem dem. Særligt hvis der bliver koblet antagelser, misforståede hensyn eller usagte forventninger på det, der egentlig skulle være båret af lyst og nydelse.
Eller hvis ordet sex er blevet et minefelt, der aktiverer ubehagelige følelser som pres, afvisning, utilstrækkelighed, frustration og skuffelse – følelser, som parterne hellere undgår for husfredens skyld.
Altså når der bliver koblet en masse følelser og tanker på det, der egentlig bare skulle være intim, seksuel og erotisk kontakt. Følelser og tanker, som slet ikke hører hjemme dér. Det bliver så indfiltret, at de knap nok ved, hvad der hører til hvor, eller hvordan de får viklet sig ud af det.
Hvis den ene for eksempel italesætter sin lyst over for den anden, kan den anden føle sig overvældet og utilstrækkelig. Endnu en gang må vedkommende stå over for valget mellem at stille sig til rådighed og levere for ikke at skuffe, også selvom vedkommende måske føler sig stresset og ikke selv kan finde sin egen lyst. Det er bestemt ikke en metode, der kan anbefales på længere sigt. Kroppen vil før eller siden begynde at lukke hårdt ned.
Det andet alternativ er, at vedkommende endnu en gang må skuffe og afvise den andens lyst, velvidende at resten af aftenen er ødelagt. Måske bliver vedkommende oveni ramt af dårlig samvittighed og må endnu en gang se i øjnene, at det ikke er holdbart. Det kan skabe bekymringer om fremtiden og om, hvorvidt forholdet kan overleve. Bekymringer, der måske får vedkommende til at sætte sig selv på hårdt arbejde for at overkompensere på andre områder.
Et andet eksempel kan være, at den ene har lyst, men oplever ikke at kunne dele det med den anden. Hvis det bliver sagt højt, vil den anden føle sig presset, og det vil også ødelægge resten af aftenen. Måske bliver vedkommende oveni bebrejdet for bare at tænke på sig selv eller for ikke at have nogen føling med, hvad der foregår i virkeligheden.
Der har måske været for mange afvisninger, og de begynder at gøre rigtig ondt. Samtidig ønsker vedkommende heller ikke at starte en ny konflikt. Så der lægges låg på lysten, og den bliver holdt nede eller på afstand ved at distrahere sig selv med noget andet. Måske bliver der ligefrem hevet fat i støvsugeren, mens frustrationen ulmer indeni.
Lysten holdes på en armslængdes afstand, og med tiden mister de helt den legende og seksuelle kontakt til sig selv og hinanden.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).
Når lyst og sex bliver forbundet med noget, der skal undgås, har det ofte den modsatte effekt. For man kan ikke have lyst til det, man forsøger at undgå. Man kan altså ikke have lyst til at undgå at skuffe, ikke være “kedelig”, “forkert” eller “krævende”. Lyst er en bevægelse hen imod noget. Den opstår ikke i forsøget på at undgå noget andet. Lyst bliver taget som gidsel i et spind af – ofte ubevidste – forventninger, antagelser og misforståelser.
I min erfaring med sexologisk rådgivning og parterapeut handler det meget sjældent om, at par skal have lige meget lyst, eller at de på magisk vis altid skal have lyst på samme tid. Det handler heller ikke om, at den ene forventer, at den anden skal stille sig til rådighed for den andens lyst. Det handler om, at de sammen kan bevare den legende og erotiske kontakt på trods af deres forskellige lyst. At lyst og seksualitet kan være en måde at være i kontakt på, uanset.
At de kan møde hinanden i den lyst, de hver især mærker. Så når den ene kommer hjem og har lyst, kan den anden måske sige: “Lækkert for dig. Du stråler, og jeg er rasende misundelig, for jeg kan ikke mærke min lige nu. Måske du kan finde den frem senere, hvis du arbejder hårdt for det 😉 Men indtil da må du klare den selv.”
Problemet opstår altså typisk i det, der sker mellem dem, når de ikke har lige meget lyst eller ikke har lyst til sex på samme tid. Alt det usagte og alle de misforståelser, der opstår, når de ikke får talt om det. Den ene kan altså roligt have lyst, selvom den anden ikke har, uden at det behøver at være forbundet med konflikt. Men det kan naturligvis skabe problemer, hvis de aldrig kan mødes i deres lyst.
Gentagne konflikter uden efterfølgende reparation ender ofte med at ske på bekostning af intimiteten og lysten til hinanden.
Jeg møder ofte par, der er fanget i konflikter og nærmest ingen fysisk kontakt har med hinanden. Begge har barrikaderne oppe og danser rundt på listetå for at undgå endnu en konflikt. Hele deres system er i alarmberedskab, og de føler sig fastlåste i mønsteret. De kan nærmest ikke trække vejret derhjemme mere.
Tanken om at være tæt på den anden kan opleves som grænseoverskridende for kroppen. De ønsker ikke denne afstand, men deres nervesystem oplever kontakten mellem dem som voldsomt utryg. Og det reagerer kroppen på. Det er sjældent det emne, de diskuterer, der er omdrejningspunktet for konflikten. Det handler ofte om noget, der stikker dybere. Typisk er der et behov for at føle sig tryg, elsket, accepteret eller valideret, som ikke er blevet mødt, og de aner ikke, hvordan de kan løse det.
Typisk – og noget generaliserende – savner den ene den følelsesmæssige forbindelse. At blive hørt, set, holdt om eller nusset i håret. Men vedkommende “tør” ikke åbne op for sin sårbarhed og gør sig hård eller bliver afvisende. Mens den anden savner at mærke den fysiske intimitet. At føle sig ønsket og valgt til, men tør ikke nærme sig den anden og bliver i stedet irritabel eller frustreret. De savner i bund og grund det samme: at føle sig elsket og tryg. Men de søger det på to forskellige måder.
Her kan de sidde fast i en dynamik, hvor de venter på, at den anden byder ind med det, den ene har brug for. De vil ikke åbne op eller komme nærmere, før den anden gør det. Og her kan de vente længe på hinanden, mens afstanden blot bliver større og større. Dels afstanden til hinanden, men i lige så høj grad afstanden til at mærke deres eget behov for at føle sig elsket og tryg. For når de gør den anden ansvarlig for situationen og ikke selv byder ind med det, relationen har brug for, bliver de fanget i et skakmat.
I sådan et miljø kan det virkelig være en udfordring at mærke sin lyst. Den lette, legende og flirtende stemning kan ikke eksistere i et miljø, hvor nervesystemet tror, det skal være på vagt. Det betyder ikke, at lysten er pist væk, eller at der rationelt er grund til at være på vagt. Men det betyder, at lysten kan være svær at mærke, når det andet forstyrrer. Relationen opleves ikke som tryg, og de ikke får talt om deres sexliv.
Så hvordan skaber de tryghed? De skaber den. For tryghed opstår nemlig ikke af sig selv. Det er noget, de sammen skaber, når de erkender, at de selv er en del af dynamikken. At de hver især har et ansvar for relationen, og for sig selv. At de kan møde hinanden empatisk og nysgerrigt.
Altså når de erkender, at det, de gør – at vente på, at den anden overgiver sig – ikke virker. Men at de begge er nødt til at være villige til at møde hinanden. Et lille skridt ad gangen. Og sammen skabe den tryghed, som en legende kontakt kan leve i.
Her går vi tættere på de mest virksomme og kærlige måder at håndtere forskelle i sexlyst og seksuelle ønsker på – med ærlighed, empati og konkrete redskaber, der virker i praksis.
Det vigtigste først: Lystmismatch er i sig selv ikke en “fejl” hos den, der har mindre (eller mere) lyst, og det betyder ikke automatisk, at I ikke “passer sammen”. I langt de fleste par er forskellig lyst faktisk mere reglen end undtagelsen. Variationen skyldes psykologiske, biologiske og relationelle faktorer, og mange kan tage brodden af uoverensstemmelser bare ved at gøre dem til et fælles samtaleemne. Alene dét at kunne tale om forskellen uden skyld og skam, er for mange par det første skridt på vejen til gensidig respekt og intimitet.
Uenighed om sex i et parforhold rejser ofte stærke følelser. Den, der oftest har mere lyst, kan komme til at føle sig afvist, utilstrækkelig eller ensom, og kan være bange for, om forholdet kan bære i længden. Den, der har mindre lyst, kan til gengæld rammes af skyldfølelse, skam, præstationsangst – eller bare længsel efter mere nærvær uden “presset” fra erotisk forventning.
Som parterapeut og sexolog oplever jeg, hvor let det er for par at havne i negative cirkler:
Når først relationen præges af denne form for spænding, påvirker det alt fra daglig kontakt til selvværd og glæden ved at være kærester. Det føles for mange “forbudt” overhovedet at bringe forskellen på bane, og det kan medføre ensomhed midt i tosomheden.
Derfor er vejen ud af fastlåstheden næsten altid, at parret lærer at tage snakken – men hvordan?
Kommunikation om sex og lystforskelle kræver mere end at “vælge de rigtige ord”. Det starter i hverdagen med at skabe tryghed, nysgerrighed og respekt for hinandens grænser. Forskningen fremhæver især to redskaber:
Lyt fuldt ud, uden at planlægge dit modsvar undervejs. Spørg ind, og vis oprigtig interesse for din partners oplevelse.
Sæt ord på dine egne oplevelser: “Når jeg ikke har så meget lyst, handler det ofte om at jeg føler mig stresset/presset, ikke om at jeg ikke begærer dig.” Det letter skyldfølelse og forsvar.
Her er et simpelt eksempel på forskellen:
| Traditionel udmelding | Alternativt 'jeg' udsagn |
|---|---|
| “Du vil jo aldrig have sex!” | “Jeg føler mig nogle gange ensom, når vi ikke er tætte. Jeg savner, at vi har sex og er nære.” |
| “Du presser mig altid!” | “Jeg oplever, at det bliver svært for mig at finde lysten, når jeg føler et krav om at præstere.” |
Brugen af et roligt, undersøgende sprog, uden anklager – og hvor der er plads til at begge kan sætte ord på deres del – gør det muligt at vende samtalen. Fokus bør være på at forstå, ikke at “finde fejl”, så parret kan opdage, at det sjældent handler om “den andens personlighed”, men snarere om dynamikken og livsomstændighederne.
Læs mere om hvordan aktiv lytning kan skabe nærhed i parterapi og om hvordan du kan styrke åbenheden i parterapi København.
Ofte skaber mismatchede forventninger til, hvordan sex og intimitet skal se ud, lige så meget afstand som forskellig seksuel lyst.
Ved at gøre seksualiteten bredere end samleje – og ved at inddrage flere former for nærhed – kan man lettere møde hinanden. Lyst kan både opstå i forspil, blikket, samtalerne og i leg, uden at det nødvendigvis skal ende i eller handle om penetration.
Den vigtige pointe her: Lyst opstår ofte i samvær. Mange oplever, at ønsket om sex kan komme undervejs, hvis rummet og stemningen er trygge nok – ikke nødvendigvis “før akten begynder”. Terapier som sensate focus-øvelser, hvor intimitet ikke handler om performance, men om at sanse og være til stede, har dokumenteret positiv effekt.
Du kan læse mere om hvordan sanselige oplevelser kan styrke nærheden her: Fysisk berøring i parforholdet Mange får inspiration til nye skridt i seksualrådgivning direkte: Sexologisk rådgivning og samtaler
Hvis lysten opleves som “for langt væk”, anbefaler mange terapeuter at genopdage berøring og nærhed som et mål i sig selv – ikke nødvendigvis som optakt til samleje. Et klassisk redskab er sensate focus:
Øvelsen kan blødgøre præstationsangst og styrke følingen med, hvad der tænder (eller ikke tænder!) kroppen og sindet – både alene og sammen.
Løsning på lystmismatch bør aldrig være, at den ene “aldrig får eller altid giver efter”. Men kompromis findes – og behøver ikke altid at handle om intens eller hyppig sex.
Nogle gange kan det give mening med individuel refleksion: Er libido lav, fordi forholdet halter, eller afspejler det mit helbred, krop eller aktuelle belastning? Her kan samtale med en terapeut hjælpe til at finde egne svar.
Læs mere om hvordan følelser og intimitet kan hænge sammen på hvordan får I mere intimitet i parforholdet.
| Strategi | Hvorfor det kan virke |
|---|---|
| Afklaring af grænser | Skaber tryghed, reducerer skyld og præstationspres |
| Skemalagt intimitet | Gør nærhed til en prioritet i en travl hverdag |
| Eksperimentere | Kan vække lysten gennem nysgerrighed, leg og sanselig udforskning |
| Terapi | Afhjælper fastlåste mønstre og sår på relationen |
Nogle gange kører dialogen i ring. Måske vokser uenigheder eller frustrationen bliver for stor – eller det er svært at tale sårbart og åbent uden, at konflikten koger op. Mange har gavn af, at tredjepart – fx en parterapeut – hjælper med at etablere den gode samtale, sætte ord på følelser og opbygge nye fælles vaner.
Det er muligt at begynde parterapi alene, hvis partneren ikke vil med. Hos os er både parterapi og sexologisk rådgivningplads for begge, og du kan altid booke tid til en samtale som enkeltperson eller sammen med din partner.
Modsat de udbredte myter rammer forskellig sexlyst ikke kun “den ene” eller bestemte køn. Par i alle aldre, køns- og seksualitetskonstellationer – monogame, åbne eller polyamorøse – støder på dette dilemma. Nogle perioder har den ene især brug for nærhed uden sex, eller orker kun de “små udtryk”. Andre har svingende lyst afhængig af ydre faktorer som travlhed, overgangsalder, sygdom eller medicin. Ydmyghed og tålmodighed med hinandens kroppe, historier og livsfaser gør det lettere at leve sammen – også seksuelt.
Du kan læse mere om køn og lyst i parforholdet her: Manglende sexlyst. Hvis I står overfor svære dilemmaer om grænser, magt og forventninger, anbefaler jeg at læse: Har du svært ved grænser?.
Ingen har en “rigtig” eller “forkert” lyst – og ofte løses uoverensstemmelser ikke ved at forsøge at “rette” den andens sexlyst. Det, vi sammen kan påvirke, er atmosfæren af forståelse, modet til at tale åbent og evnen til at favne begge parters behov. Når lystmismatch bliver en fælles nysgerrighed – og ikke et personligt nederlag – finder mange par vej til både større ro, intimitet og måske endda nye lag i deres samliv.
Har du brug for sparring, eller har I lyst til at fordybe jer, kan du altid læse mere om parterapi og vejene til tryghed og forbundethed.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.

Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.