Grænser bliver ofte opfattet som evnen til at sige ‘ja’ eller ‘nej’, men grænser er dybest set der hvor du stopper, og resten af verden begynder (andres forskellighed og ansvar, hvad de tænker, mener, synes og føler). Så at blive tydelig om sine grænser, som mange ønsker at være, kræver at det er tydeligt for dig at du er forskellig fra resten af verden og resten er verden er forskellig fra dig. Og at der ikke er noget farligt i det. Du må godt have behov og føle det du gør, også selvom resten af verden ikke forstår eller kan relatere til det. Det gør dig ikke forkert. Bare forskellig.
Desværre har de fleste af os i en tidlig alder lært at tilpasse os resten af verden, og mange er ikke trænet i at mærke egne behov. Som børn lærer vi at grænser er noget der bliver sat for os, og det giver dybest set god mening. Som 2-årig ved vi simpelthen ikke at regnbue-is til aftensmad ikke kan give os den næring og de vitaminer, vi har brug for, for at kunne trives i hverdagen.
Vi skal lære at navigere i et samfund og blandt andre mennesker, og her er det forældrenes rolle og ansvar at træde. Men det er også her, vi lærer at tilpasse os. Som vi bliver ældre, er vi i bedste fald blevet tilpassede borgere i et samfund, og det er i sagens natur fint nok. Problemet opstår hvis vi ikke (som langt de fleste af os) har udviklet en tillid til vores egne indre grænser, og det vi mærker inde i os selv.
Hvis vi ikke kan mærke hvad vi har behov for eller om noget føles rigtigt for os selv, leder vi efter anerkendelse hos andre, og kan ikke mærke vores grænse. Så skal vi være bedre til at mærke og handle på vores grænser, skal vi være bedre til at give os lov til at være forskellig fra andre med den risiko det kan indebære (fx konfrontation eller en afvisning). Desværre tænker mange “der er noget galt med mig”, hvis jeg ikke har det på samme måde som de andre, eller har andre behov. Det er træning i at have tillid til at det du mærker inde i dig, er det der er rigtigt for dig.
Vi kan naturligvis ikke begå os i et samfund med en grandios adfærd og bare gøre, hvad der passer os. I hvert fald ikke, hvis vi vil have nære relationer i vores liv. Når vi er i relation til andre, er der flere grænser at tage hensyn til. Men vi kan udvikle en balance imellem, hvad vi bør gøre, og hvad der føles rigtigt at gøre, og gøre os overvejelser om hvor meget vi vil ofre for den givne relation.
Mange mærker desværre først, at deres grænse er overskredet, når de er ved at eksplodere af raseri og vrede. Vrede er imidlertid en god markør for om grænsen er overskredet, men gerne inden det nærmer sig en eksplosion. Det betyder at jo mere opmærksom på dine grænser (hvad der er dig og hvad der ikke er dig) jo tidligere kan du handle på dem, uden at det behøver at blive et konfrontatorisk vredesudbrud, men et pænt “ellers tak”. Den kan også vise sig på mange andre måder som fx ubehag eller ængstelighed.
Som voksne kan vi ikke sætte grænser for andre … eller det kan vi måske nok, men udfaldet bliver sjældent godt, og projektet fejler ofte, da der er voldsomt meget arbejde forbundet med at sætte grænser for andre. Det ender ofte med magtkampe, hvor vi holder øje og fører regnskab med hinanden, fremfor at være i os selv og være optaget af, hvad der føles rigtigt for os. Men du kan sætte grænser for dig selv. Og du er selv ansvarlig for, hvem du vil have på besøg inden for din grænse og hvordan. Med andre ord: Du passer din butik, og jeg passer min, og så kan vi besøge hinanden og vise hensyn i det omfang vi kan.
Du kan heller ikke gøre andre ansvarlige for at overtræde din grænse (med mindre vi taler om overgreb), men du kan undre dig over, hvad du opnår ved at lade dem gøre det.
Du kan ikke gøre noget ved, hvad andre synes og mener, men du kan føle dig sikker på, at det, du oplever om dig selv, er det, der er rigtigt for dig. Når du kan acceptere, at du ikke behøver overbevise andre om, hvad de skal synes om dig, men i stedet giver dem plads til at mene, hvad de vil, vil du opleve en stor frihed. Men det er en forudsætning, at du kan udholde og acceptere at du er forskellig fra andre.
Grænser er retten til at være ‘mig’. Ikke en ret, der skal anerkendes og valideres af andre med forståelse, men en indre følelse. En opmærksomhed på sig selv i denne verden. Det, der er rigtigt for dig, er ikke nødvendigvis rigtigt for resten af verden, men det gør hverken dig eller resten af verden forkert – blot forskellige.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
