Fysisk intimitet handler ikke altid bare om at få ‘lettet trykket’
- Af Alfa Kapsi, Parterapeut, Sexolog (DACS), Psykoterapeut (MPF), Somatic Experiencing Practitioner (SEP) og Supervisor
Der findes mange veje til at føle sig tæt på sin partner, men fysisk intimitet og berøring er et grundlæggende menneskeligt behov, som styrker vores følelse af forbindelse til et andet menneske. Når den fysiske berøring forsvinder, kan der i mange parforhold opstå en distance mellem parterne, som med tiden også kan påvirke den følelsesmæssige intimitet.
Jeg møder mange par, der oplever en fysisk distance, fordi deres intime liv ikke fungerer længere. De oplever manglende sexlyst, som kan ændre sig og variere. Sex er blevet automatiseret, flygtigt, akavet eller trivielt, og mange forveksler fysisk intimitet med præstation, penetration og en aflevering. Nærværet og intimiteten forsvinder, og ingen af dem får det, de egentlig har brug for.
Trykket bliver måske lettet, i bedste fald for begge, men ofte kun for den ene, og ingen af dem har reelt været til stede undervejs eller mærket nærværet med den anden. For mange er det forbundet med en voldsom frustration og en flad fornemmelse bagefter, som ingen af dem egentlig har lyst til at gentage.
Derfor kan det være vigtigt at kunne tale om forskellen mellem fysisk berøring i parforholdet, intimitet, nærhed og seksualitet. Et par kan have brug for at skabe et rum, hvor berøring ikke automatisk skal føre til sex, hvor man kan sige ‘jeg vil gerne ligge tæt, men jeg har ikke lyst til sex’ eller ‘jeg vil gerne have, at du holder om mig, men jeg har ikke overskud til mere’. Det kan skabe mere tryghed for begge, fordi den ene får den kontakt, vedkommende savner, mens den anden får lov til at have en grænse uden at al fysisk kontakt skal forsvinde.
Hvordan er I fysiske sammen?
Måske er det ikke selve ønsket om fysisk intimitet, der er noget galt med, men snarere måden den bliver oplevet på. Der ligger ofte en lang række usagte forventninger mellem parterne: misforståelser, uudtalte krav til den anden eller urealistiske forventninger til sig selv, et pres om at præstere, og en følelse af at det hele skal foregå på den rigtige måde, ofte formet af det, man har set i film. Når det ikke lykkes, kan det være forbundet med en følelse af massivt nederlag.
Alt for sjældent handler det om en egentlig tilstedeværelse i kroppen og kontakt til egen lyst, og alt for ofte bliver det i stedet til en pligt eller et krav.
Fysisk intimitet er ikke nødvendigvis ensbetydende med penetration og sex, men handler om at føle sig forbundet med den anden. At lade sig berøre og selv kunne berøre. At mærke hinanden og mærke kærligheden mellem jer.
Berøringsangst
Desværre er fysisk intimitet og sex ofte forbundet med voldsom skam og tabu, så mange par udvikler en slags berøringsangst, hvor de knap tør tale om emnet. Alt det usagte bliver en grobund for misforståelser, følelser af forkerthed og angst for at være kedelig i sengen, uerfaren eller ikke i stand til at leve op til de forventninger, man tror den anden har.
Når berøring desuden bliver forvekslet med, eller automatisk kobles til, et ønske om sex, vælger mange helt at tage afstand fra den nærværende berøring, blot for at undgå endnu en frustration eller skuffelse i sengen.
For de par, der har taget afstand fra fysisk intimitet, kan det ofte være en stor hjælp at gøre det uklare klart og sætte ord på alt det usagte. Hvad er fysisk intimitet for jer? Hvad er sex for jer, og hvilke forventninger har I til jer selv og hinanden? Er jeres sexliv forbundet med nydelse? Hvad længes I egentlig efter, og i hvilken grad har I brug for at mærke hinanden fysisk, og på hvilken måde?
Fysisk intimitet handler om mere end sex
Når vi taler om fysisk intimitet i parforholdet, glider tankerne hurtigt hen mod sex, måske fordi sex er den mest tydelige og seksuelt ladede form for fysisk kontakt mellem to mennesker. Men fysisk intimitet er langt større end det. Det kan være en hånd på ryggen, et langt kram i køkkenet, at ligge tæt i sofaen, at holde i hånden på en gåtur, at stryge hinanden over håret, eller blot at mærke, at ens partner søger ens krop. For mange mennesker er den slags kontakt ikke bare hyggelig, men en central måde at mærke kærlighed, tryghed og forbindelse på.
Det er netop her, mange par kommer til at misforstå hinanden. Den ene siger måske: ‘Jeg savner fysisk kontakt,’ og den anden hører: ‘Du vil have mere sex.‘ Men det er ikke nødvendigvis det samme.
For mange handler længslen efter fysisk nærhed i langt højere grad om at føle sig forbundet med sin partner, om at mærke, at man stadig er os, at man stadig kan komme tæt på hinanden, og at den anden stadig gerne vil være tæt på en. Når den fysiske kontakt forsvinder, kan det derfor opleves som langt mere end blot et fravær af sex, det kan føles som et fravær af forbindelse.
Når man undgår berøring for ikke at give falske forhåbninger
Forestil dig et par, hvor den ene gennem længere tid savner berøring. De krammer næsten ikke længere. De sidder ikke tæt i sofaen. De holder ikke i hånden. Et kys bliver kort, når de siger farvel. Den ene savner at mærke den andens krop, men hver gang vedkommende forsøger at søge fysisk kontakt, bliver det opfattet som et forsøg på at lægge op til sex, og til sidst holder personen måske helt op med at række ud.
Så opstår der en mærkelig spiral. Den ene tænker, at partneren aldrig vil røre ved en mere, mens den anden tænker, at et kram straks vil blive tolket som en invitation til sex. Begge forsøger derfor at beskytte sig selv: den ene undgår at tage initiativ, fordi det gør ondt at blive afvist, og den anden undgår fysisk kontakt for ikke at sende et signal, der kan misforstås. Langsomt bliver berøring til noget, der næsten ikke længere findes i forholdet, selvom det egentlig kan være en stor misforståelse.
Et kram behøver ikke være en invitation til sex. Et kys behøver ikke være et krav om at ende i sengen. At ligge tæt behøver ikke føre nogen steder hen, og en hånd på låret behøver ikke betyde ‘jeg vil have sex’. Nogle gange betyder det blot ‘jeg kan godt lide at være tæt på dig’, ‘jeg savner dig’, ‘jeg føler mig tryg, når jeg er tæt på dig’, eller ‘jeg har brug for at mærke, at vi stadig hører sammen’.
Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt man stadig er tæt på hinanden, stadig er vigtig for hinanden, og om der stadig er en forbindelse.
Fysisk berøring kan skabe kontakt og tryghed
Fysisk berøring er ikke en uvæsentlig detalje i menneskelige relationer. Forskningen i social berøring peger tværtimod på, at berøring spiller en central rolle for menneskers udvikling, trivsel og sociale relationer, og vi kommunikerer gennem kroppen længe før vi lærer at bruge ord. Et lille barn lærer ikke kun verden at kende gennem det, der bliver sagt, men også gennem at blive holdt, vugget, kærtegnet og båret. Den fysiske kontakt er altså en del af den måde, barnet oplever omsorg og sikkerhed på.
Og behovet for kontakt forsvinder ikke, fordi vi bliver voksne. Vi bliver måske bedre til at klare os selv, men kroppen har stadig brug for kontakt. Berøring skaber forbindelse og tryghed, og ingen berøring og fysisk kontakt kan skabe en stress tilstand i kroppen.
Det betyder ikke, at et kram er et middel mod stress, men det betyder, at fysisk kontakt mellem mennesker ikke bare handler om at røre hinanden, men at kroppen registrerer berøringen. Når berøringen kommer fra et menneske, vi føler os trygge ved, kan den være med til at skabe ro i nervesystemet og social sikkerhed. Det er en af grundene til, at berøring kan have så stor betydning i vores nære relationer. Det er kommunikation uden ord og kroppen kommunikerer hele tiden.
Kroppen kan komme til at fortælle ‘jeg vil ikke tæt på dig’ eller ‘jeg har lukket ned’, selv når ordene siger ‘jeg elsker dig’. Det betyder ikke, at den, der trækker sig fysisk, nødvendigvis forsøger at kommunikere noget negativt. Der kan være mange grunde til, at mennesker mister lysten eller behovet for fysisk kontakt, fx. stress og travlhed som påvirker parforholdet, uforløste konflikter, sorg, udmattelse, kropslige forandringer, relationelle problemer eller en generel følelse af utryghed. Men uanset årsagen kan den manglende kontakt mærkes af den anden.
Når elefanten flytter ind i rummet
Det farligste er måske ikke, at et par har forskellige behov for fysisk intimitet. Det farlige er, når de holder op med at tale om forskellen, og den bliver liggende mellem dem som en elefant i rummet, som begge kan mærke, men ingen siger noget om.
Den ene bliver mere og mere ensom, den anden mere og mere presset. Jo mere den ene søger kontakt, desto mere presset kan den anden føle sig, og jo mere den anden trækker sig, desto mere desperat kan den første blive efter kontakt. Det kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor begge parter ender med at føle sig misforstået. Denne fordi hun eller han aldrig får den nærhed, der er brug for, den anden fordi enhver berøring risikerer at blive til et krav. Begge kan føle sig afvist og alene, og begge kan samtidig længes efter at finde hinanden igen.
Det er ikke et spørgsmål om, hvem der har ret
Når et par har forskellige behov for fysisk intimitet, kan fristelsen være at gøre det til et spørgsmål om, hvem der har ret. Den ene siger, at fysisk kontakt er vigtigt, og den anden svarer, at man da ikke kan forvente berøring, når man ikke har lyst. Men begge udsagn kan sagtens være sande på samme tid. Man kan ikke kræve fysisk kontakt af et andet menneske. Ingen skylder sin partner berøring, kys eller sex, og grænser gælder også for kærtegn og fysisk nærhed.
Samtidig er det legitimt at sige, at fysisk nærhed er vigtigt for ens oplevelse af et kærligt parforhold. Det er ikke det samme som at stille et krav, men at fortælle sin partner, hvad man har brug for, for at trives i relationen. Måske er det netop den samtale, mange par mangler: ikke “hvordan får vi mere sex”, men “hvordan kan vi føle os mere forbundne”.
Nærhed uden forventning
Et godt sted at begynde kan derfor være at skabe fysisk kontakt uden nogen bestemt destination. Et kram, der bare er et kram, at holde i hånden, at ligge tæt, at få en hånd på ryggen, at sidde med benene mod hinanden i sofaen, at give et kys på panden, at putte under dynen, at stryge hinanden over armen.
Det kan være små ting, men små ting kan få stor betydning, når de gentages over tid. Fysisk intimitet behøver ikke altid at være intens, nogle af de mest betydningsfulde former for nærhed er ofte de helt stille, som den hånd, der automatisk finder ens egen, når man går, kroppen der søger tættere på i sengen, det lange kram, når man kommer hjem, eller den måde ens partner lægger hånden på ens ryg, mens man står i køkkenet. Det er små beskeder om, at man er her, at man er hinandens person, og at man hører sammen.
At savne fysisk kontakt er ikke nødvendigvis at savne sex
Det er måske den vigtigste pointe af alle. Når et menneske siger “jeg savner din krop”, betyder det ikke nødvendigvis “jeg vil have sex med dig”. Det kan lige så godt betyde, at man savner at være tæt på den anden, savner følelsen af os, savner at kunne falde til ro i den andens arme, savner at mærke sig selv blive søgt, eller savner at føle sig elsket på den måde, kroppen forstår.
For mange mennesker er fysisk kontakt en af de primære måder, de oplever forbindelse på, men det betyder ikke, at alle har samme behov. Tværtimod varierer menneskers præferencer for berøring betydeligt, og både kontekst, relation, personlig historie og den enkelte situation har stor betydning for, hvordan fysisk kontakt opleves, og hvad kroppen har lyst til. Forskellighed gør dog ikke behovet mindre legitimt, det betyder bare, at parret må lære hinanden bedre at kende.
Måske handler det i virkeligheden om at føle sig valgt. Når man mærker sin partners hånd på ryggen, er det sjældent selve hånden, man reagerer på, men betydningen bag: at man bliver søgt, ønsket og valgt, at partneren er glad for ens krop og gerne vil være tæt på en. Det er derfor, manglende fysisk kontakt kan ramme så dybt.
Hvis berøring er ens måde at mærke kærlighed på, kan fraværet af berøring med tiden blive fortolket som fravær af kærlighed. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men det kan være sådan, det føles, og det er værd at tage alvorligt. Ikke fordi den ene partner skal tvinges til at give mere fysisk kontakt, men fordi den følelse, der opstår, fortjener at blive mødt med nysgerrighed.
Vi har brug for at kunne tale om det
Et godt sted at begynde, er at tale om deres sexliv. Måske skal samtalen ikke nødvendigvis skal begynde med ‘vi har ikke sex nok’, men et helt andet sted: ‘jeg savner at føle mig tæt på dig’, ‘jeg savner din berøring’, ‘jeg savner, at vi ligger tæt’, eller “’eg vil gerne forstå, hvad der sker i dig, når du ikke har lyst til fysisk kontakt’. Det åbner en anden samtale, hvor målet ikke nødvendigvis er mere sex, men at forstå hinanden.
Fysisk intimitet er derfor ikke bare et spørgsmål om sex, men en del af relationens sprog, og hvis man pludselig holder op med at bruge det sprog, kan det skabe afstand. Ligesom stilhed mellem to mennesker kan føles tung, kan fraværet af berøring gøre det samme.
Det betyder ikke, at alle par skal røre ved hinanden hele tiden, eller at manglende fysisk kontakt automatisk gør et forhold usundt. Men hvis den ene savner den, uden at den anden ved det, eller hvis begge går rundt og undgår emnet af frygt for konflikt, kan det være værd at stoppe op. For ofte er det ikke sex, der reelt står midt i rummet, men længslen efter forbindelse. Længslen efter at føle sig tæt på det menneske, man elsker, og efter at kunne lægge sig ind til hinanden og mærke, at kroppen siger det samme som ordene: jeg er her, du er tryg hos mig, jeg vælger dig, vi er stadig forbundet.
Og måske er det netop det, fysisk intimitet i et parforhold i sidste ende handler om. Ikke kun om sex, men om kontakt, tryghed, regulering og tilknytning. Om at mærke hinanden, og om at have et sted, hvor man ikke kun bliver set og hørt, men også mødt med kroppen.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt