Book tid
Eller kontakt mig på alfa@thepraxis.dk. Adressen er Kompagnistræde 25, 3. sal, 1208 København K.
Det kan være, at dine forældre gang på gang ikke har respekteret dine grænser, eller at de måske selv har været grænseløse forbilleder og aldrig har lært dig, at det er okay at have personlige grænser, og at det er rimeligt at forvente, at de bliver respekteret.
Der er også mange, der har forestillinger om, at det at have personlige grænser fører til konflikter, og for at undgå konflikter og situationer, hvor vi bliver angrebet eller skal forsvare os selv, undgår vi at være i kontakt med egne grænser.
Hvad er en personlig grænse? Mange tænker på grænser som noget, der handler om at sige fra, når nogen vil have noget fra dig. Men en grænse er der, hvor to forskellige mødes. Der, hvor to er forskellige fra hinanden. Lige der i kontaktfladen mellem to, der er grænsen. Når vand møder vand, bliver det blot til mere vand, men når vand og olie møder hinanden, kan man se en grænse mellem dem.
Dine grænser er personlige, og når de bliver overtrådt (hvis du er opmærksom på det), sker der noget inde i dig. Det vil sige, du kan være opmærksom på, hvad det gør ved dig, og pænt frabede dig det en anden gang – snarere end at pege på resten af verden og kalde dem idioter, fordi de ikke forstår dig.
Grænsen er det, der gør dig til dig. Der, hvor du er forskellig fra resten af verden. Det er en følelse af et selv. Dig. Dig i denne verden. Og efter min overbevisning er det her, selvværdet udspringer fra. Ikke selvværd som et ‘værd’ der repræsenterer den værdi du har, i forhold til andre. Nok snarere en føling med sig selv – en selvfølelse. Dette er mig, sådan er jeg, sådan har jeg det, dette kan jeg lide og dette kan jeg ikke lide, dette gør mig tryg / rolig / glad, dette gør mig forvirret / urolig / ked af det. Når du ved hvad der er dig, hvad der et dit ansvar, dine følelser, dine meninger, dine oplevelser og dine opfattelser – og hvad der ikke er dit. Og har en tillid til, at det er hvad, der er rigtigt og meningsfuldt for dig, i dit liv – uanset om resten af verden har en anden opfattelse.
Når du har tillid til og måske endda er tryg ved, at du godt må være dig, som du er. Og du kan tåle at andre har en opfattelse eller oplevelse af dig, som måske på nuværende tidspunkt ikke matcher det, du har lært at identificere dig som.
Når du kan vælge dig på et givent tidspunkt, i en given situation, snarere end at vælge at overskride egne grænser, i forsøget på, at få alle til at kunne lide dig, at være den pæne og søde, eller den modige og stærke, at være den kloge, at være den selvopofrende, at være ‘korrekt’ og ‘rigtig’ (for at passe ind med andre).
Og når du kan handle på det. Når du kan tage dine personlige grænser alvorligt og reagere på de impulser og fornemmelser din krop sender dig, når du nærmer dig en grænse.
Overskridelse af personlige grænser, kan ofte identificeres ved en fornemmelse af fysisk ubehag. Fx overvældet af vrede eller frustration, en følelse af at være trængt op i en krog, kvalme, som at blive kvalt eller druknet, en tung fornemmelse i hele kroppen, svært ved at trække vejret, stress, ubehageligt overvældet, eller en klaustrofobisk følelse af at der ikke er plads til at du kan være dig. Paradoksalt nok er det også ofte forbundet med fysisk ubehag, når du så endelig sætter personlige grænser, fx hjertebanken og uro. Valget mellem at gøre det eller lade vær, kan føles som pest eller kolera, og ubehaget ved at sætte grænser, vil langsomt forsvinde eller blive væsentligt mindre larmende, efterhånden som du opdager at verden stadig drejer rundt, og det du frygter med stor sandsynlighed, er en forestilling.
Kan du vende dig om og gå, når du ikke har lyst til at være et sted. Kan du sige når du har brug for at være alene et øjeblik. Kan du sige ‘ellers mange tak’ til en opgave. Kan du sige at du ikke mere har lyst til at være ansvarlig for, at din mor længes efter din hjælp og selskab.
Det betyder også at du skal give dig selv lov til at være den du er, med alt hvad det indebærer af ‘fejl’, ‘mangler’ og ‘utilstrækkeligheder’. Og kan tåle fx ikke at være ‘god nok’.
Mange kæmper hele livet i forsøget på at blive ‘gode nok’, men kan du leve friheden og acceptere, at du er sådan en der har valgt, ikke at være ‘god nok’ for alle. Vel vidende at du også har muligheden for at vælge dem til, der synes at du er ‘god nok’ præcis som du er.
Så har du en fornemmelse af en personlig grænse, og om den er overskredet.
Desværre er der mange der oplever, at personlige grænser er farlige. Både det at sætte grænser for sig selv og at mærke dem i sig selv. Når vi mærker dem, bliver vi mindet om, at vi ikke passer på os selv, og når vi sætter dem, er det ofte forbundet med hjertebanken og noget der synes farligt.
At være lydhør for personlige grænser (vise sin forskellighed), kan opleves angstfuldt og som at løbe en stor risiko.
Angst for at:
For nogle kan det nærmest opleves som liv eller død. Og hvis angsten er for overvældende, vil mange i stedet forsøge at passe ind, for at undgå at komme i kontakt med angsten. De udsætter sig selv for mennesker og situationer, de i virkeligheden ikke har lyst til. De siger ting de i virkeligheden ikke mener, eller undgår at sige det de mener. De søger at udligne forskelligheden og blive som de andre, snarere end at opdage og blive mere af dem selv.
Denne metode gør det modsatte af at være opmærksom på sine grænser og er snarere en tilstand af grænseløshed. Og her kan det nogle gange opleves som, at det er de andre der overskrider dine personlige grænser, når du går med til noget du ikke har lyst til eller at de andre ikke er hensynsfulde nok. Men det er alene dit ansvar at passe på dine grænser (medmindre vi taler om vold eller overgreb).
Vi kan imidlertid heller ikke blive noget vi ikke er, uanset hvor hårdt du prøver, hvor meget du tvinger dig selv eller hvor meget du slår dig selv i hovedet. Så forsøget at blive som andre, ender for de fleste blot med mere selvhad.
Strategien foregår ved at lukke ned og ignorere egne behov, impulser, følelser og fornemmelser, og målet er at undgå angsten. Nogle gange kan det blive en kronisk tilstand, hvor det kan være svært overhovedet at mærke sig selv og hvad de har lyst til. Og hvis de endelig mærker noget der forstyrrer deres forsøg, bliver det bortforklaret eller brugt til at slå sig selv i hovedet. De kan ikke finde ud af hvem der er hvem eller hvad der er mig og hvad der er ikke-mig. Til sidst kan de slet ikke mærke sig selv, og ender med gang på gang at overskride egne grænser.
Kan du rumme angsten (eller hvad du oplever / føler) og tør du løbe risikoen at være forskellig, og muligvis blive afvist (hvilket i de fleste tilfælde blot er en forestilling / en gammel overbevisning), samtidig med at du har tillid til at det nok skal gå. Du overlever. Og du er ikke forkert – bare forskellig.
Og giver du dig selv lov til at fylde (være dig), i modsætning til hvad Janteloven har lært os eller hvad mange har lært hjemmefra. Og tage dine egne behov alvorligt, når trangen til at vælge sig selv melder sig, samt rumme at andre måske synes du er for meget / egoistisk / forkert / ikke er villig nok til at ofre dig, bliver grænsesætning som en leg.
Mange oplever også en forkerthedsfølelse i berøring med grænser. Både på den ene og den anden side af den. Dels er der mange der genkender at det kan være svært at sætte grænser for sig selv, men der er også mange der er bekymret for at gøre den anden forkert, i grænsesætningen. Når du sætter grænser, bliver du på din egen side og kun forholder dig til, hvordan det er for dig. Altså uden at gøre den anden forkert. Fx’ mit hoved er fyldt op af ord lige nu, og jeg har svært ved at holde fokus på det du fortæller. Hvad er det præcist jeg skal være opmærksom på?’ og ikke ‘du snakker alt for meget og helt vildt hurtigt’. Det sidste eksempel er mere en vurdering af den anden, der hurtigt kan ende med en diskussion om hvem der har ret, end det er at være opmærksom på sin grænse.
Det danske ord ‘grænser’ kan synes meget uigennemtrængeligt, firkantet og rigidt. Jeg foretrækker det engelske ord ‘boundary’, som i mine ører klinger mere fleksibelt og bevægeligt. Derfor er det altid godt at have en nogenlunde god fornemmelse af sig selv. På dage hvor du føler dig robust og udhvilet, kan du måske tåle mere pres og verden synes nemmere at være i, og på dage hvor du føler dig skrøbelig og sårbar, skal du måske være ekstra påpasselig ikke at overskride dine grænser.
Men grænser bliver ofte omtalt som rigide leveregler og ikke som dynamiske og bevægelige. Sådan gør ‘man’ og sådan gør ‘man’ ikke. Som en principsag.
Snarere end en opmærksomhed på, hvad der virker meningsfuldt for dig – lige her og lige nu. Med føling for hvordan det er at være dig lige nu, og afstemt efter hvor du er i livet lige nu. Din udvikling og måske forandring gennem livet. Det der gav mening for fem år siden, virker måske tåbeligt for dig i dag, men det kan være svært at opdage, når grænser er blevet en leveregel eller en principsag. Grænser er fleksible og varierer fra tid, situation, sted, og hvem vi er med.
Det kan måske lyde tåbeligt, men det kan også nogle gange give mening at overskride egne personlige grænser, og ofre noget af sig selv, for det der kommer tilbage – og så længe det kommer tilbage.
Så længe det er et bevidst valg.
At kunne tåle og rumme sig selv sammen med en, der er forskellig fra mig, er at respektere hinandens grænser. Mange kan ikke holde det ud og forsøger at udviske grænserne – enten at ændre den andens overbevisning ved at gøre den anden forkert: “Du burde da kunne se…”, “du kan da nok forstå…” eller ved at smelte sammen med andre (prøve at være som andre) for ikke at adskille sig for meget.
Når vi er grænseløse, udvisker vi vores kant og den, man er. Vi flyder sammen og bliver opslugt med vores omgivelser.
Nogle er meget opmærksomme på deres grænser, mens andre er meget lidt i kontakt med dem og har svært ved at mærke, når de bliver overskredet. Så hvad der kan være voldsomt grænseoverskridende for nogle, kan synes uden betydning for andre. Derfor kan vi ofte komme i diskussioner om, hvorvidt vi kan tillade os at have de grænser, vi har.
Nogle vil forsøge at negligere ved fx at sige: “Er du ikke lidt nærtagende nu” eller “det var jo bare for sjov, kan du ikke tage en joke”. Men grænser kan ikke diskuteres – de er, som de er, og hvis nogen synes, at din grænse er et udtryk for nærtagenhed, så må de jo synes det. Og…? Det ændrer ikke noget. Det fortæller blot, at de har svært ved at rumme sig selv i mødet med en grænse.
En ting er sikkert, og det er, at du er fri til aldrig at behøve at forsvare eller diskutere, om din grænse er i orden. Den er, som den er, og kan du tåle, at I ikke behøver være enige om, hvorvidt den er i orden, kan du trække på skuldrene uden at skulle diskutere eller forsøge at blive forstået. At begynde en diskussion om, hvorvidt den er rimelig eller ej, eller at forsøge at skaffe dig forståelse, ender ofte ud i skuffelser, og mindst én af jer vil føle sig forkert.
Vi undgår ikke at støde ind i nogle, der er knap så fintfølende, når det kommer til grænser. Dem, der bestemt vader ind over dem, og som kan synes respektløse. Men har vi en grundlæggende følelse af, at vi kan beskytte os selv og vores egne grænser, kommer de ikke så langt.
Kan vi ikke sætte den grænse, kan vi ikke beskytte os selv. Så kan vi i stedet være rigide, firkantede og højrøstede for at holde andre væk på forhånd: “Kom ikke i nærheden af mig”, eller vi kan gemme os og blive usynlige i håbet om ikke at blive set og derved undgå, at grænserne overskrides.
Det er mange, der enten eksploderer i raseri eller imploderer af frustration, når deres grænser er overskredet for længe eller for mange gange.
Det er en rigtig god øvelse at være opmærksom på egne grænser. Kan du mærke dine grænser? Og hvordan kan du mærke, at du kan mærke dem?
Der er mange måder at mærke sin grænse på, og der er lige så mange måder at gøre opmærksom på den. Fælles for begge er, at jo før, du mærker den, des mere frit og let vil det være for dig at give udtryk for det.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.