Har du svært ved grænser?

Grænser

Det er ikke os alle, der træder ind i voksenverden med et nært og sundt forhold til egne grænser

Det kan være, at dine forældre gang på gang ikke har respekteret dine grænser, eller at de måske selv har været grænseløse forbilleder og aldrig har lært dig, at det er okay at have personlige grænser, og at det er rimeligt at forvente, at de bliver respekteret.

Der er også mange, der har forestillinger om, at det at have personlige grænser fører til konflikter, og for at undgå konflikter og situationer, hvor vi bliver angrebet eller skal forsvare os selv, undgår vi at være i kontakt med egne grænser.

Grænser er noget, du sætter for dig selv – ikke for andre

Mange tænker på grænser som noget, der handler om at sige fra, når nogen vil have noget fra dig. Men en grænse er der, hvor to mødes. Der, hvor to er forskellige fra hinanden. Lige der i kontaktfladen mellem to, der er grænsen. Når vand møder vand bliver det blot til mere vand, men når vand og olie møder hinanden, kan man se en grænse mellem dem.

Grænsen er det, der gør dig til dig. Der, hvor du er forskellig fra resten af verden. Det er en følelse af et selv. Dig. Dig i denne verden. Og efter min overbevisning er det her, selvværdet udspringer fra.

Dine grænser er personlige, og når de bliver overtrådt (hvis du er opmærksom på det), sker der noget inde i dig. Det vil sige, du kan være opmærksom på, hvad det gør ved dig, og pænt frabede dig det en anden gang – snarere end at pege på resten af verden og kalde dem idioter, fordi de ikke forstår.

Grænser gør dig til den, du er

At kunne tåle og rumme sig selv sammen med en, der er forskellig fra mig, er at respektere hinandens grænser. Mange kan ikke holde det ud og forsøger at udviske grænserne – enten at ændre den andens overbevisning ved at gøre den anden forkert: “Du burde da kunne se…”, “du kan da nok forstå…” eller ved at smelte sammen med andre (prøve at være som andre) for ikke at adskille sig for meget.

Når vi er grænseløse, udvisker vi vores kant og den, man er. Vi flyder sammen og bliver opslugt med vores omgivelser.

Alle har forskellige grænser

Nogle er meget opmærksomme på deres grænser, mens andre er meget lidt i kontakt med dem og har svært ved at mærke, når de bliver overskredet. Så hvad der kan være voldsomt grænseoverskridende for nogle, kan synes uden betydning for andre. Derfor kan vi ofte komme i diskussioner om, hvorvidt vi kan tillade os at have de grænser, vi har.

Nogle vil forsøge at negligere ved fx at sige: “Er du ikke lidt nærtagende nu” eller “det var jo bare for sjov, kan du ikke tage en joke”. Men grænser kan ikke diskuteres – de er, som de er, og hvis nogen synes, at din grænse er et udtryk for nærtagenhed, så må de jo synes det. Og…? Det ændrer ikke noget. Det fortæller blot, at de har svært ved at rumme sig selv i mødet med en grænse.

En ting er sikkert, og det er, at du er fri til aldrig at behøve at forsvare eller diskutere, om din grænse er i orden. Den er, som den er, og kan du tåle, at I ikke behøver være enige om, hvorvidt den er i orden, kan du trække på skuldrene uden at skulle diskutere eller forsøge at blive forstået. At begynde en diskussion om, hvorvidt den er rimelig eller ej, eller at forsøge at skaffe dig forståelse, ender ofte ud i skuffelser, og mindst én af jer vil føle sig forkert.

Nogle er bedre end andre til at respektere andres grænser

Vi undgår ikke at støde ind i nogle, der er knap så fintfølende, når det kommer til grænser. Dem, der bestemt vader ind over dem, og som kan synes respektløse. Men har vi en grundlæggende følelse af, at vi kan beskytte os selv og vores egne grænser, kommer de ikke så langt.

Kan vi ikke sætte den grænse, kan vi ikke beskytte os selv. Så kan vi i stedet være rigide, firkantede og højrystede for at holde andre væk på forhånd: “Kom ikke i nærheden af mig”, eller vi kan gemme os og blive usynlige i håbet om ikke at blive set og derved undgå, at grænserne overskrides.

Når grænserne overskrides

Det er mange, der enten eksploderer i raseri eller imploderer af frustration, når deres grænser er overskredet for længe eller for mange gange.

Det er en rigtig god øvelse at være opmærksom på egne grænser. Kan du mærke dine grænser? Og hvordan kan du mærke, at du kan mærke dem?

  • Bliver du vred og smækker med døren?
  • Bider du tænderne sammen og bliver rød i hovedet af raseri?
  • Bliver du stille og usikker på dig selv?
  • Bander du vedkommende derhen, hvor solen aldrig skinner?
  • Sidder det som en knude i maven?
  • Begynder du at forklare, hvorfor du har det, som du har det?
  • Føler du dig udslettet og slet ikke set og hørt?
  • Føler du dig kvalt?
  • Føler du dig fastlåst og fuld af afmagt?
  • Eller kan du bare mærke, at der er noget her, der ikke føles godt?

Der er mange måder at mærke sin grænse på, og der er lige så mange måder at gøre opmærksom på den. Fælles for begge er, at jo før, du mærker den, des mere frit og let vil det være for dig at give udtryk for det.

Overvejer du at tale med en psykoterapeut om dine grænser?

Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K, og jeg har naturligvis tavshedspligt.