Det kan være, at dine forældre gang på gang ikke har respekteret dine grænser, eller at de måske selv har været grænseløse forbilleder og aldrig har lært dig, at det er okay at have personlige grænser, og at det er rimeligt at forvente, at de bliver respekteret.
Der er også mange, der har forestillinger om, at det at have personlige grænser fører til konflikter, og for at undgå konflikter og situationer, hvor vi bliver angrebet eller skal forsvare os selv, undgår vi at være i kontakt med egne grænser.
Mange tænker på grænser som noget, der handler om at sige fra, når nogen vil have noget fra dig. Men en grænse er der, hvor to mødes. Der, hvor to er forskellige fra hinanden. Lige der i kontaktfladen mellem to, der er grænsen. Når vand møder vand bliver det blot til mere vand, men når vand og olie møder hinanden, kan man se en grænse mellem dem.
Grænsen er det, der gør dig til dig. Der, hvor du er forskellig fra resten af verden. Det er en følelse af et selv. Dig. Dig i denne verden. Og efter min overbevisning er det her, selvværdet udspringer fra.
Dine grænser er personlige, og når de bliver overtrådt (hvis du er opmærksom på det), sker der noget inde i dig. Det vil sige, du kan være opmærksom på, hvad det gør ved dig, og pænt frabede dig det en anden gang – snarere end at pege på resten af verden og kalde dem idioter, fordi de ikke forstår.
At kunne tåle og rumme sig selv sammen med en, der er forskellig fra mig, er at respektere hinandens grænser. Mange kan ikke holde det ud og forsøger at udviske grænserne – enten at ændre den andens overbevisning ved at gøre den anden forkert: “Du burde da kunne se…”, “du kan da nok forstå…” eller ved at smelte sammen med andre (prøve at være som andre) for ikke at adskille sig for meget.
Når vi er grænseløse, udvisker vi vores kant og den, man er. Vi flyder sammen og bliver opslugt med vores omgivelser.
Nogle er meget opmærksomme på deres grænser, mens andre er meget lidt i kontakt med dem og har svært ved at mærke, når de bliver overskredet. Så hvad der kan være voldsomt grænseoverskridende for nogle, kan synes uden betydning for andre. Derfor kan vi ofte komme i diskussioner om, hvorvidt vi kan tillade os at have de grænser, vi har.
Nogle vil forsøge at negligere ved fx at sige: “Er du ikke lidt nærtagende nu” eller “det var jo bare for sjov, kan du ikke tage en joke”. Men grænser kan ikke diskuteres – de er, som de er, og hvis nogen synes, at din grænse er et udtryk for nærtagenhed, så må de jo synes det. Og…? Det ændrer ikke noget. Det fortæller blot, at de har svært ved at rumme sig selv i mødet med en grænse.
En ting er sikkert, og det er, at du er fri til aldrig at behøve at forsvare eller diskutere, om din grænse er i orden. Den er, som den er, og kan du tåle, at I ikke behøver være enige om, hvorvidt den er i orden, kan du trække på skuldrene uden at skulle diskutere eller forsøge at blive forstået. At begynde en diskussion om, hvorvidt den er rimelig eller ej, eller at forsøge at skaffe dig forståelse, ender ofte ud i skuffelser, og mindst én af jer vil føle sig forkert.
Vi undgår ikke at støde ind i nogle, der er knap så fintfølende, når det kommer til grænser. Dem, der bestemt vader ind over dem, og som kan synes respektløse. Men har vi en grundlæggende følelse af, at vi kan beskytte os selv og vores egne grænser, kommer de ikke så langt.
Kan vi ikke sætte den grænse, kan vi ikke beskytte os selv. Så kan vi i stedet være rigide, firkantede og højrystede for at holde andre væk på forhånd: “Kom ikke i nærheden af mig”, eller vi kan gemme os og blive usynlige i håbet om ikke at blive set og derved undgå, at grænserne overskrides.
Det er mange, der enten eksploderer i raseri eller imploderer af frustration, når deres grænser er overskredet for længe eller for mange gange.
Det er en rigtig god øvelse at være opmærksom på egne grænser. Kan du mærke dine grænser? Og hvordan kan du mærke, at du kan mærke dem?
Der er mange måder at mærke sin grænse på, og der er lige så mange måder at gøre opmærksom på den. Fælles for begge er, at jo før, du mærker den, des mere frit og let vil det være for dig at give udtryk for det.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Er du enten frivilligt eller ufrivilligt blevet ramt af singlelivet, og længes efter at mærke kærligheden igen?
