
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Når jeg spørger hvor længe det er siden, de har oplevet følelsesmæssig eller fysisk intimitet, kommer svaret tit som et skævt smil og et suk.
Det behøver ikke være dramatisk, før det gør ondt. Nogle gange er det bare en afstand der langsomt vokser sig større, sammen med følelsen af at være alene, selvom I lægger børn i seng side om side hver aften.
Småbørnsårene lægger et særligt pres på nervesystemet. Søvn bliver afbrudt, prioriteter bliver forhandlet i døgnrytmer, og rollerne ændres. For ikke at nævne den uforudsigelighed et lille menneske bringer med sig, der nemt kan vælte den vante rutine.
Når vi er trætte, bliver vi hurtigere irriteret. Det er helt normalt. Det er ikke, fordi I er dårlige partnere. Det er, fordi menneskehjerner og -kroppe er designet til at spare energi, når overskuddet er lavt. Så taler vi mere kortfattet, misforstår nemmere og mærker afstanden som et stik i maven.
Parterapi kan støtter jer i at få øje på det, der sker mellem jer. Ikke for at finde en skyldig, men for at blive opmærksom på jeres prioriteter og gøre plads til kontakt.
Der er intet galt i to-do-lister. De holder hjemmet i gang. Men når hele parforholdet organiseres som et projekt, ryger den spontane kontakt. Et kys bliver til et hurtigt tjek af kalenderen. En samtale bliver til status.
I terapien undersøger vi, hvor logistikken har overtaget, og hvordan I kan skabe lommer af nærvær uden at lægge endnu et krav på jeres skuldre. Små ændringer, der kan mærkes.
Nogle par tror, de først kan komme, når der er tid nok. Min erfaring er, at tiden først viser sig, når vi begynder at skabe den aktivt sammen.
Jeg hedder Cirkeline, certificeret par- og psykoterapeut MPF og sexologisk rådgiver. Min tilgang er i øjenhøjde og ærlig. Jeg arbejder ikke efter manualer, men møder jer lige der hvor I er. Jeg inviterer jer til at mærke kroppenes signaler, sætte tempoet ned og finde ord for det, der er meningsfuldt for jer.
Vi kan arbejde med konkrete øvelser, sålænge de ikke bliver et nyt projekt, eller en tilføjelse til to-do listen. De skal være støttende og give mening for jer – ikke mere pres.
I småbørnsfamilier gælder “lille men ofte” oftest langt bedre end “stort og sjældent”.
Jeg tilbyder også en gratis online forsamtale på 15 minutter, hvis I vil mærke efter, om jeg er det rigtige match til jeres forløb i parterapi.
Alle sessioner er forskellige. Alt efter hvad I kommer med, og hvad I ønsker at opnå i et forløb, arbejder vi med det, der er relevant for jer. Det kan være at vi kortlægger de øjeblikke, hvor det går i hårdknude og identificerer uhensigtsmæssige dynamikker imellem jer. Det kan være vi arbejder med jeres egne forventninger til jer selv som forældre, eller uenigheder om hvordan I skal være forældre.
I får tid til at tale færdig, uden at den anden skal retfærdiggøre sig. Jeg sørger for, at begge bliver hørt. Ofte ændrer det stemningen på få minutter, når tempoet skrues ned, og I kommer tilstede i rummet.
Mange kommer hurtigt i kontakt med hvad de savner inderst inde, og hvad de har glemt. Når de mærker hvad de savner, er det også nemmere at prioritere hvad der er vigtigst.
Jeg bruger nogle gange metoder fra Somatic Experiencing, som indgang til at sænke stressniveauet og regulering. Når vi arbejder med jeres kontakt til hinanden, falder forsvaret ofte en smule til ro, og det bliver lettere at høre hinanden.
Det handler ikke om at være “zen” eller perfekt. Det handler om at skabe bare en smule mere plads indeni, så det er jer sammen der styrer automatpiloten, og ikke omvendt.
Bare 5 minutters nærværende kontakt når I kommer hjem fra arbejde, kan ændre dynamikken imellem jer resten af aftenen.
Jeg ser de samme temaer igen og igen hos småbørnsforældre. Ikke fordi I er ens, men fordi vilkårene ligner hinanden. Nedenfor en oversigt, som vi ofte tager fat i, så I kan spejle jer og få sprog for det I oplever.
| Udfordring i hverdagen | Hvad det ofte handler om | Hvad vi fx gør i terapien |
|---|---|---|
| Skænderier om praktiske opgaver | Forskellige forventninger og standarder | Afstemmer hvis standarder, ønsker og forventninger der hører til hvor, og mulighed for aftaler i stedet for forventninger | Forskellige forventninger til hinanden som forældre | Manglende accept af hinandens måde at være forældre på | Hvordan kan parterne være de forældre de er inden for en grænse de begge kan acceptere | Ulige lyst / behov for nærvær og intimitet | Udmattethed og travlhed i hverdagen, forskellige behov / kontakt til lyst | Hvor kan parterne mødes, når det er som det er. Hvad ER der lyst til? | Afstand og ensomhed | Manglende kontakt mellem parterne og gentagne uforløste konflikter / magtkamp | Hvad er kernen af konflikterne / magtkampen. Italesætte det der ikke er blevet sagt. Genskabe kontakt mellem parterne |
| Konflikter og irritation | Stress og travlhed, manglende nærvær og intimitet, manglende accept af hinanden | Opmærksomhed på tempo og stressniveauet, genskabe kontakt og rummelighed |
Mange beskriver, at de skændes om det samme igen og igen. Om morgenrutinen. Om tøj på gulvet. Om hvem, der tager natten og hvordan den tages. I laget under skænderiet ligger der som regel noget der sjældent bliver italesat. Noget mere sårbart. Behovet for kontakt og at blive set. Frygten for at stå alene. Længslen efter berøring.
Her går vi fra problem til betydning. Fra “du tager aldrig initiativ” til “jeg længes efter at mærke, at du vil mig”. Det skifter energien fra kamp til kontakt. At få kontakt og nærvær er forbundet med at skjoldet sænkes en smule.
Og ja, det kan lade sig gøre, selv når barnet får tænder, og ingen har sovet i tre nætter.
Hvis forandringer skal være relevante og hjælpsomme, skal det også være realistisk at partnerne kan efterleve deres aftaler. Det behøver sjældent at være en hel weekend-spatur i river ud af den travle kalender, eller faste datenights hvor I alligevel kun taler praktik over middagen.
Det gavner heller ikke hvis justeringerne føles som en pligt. Forandringer skal forhåbentlig ske i erkendelsen af at det er meningsfuldt for begge parter. Fordi I gerne vil have en kærlig relation, og er motivere for at tage ansvar for jeres eget bidrag til den.
Sex og nærhed forandrer sig, når man får børn. For nogle forsvinder lysten. For andre bliver sex den eneste måde at få ro sammen. Begge dele er helt naturlige reaktioner på pres.
I terapien taler vi åbent om lyst, grænser og berøring. Vi skelner mellem seksuel kontakt og tryg hud-mod-hud, så presset falder. Hvis I vil læse mere om hvordan jeg arbejder med dette, har jeg samlet idéer til mere intimitet.
Det vigtigste er ikke at “komme tilbage til før”. Det er at skabe noget, der virker nu. Også selvom det sjældent bliver perfekt.
Langvarig belastning påvirker både relationen, egen psyke og krop. Jeg ser ofte, at stress gør kommunikationen og tonen skarp og hård. Rummeligheden mellem parterne bliver mindre og irritationen højere. Konfliktniveauet øges og eskalerer og afstanden mellem parterne vokser. Det bliver ofte på bekostning af trivslen for alle parter i familien.
Når bare en i familien er stresset, smitter det ofte af på resten af familien. Her handler det om at lære at regulere sig selv og evt. støtte hinanden. Med mindre selvfølgelig I bevidst har valgt at stress er meningsfuldt for jer.
Hvis du genkender tegnene, kan du tage et kig på min simple test om stress i parforholdet.
Det korte svar er ja. Nogle gange tager den ene de første skridt, og det kan gøre en kæmpe forskel i stemningen derhjemme. Jeg tilbyder individuel terapi med fokus på relationen, og du kan læse meget mere om muligheden for parterapi alene.
Ofte følger partneren med, når dynamikken i relationen forstyrres / forandres, fordi den ene bliver mere opmærksom på sig selv.
Mange tænker at det går væk af sig selv, eller de skal bare lige vente til de kommer på ferie, eller når ungerne er blevet større. Mit råd er at komme, mens I stadig gerne vil hinanden, og inden mønstrene sidder for godt fast. De fleste forløb med parterapi hos mig ligger mellem 6 og 10 sessioner, og vi planlægger tempoet efter jeres muligheder.
Hvis I bor i eller omkring København, kan I læse meget mere om metode, rammer, tidspunkter og lokation i København her: parterapi i København. I er naturligvis også velkomne hvis I bor uden for københavn. Online er muligt, hvis det er det, der kan lade sig gøre lige nu.
På min side kan I booke tid direkte, finde priser, afbudsregler og kontaktmuligheder. I er altid velkomne til at spørge ind, hvis noget er uklart, evt. ved at booke en gratis forsamtale. Jeg sidder ofte med klienter, og tager derfor sjældent telefonen.
I et forløb hos mig spørger jeg ind til jeres mål med terapi. Hvad ønsker I at få ud af forløbet. Jeg opmærksom på kontakten imellem jer og hvordan / hvornår I mister kontakten til hinanden. Om I oplever I nærmer jer de ønskede forandringer og kan sætte handling på.
Når kærligheden og rummeligheden får lidt støtte, bliver alt andet i hverdagen ofte lettere.
Småbørnsfamilier der oplever sig presset i hverdagen, mærker ofte at presset kan rive op i gamle sår. Fx tillidsbrud og svigt ved utroskab der kommer til at fylde igen, eller gamle konflikter der kommer på bordet.
Nogle par kommer først, når det gør rigtig ondt. Måske er grænsen overskredet, ensomheden og det paralelle liv, eller fortroligheden og tilliden er tyndslidt. Det kan føles som en mur.
Hvis I står her, er I ikke alene. Jeg har skrevet om reparation, grænser og håb i flere artikler, og for nogle giver det mening at læse med hjemmefra og reflektere over hvad de vil tage med i terapien.
Sæt 7 minutter af, når børnene sover. Ingen telefoner. Sid overfor hinanden, øjenkontakt og evt. hold hinanden i hænderne.
Hvis det opleves som svært eller grænseoverskridende, så prøv uden øjenkontakt eller med ryggen til hinanden.
Hvis I beslutter jer for at begynde i parterapi, kan I booke en gratis forsamtale eller et forløb hos mig i København. Jeg møder jer empatisk og med respekt for det I hver især oplever. I behøver hverken have de rigtige ord eller analyser på hvad der sker på forhånd. I skal bare komme, som I er.
Hvis I er nysgerrige på rammen for parterapi i København, kan I læse mere og finde tider. Jeg har også skrevet om, hvordan man kan skabe mere intimitet, og I kan teste jeres niveau af stress i parforholdet. Og skulle det kun være dig alene lige nu, er parterapi alene en mulighed.
Jeg glæder mig til at møde jer. Og til at støtte jer i jeres proces med at finde de kærlige følelser igen.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.

Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.