Book tid
Mange par, jeg møder, opfatter ofte en frys reaktion midt i en konflikt, handler om ligegyldighed, eller en måde at undgå at forholde sig til problemerne. At den, der bliver stille og lukker ned, er kold, passiv aggressiv eller ikke tager den anden alvorligt. I virkeligheden er en frys reaktion et udtryk for et nervesystem i allerhøjeste alarmberedskab, og en måde det forsøger at beskytte sig på.
Er det rimeligt, fornuftigt, modent, ansvarligt, rationelt, logisk eller forståeligt? Sikkert ikke. Men ikke desto mindre en menneskelig automatreaktion, der er styret af det autonome nervesystem, som ikke altid kan høre logik. Altså ikke et bevidst eller et reflekteret valg.
Set udefra kan frys tilstanden opleves som at vedkommende er upåvirkelig, ignorant, fraværende eller opfører sig barnlig. Vedkommende stivner, blikket bliver tomt og mimikken forsvinder. Den anden står ofte tilbage frustreret og føler sig afvist, uden mulighed for at trænge igennem.
Indefra føles det væsentligt anderledes, end det ser ud på ydersiden. Det er en meget voldsom overbelastning af nervesystemet, der er så overvældende, at kroppen fysiologisk lukker ned.
Ikke nødvendigvis fordi det, der sker i situationen her og nu, er skræmmende eller overvældende. Men vedkommendes alarmcenter i hjernen oplever det sådan. Det er ofte triggers fra fortiden, hvor kroppen sanser et ubehag der minder om noget gammelt. På et splitsekund kan det autonome nervesystem tage over, og kroppen går instinktivt i forsvar overlevelsestilstand. Hvis den ikke kan kæmpe, så kan den flygte. Og hvis den ikke kan flygte, så må den fryse. Det er altså allerhøjeste alarmberedskab.
Selvom det ligner vedkommende, er kølig og fattet på ydersiden, er der alt andet end ro på indersiden. Der er lukket ned for følelser og behov i frys tilstanden, og angsten kan være så overvældende, at det er det eneste der sanses.
Nogle beskriver det som at blive “helt tom”. Andre som at blive “helt sort indeni”. Nogle kan mærke panik og en intens trang til bare at komme væk, men kroppen kan ikke bevæge sig. Alt hvad der sker på ydersiden virker uvirkeligt eller tåget.
Det kan være ekstremt ensomt for begge parter.
Når alarmcentret i hjernen vurderer, at noget er farligt, aktiveres det autonome nervesystem med kæmp, flygt eller frys. Selvom vi bilder os ind, at vi er planetens mest intelligente væsen, har vi altså et meget primitivt alarmberedskab, der reagerer så hurtigt, at vi ikke altid får skelnet mellem det der var farligt i fortiden, og hvad der sker her-og-nu. Derfor kan det for den anden ofte virke helt tåbeligt at reagere så voldsomt, for der er måske intet at være bange for. Men systemet er allerede hijacked og sendt i alarm.
Medmindre der helt aktuelt er fare på færde, kan en frys response trigges på baggrund af fysiske og/eller psykiske overgreb, der engang er sket. Systemet sanser en risiko for, at det der engang skete, er ved at ske igen, og det forsøger at beskytte sig. Selvom det i langt de fleste tilfælde er på overarbejde, og det udefra virker som en voldsom overreaktion, er det samtidig en genial response for at sikre overlevelse. En urgammel forsvarsmekanisme og overlevelsesstrategi, som vi kender fra dyr.
Er vi overmandet af løven og hverken kan kæmpe eller flygte, er vores sidste chance for overlevelse at lukke ned og ‘spille’ død.
Frys funktionen beskytter os også psykisk, for ikke at blive følelsesmæssigt overvældet og gå i panik. Fx ved en oplevet risiko for at blive afvist, forladt, nedgjort, skældt ud, ydmyget eller skammet til.
Det er en voldsom reaktion for kroppen, og enorme mængder af energi for at regulere tilbage til normal igen. Og bestemt ikke et bevidst valg eller noget man blot kan beslutte sig ud af.
I parforholdet reageres der ofte negativt på en frys reaktion, hvilket i sagens natur giver god mening, da den ofte af den anden opleves som en straf eller en afvisning. Det kan være voldsomt frustrerende for den anden, som ofte er i kamp, og forsøger at få kontakt. Og jo mere der kæmpes, des mere lukker den anden ned.
Her opstår en klassisk dynamik: Den ene presser på for kontakt, og den anden lukker ned. Begge prøver i virkeligheden at skaffe sig tryghed, men måden de forsøger at få den, støder sammen, og virker modsat.
Ofte vil den der forsøger at få kontakt, komme med udsagn som:
‘Kan du ikke bare tage dig sammen’
‘Hvorfor står du bare der og glor, så gør dog noget’
‘Du er jo bare fuldstændig ligeglad’
Det er yderst forståeligt at kontakten søges genoprettet, men metoden forstærker blot frys reaktionen. Ofte er det kritik der sætter den i gang, og ved at kritisere yderligere, får den ikke til at forsvinde. Men det er ofte det der sker, da den der søger kontakten, gang på gang står tilbage i afmagt og dybt frustreret.
Det hjælper ofte at normalisere, at vi kan reagere forskelligt under pres. Her er et overblik
Frys reaktionen kommer ikke ud af ingenting. Nogle gange kommer det som et chok, og så går det lynhurtigt. Men ofte sanser kroppen det, længe før der er bevidsthed om det.
Nogle af de tidlige signaler som mange kan genkende, er bl.a.:
Det kan være en fordel at begynde at observere kroppens signaler, og blive mere opmærksom på hvad der sker i relationen.
Når frys reaktionen fanges i opløbet, er der mulighed for at regulere, inden samtalen går i hårdknude.
En enkelt sætning som ‘Jeg kan mærke, jeg er ved at lukke ned’ kan være nok til at informere den anden. Og det skal naturligvis respekteres.
Når frys først har taget over, virker de fleste kommunikationsråd dårligt. “Sig hvad der sker” kan ganske enkelt være umuligt at svare på. En frys tilstand er en overlevelsestilstand, hvor normale funktioner, fornuft, rationale og sprog er offline.
Kroppen er i alarmberedskab, og derfor er det også gennem krop og sanser, der kan skabes kontakt og tryghed igen.
Jeg ved godt, at det kan føles dybt urimeligt og uretfærdigt for den, der står alene i samtalen. Derfor er regulering af det der sker i jeres relation, en opgave for jer begge.
Hos nogle handler frys reaktionen ikke kun om den aktuelle konflikt. Det er naturligvis den aktuelle konflikt der er triggeren, men det der bliver trigget, hører ofte til i fortiden. Kroppen genoplever et genkendeligt ubehag (i en anden kontekst), og kædereaktionen sættes i gang.
Det kan fx være hvis den ene har let til irritation eller vrede, og den anden oplever det som kritik og føler sig forkert eller til besvær. Vedkommende kan helt instinktivt, for at forsvare sig mod et overvældende ubehag, ende i en frys tilstand, og ‘forsvinde’ i kontakten. Hvilket blot kan vække endnu mere irritation og vrede Og med tiden frustration.
Det er ikke et bevidst valg. Det er heller ikke fordi vedkommende er ‘ligeglad’, selvom en frys tilstand kan synes sådan.
Det kan være ufattelig svært for parterne at opdage hvad der sker i situationen, og hvad der er sat i gang i dem begge. I stedet ender de måske med at bebrejde hinanden, eller gøre hinanden ansvarlige for eget ubehag, og sidder fast i dette mønster.
Her kan det være hjælpsomt at blive opmærksom på, og få en forståelse af, hvad der sættes i gang. Hvordan de kropsligt genkender reaktionerne, og hvilke små skridt parterne kan gøre, for at skabe tryghed, for at bryde med det mønster.
Hos The Praxis møder jeg ofte par, der ender i mønstre, der blot skaber mere afstand mellem dem. Den ene føler sig måske ensom, og den anden er overvældet. Eller den ene oplever sig kritiseret, og den anden har en oplevelse af, at det kan være svært at udtrykke behov og ønsker, uden det er forbundet med en konflikt.
I parterapi er formålet ikke at finde den ‘skyldige’. Men at opdage det mønster, der kaprer jer, og hvordan I kan bevare kontakten, selvom det bliver svært.
Den kropslige opmærksomhed og sansninger er centralt i dette arbejde, fordi frys er en kropslig reaktion. Derfor vil en del af arbejdet være selvregulering og co regulering, ud fra et traumeinformeret perspektiv (Somatic Experiencing), som netop bygger på, hvordan fastlåste stressresponser kan løsne sig. I parterapi betyder det ofte, at vi både arbejder med forståelsen, viden om hvad der sættes i gang i nervesystemet, og de kropslige sansninger og fornemmelser.
Ofte når kroppen og nervesystemet falder til ro, er sproget tilbage igen. Og her kan de tale videre om det, I egentlig længes efter. På en anden måde.
Hvis I er nysgerrige på, om det giver mening for jer at søge hjælp, tilbyder jeg en gratis online forsamtale på 15 minutter. Jeg tager også imod i klinikken, i København K, på Kompagnistræde 25.
Det vigtigste, jeg gerne vil give videre, er dette: Når du fryser i en konflikt, er du ikke forkert. Det er en helt naturlig forsvarsmekanisme vi alle har med os, når noget opleves for overvældende, og presset er for stort. Men det kan være at det der opleves, ikke er stemmer overens med det, der sker i den anden. Der findes veje ud, som ikke kræver, at du tager dig sammen, men at I sammen skaber mere tryghed, mere struktur og et tempo, som nervesystemet kan følge med i.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.