Sammenbragte familier: Konflikter og kærlighed i hverdagen

Kærligheden kan være stærk, selv når hverdagen er fuld af skiftende uger, forskellige regler og børn, der ikke har valgt situationen.
Illustration af en sammenbragt familie med voksne og børn, som symbol på livet i sammenbragte familier.

Mange par oplever, at det at finde balancen mellem partnerskabet og forældreskabet kræver mere tålmodighed, tydeligere rammer og en anden tempo-fornemmelse end de forventede. Det er ikke et tegn på, at I gør noget forkert. Det er et tegn på, at I bygger noget nyt.

I The Praxis møder jeg ofte par, der føler sig slidte af gentagne diskussioner og mange hensyn. Jeg oplever, at håbet lever netop i de samtaler, der kan være svære at tage. Og jeg ved, at kærligheden har bedre vilkår, når der skabes trygge strukturer, hvor alle bliver set.

Hvorfor det kan føles så sårbart

En sammenbragt familie er ikke en kopi af en kernefamilie. Den er sin egen konstruktion med insider- og outsiderfølelser, gamle vaner, nye roller og relationer, der tager tid at lande i. Det er helt normalt, at:

  • Den biologiske forælder bliver trukket i af børnenes behov og den nye partners længsel efter tid sammen
  • Stedforælderen mangler naturlig adgang til børnene og kan føle sig usikker på plads, autoritet og opgaver
  • Børn oplever loyalitetspres og kan reagere med afstand, vrede, tavshed eller kontrol
  • Samarbejdet med en ekspartner påvirker stemningen i det nye hjem


Følelser som jalousi, skuffelse, utilstrækkelighed og skyld blander sig let i kommunikationen. Før man ved af det, går man fra at ville forstå hinanden til at forsvare sig.

De typiske konfliktzoner

Konflikter glider ofte ind i de samme temaer. Det hjælper at kende dem på forhånd:

  • Stedforælder og barn: autoritet, tempo i kontakten og forventninger til loyalitet
  • Søskende og halvsøskende: pligter, plads, favoritfølelse og “hvem bestemmer”
  • Økonomi: retfærdighed, fordeling og symbolsk betydning af penge
  • Roller og ansvar: hvem sætter regler, hvem trøster, hvem tager de svære samtaler
  • Samarbejde på tværs af hjem: ferier, hente-ordninger og uenighed om opdragelse


Når man giver sproget til det svære, aftager polariseringen. I stedet for “du forstår mig aldrig” kan parret begynde at sige “det her sted i vores hverdag er svært for os begge.”

Når parforholdet kommer i klemme

Parrets forbindelse er fundamentet under de nye familiebånd. Når det fundament bliver skælvende, bliver alt andet mere sårbart. Mange går i hver deres kamp- eller flugtstrategi: Den ene presser på for beslutninger og handling, den anden trækker sig for at undgå konflikt. Det er regulære reaktionsmønstre, som er logiske, når tryghed er udfordret.

Her peger vi ofte på at arbejde med jeres mønstre og reaktioner. Vores erfaring er, at viden om egne og hinandens tilknytningsbehov gør en stor forskel, fordi det skaber mening i adfærden. Læs gerne om tilknytningsmønstre og brug det som et spejl, ikke et stempel.

Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).

Et overblik over konflikter og mulige greb

Konflikttype Typisk trigger Hvad hjælper nu Hvad bygger ro på sigt
Stedforælder-barn Uenighed om regler Biologisk forælder sætter grænsen, stedforælder støtter Gradvis relation og klare aftaler om rolle
Søskenderivalisering Fordeling af pligter/fornøjelser Fælles tavle og faste rutiner Faste, retfærdige rammer og regelmæssig ros
Økonomi Uens bidrag og forventninger Åben budgetsnak uden bebrejdelser Gennemsigtig økonomiaftale og tilbagevendende tjek-ins
Roller og ansvar Hvem bestemmer? Voksenteam beslutter bag lukkede døre Tydelig rollefordeling og fælles principper
Samarbejde med ekspartner Planer bryder sammen Kort, respektfuld kommunikation Skriftlige aftaler og fast plan for ændringer

Tænk i små skridt: ro på kort sigt, strukturer på lang sigt. Begge dele er nødvendige.

Rammer der giver ro

Børn falder til i forudsigelighed. Klare rutiner og genkendelige regler sænker konfliktniveauet for alle, også de voksne. Her er tre principper, som ofte virker i praksis:

  • De voksne er et hold. Beslutninger tages af jer to og præsenteres samlet.
  • Grænser gælder alle. Ikke identisk, men retfærdigt og gennemsigtigt.
  • Forklar én gang, følg op roligt. Lange forhandlinger skaber utryghed.


Hvis grænser er svære at holde, kan det handle om mønstre fra tidligere relationer eller frygt for at miste. Du kan læse mere om at arbejde med sunde grænser i nære relationer.

Barnets perspektiv

Barnets reaktioner er ikke et angreb på den nye partner, men et forsøg på at beskytte det, der føles skrøbeligt. Det kan være:

  • Sorg over den verden, der ikke findes mere
  • Frygt for at svigte den anden forælder
  • Usikkerhed på egen plads i hierarkiet
  • Bekymring for at miste den biologiske forælders nærhed


Små børn tilpasser sig ofte gennem tydelige rutiner og varm guidning. Teenagere har brug for indflydelse, respekt for privatliv og voksne, der kan tåle deres stærke følelser uden at gøre dem forkerte. Stedforælderen gør klogt i at gå langsomt frem: byg tillid før du håndhæver regler. Og når du en sjælden gang sætter en ramme, så gør det enkelt, roligt og i samhørighed med den biologiske forælder.

Fælles ritualer, der skaber “os”

Det nye hjem skal føles som et sted, hvor man hører til. Små, gentagne øjeblikke skaber den følelse:

  • En fast ugentlig filmaften, hvor turen går på skift
  • En tavle i køkkenet med ugens hjælperoller og “tak fordi du…”-noter
  • Miniritualer ved skiftedage, der markerer overgang med ro og omsorg
  • Fejringstraditioner, hvor alle nævnes og hyldes


Ritualer kan være simple. Det vigtige er, at de er forudsigelige og inkluderende.

Kommunikation, når det brænder på

Kender I den samme diskussion, der starter igen og igen? Her er en enkel struktur, der hjælper mange par:

  1. Aftal et kort tidsrum. 10 til 15 minutter med fokus på ét emne.
  2. Jeg-sætninger. “Jeg føler … når … og jeg har brug for …”
  3. Aktiv lytning. Den der lytter, spejler: “Det jeg hører er … Giver det mening?”
  4. Pause ved overophedning. Et aftalt tegn, og I vender tilbage om 30 minutter.
  5. Afslut med et lille skridt. Hvad gør vi konkret inden næste snak?


Ofte er samtalerne, vi frygter, netop dem der binder os sammen, når vi lærer at være nysgerrige på hinanden. Hvis I er i tvivl om, hvordan man starter, giver denne artikel en tryg indgang til emnet: hvad snakker man om i parterapi.

Hverdagsværktøjer til forældreteamet

1) Teammøde hver uge

Sæt 20 minutter af uden børn, hvor I gennemgår ugen, justerer planer og taler om det, der fylder. Læg mærke til mindst én ting, den anden gjorde, der hjalp.

2) Familietavle

Synlig kalender, pligter og kontaktinfo på ét sted. Brug den også til positive beskeder og anerkendelse. Det skaber retning og sænker misforståelser.

3) “Støt i stedet for at rette”

Når din partner er sårbar, så spørg: “Vil du have trøst, idéer eller at jeg bare lytter?” Det reducerer defensivitet med det samme.

4) De-eskalering og ansvarlige samtaler

De-eskaleringsaftaler. Når stemningen stiger: “Vi pauser nu. Jeg går en tur. Vi mødes igen kl. 19.” Aftalen gør afstand tryg i stedet for straffende.

5) Mikro-omsorg

Små berøringer, en kop te, at byde velkommen når nogen kommer hjem. Kroppen forstår omsorg, før hjernen gør.

Når fortiden banker på

Skilsmisser, brud og gamle svigt forsvinder ikke af sig selv. De lever ofte som ømme punkter, der aktiveres i nye konflikter. Nogle mærker det som stærk irritabilitet, andre som en følelse af opgivelse. Her hjælper det at sætte ord på, at det ikke kun handler om nutiden, men også om noget gammelt, der rører på sig.

I samtaler hos os arbejder vi nænsomt med de underliggende følelser og reaktioner, så I kan genfinde trygheden sammen. Det gælder både parrets historie og barnets oplevelser. Nysgerrighed, langsomhed og tydelige aftaler er nøgler, som kan dreje låsen en lille smule hver uge.

Samarbejdet med ekspartneren

Når børn bevæger sig mellem hjem, bliver tonen i kommunikationen ekstra vigtig. De voksne behøver ikke være enige om alt, men de kan være enige om form:

  • Kort, venligt og sagligt
  • Skriftligt, når det aflaster
  • Faste tider for planændringer
  • Fokus på barnet frem for fortiden


Det er ikke en konkurrence om at have ret. Det er et omsorgsprojekt for et barn, der skal føle sig velkomment begge steder.

Hvad terapi kan – og ikke kan

Ingen samtale kan fjernet alle friktioner i et liv med mange relationer. Terapi kan derimod træne jer i at skifte fra forsvar til kontakt, fra antagelser til nysgerrighed og fra kaos til struktur. Hos The Praxis arbejder jeg både oplevelsesbaseret, dialogbaseret og emotionsfokuseret, med høj opmærksomhed på jeres kontakt, så I får greb om både følelser, mønstre og aftaler, der holder i hverdagen. Læs om rammerne for parterapi i København og få en fornemmelse af, hvordan et forløb kan se ud.

Arbejdet foregår i jeres tempo. Nogle starter tæt med samtaler hver anden uge, andre længere imellem. Det vigtigste er, at I kan mærke, at det hjælper jer med at tale sammen på nye måder og lægge en realistisk plan for hverdagen.

Små aftaler der gør en stor forskel

  • “Vi siger godmorgen og farvel til alle i huset hver dag.”
  • “Skiftedage har et roligt tempo, ingen nye regler introduceres der.”
  • “Vi tjekker ind hver søndag aften om, hvad der fungerede, og hvad vi vil gøre anderledes.”
  • “Når vi er uenige foran børnene, samler vi tråden to og to efterfølgende.”
  • “Økonomi tages op fast én gang om måneden, ikke i affekt.”


Det lyder banalt. Det er netop pointen. Banale ting er det, hverdage bygges af.

Når stedforælderen mangler plads

Måske føler du, at du står med stort ansvar og lille indflydelse. Du vil gerne have det godt med børnene, men hver gang du træder ind, mærker du modstand. Et par greb, der kan aflaste:

  • Prioriter relation før regler. Søg små stunder, hvor der ikke skal præsteres eller rettes.
  • Afklar rollen med din partner. Hvad forventes af dig nu, og hvad må vente?
  • Vælg slagene. Tre regler, der betyder noget, er bedre end ti, der skaber kamp.
  • Sig ja til at være ked af det, når det er svært. Sårbarhed er ikke et svaghedstegn, det viser blot du er et menneske.


Og hvis du er den biologiske forælder: gør din kærestes plads tydelig. Det kan være så enkelt som at sige højt, at I to har aftalt rammen, og at både du og din partner hjælper med at holde den.

Når søskende konflikter med hinanden

Børn er eksperter i at opdage uretfærdigheder. En struktur, der ofte hjælper:

  • En enkel ugentlig plan over pligter, der går på rulleskift
  • Fælles regler for skærm, sengetider og legeområder
  • Ansvarsopgaver, der matcher alder, ikke biologisk tilknytning
  • Et ritual, hvor voksne griber ind tidligt, roligt og med samme sprog


Ros dobbelt så ofte, som I retter. Børn retter sig hurtigere mod det, de får opmærksomhed for.

Økonomi uden kamp

Penge er ikke bare tal. De repræsenterer også værdier og historik. Gør det konkret:

  • Læg budget og aftal, hvilke udgifter der er fælles, og hvilke der ikke er
  • Skriv aftaler ned, så I ikke diskuterer hukommelse
  • Aftal en “vente-regel”: store køb drøftes efter 24 timer
  • Brug en delt kalender eller oversigt, så alt er gennemsigtigt


Når strukturen er på plads, falder følelsesladede diskussioner ofte i styrke, og det bliver lettere at samarbejde.

Hvordan kan The Praxis støtte jer?

I samtalen får I et trygt rum til at finde ind til det, der ligger under skænderierne. Vi arbejder med:

  • Mønstre i kommunikationen og måder at bryde dem på
  • Kontakt og relation frem for forsvar, så begge parter føler sig hørt
  • Omsorg for de svære følelser, der dukker op undervejs
  • Konkrete opmærksomhedspunkter der kan skabe forandring for jer


Book tid til en session, hvis I er klar til at tage næste skridt. Eller en 15-min. gratis online forsamtale, hvis I er nysgerrige på, hvordan en session foregår.

Ingen familie passer i én form. I må gerne bygge jeres egen. Et sted med klare rammer og varm kontakt. Et sted hvor de voksne er et hold, og børnene kan mærke, at de hører til. Et sted hvor kærligheden ikke konkurrerer med regler, men bliver tydelig i måden, I skaber hverdagen på sammen.

Alfa Kapsi / The Praxis​

Alfa Sofia Kapsi - Parterapi i København - The Praxis

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Klient anbefalinger
Seneste indlæg
Illustration til siden om hvornår forholdet er slut
Hvornår er et forhold forbi – de typiske tegn

At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt

Læs mere
Få fem gode råd til jeres parforhold
Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).