Book tid
Mange par oplever, at det at finde balancen mellem partnerskabet og forældreskabet kræver mere tålmodighed, tydeligere rammer og en anden tempo-fornemmelse end de forventede. Det er ikke et tegn på, at I gør noget forkert. Det er et tegn på, at I bygger noget nyt.
I The Praxis møder jeg ofte par, der føler sig slidte af gentagne diskussioner og mange hensyn. Jeg oplever, at håbet lever netop i de samtaler, der kan være svære at tage. Og jeg ved, at kærligheden har bedre vilkår, når der skabes trygge strukturer, hvor alle bliver set.
En sammenbragt familie er ikke en kopi af en kernefamilie. Den er sin egen konstruktion med insider- og outsiderfølelser, gamle vaner, nye roller og relationer, der tager tid at lande i. Det er helt normalt, at:
Følelser som jalousi, skuffelse, utilstrækkelighed og skyld blander sig let i kommunikationen. Før man ved af det, går man fra at ville forstå hinanden til at forsvare sig.
Konflikter glider ofte ind i de samme temaer. Det hjælper at kende dem på forhånd:
Når man giver sproget til det svære, aftager polariseringen. I stedet for “du forstår mig aldrig” kan parret begynde at sige “det her sted i vores hverdag er svært for os begge.”
Parrets forbindelse er fundamentet under de nye familiebånd. Når det fundament bliver skælvende, bliver alt andet mere sårbart. Mange går i hver deres kamp- eller flugtstrategi: Den ene presser på for beslutninger og handling, den anden trækker sig for at undgå konflikt. Det er regulære reaktionsmønstre, som er logiske, når tryghed er udfordret.
Her peger vi ofte på at arbejde med jeres mønstre og reaktioner. Vores erfaring er, at viden om egne og hinandens tilknytningsbehov gør en stor forskel, fordi det skaber mening i adfærden. Læs gerne om tilknytningsmønstre og brug det som et spejl, ikke et stempel.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).
Tænk i små skridt: ro på kort sigt, strukturer på lang sigt. Begge dele er nødvendige.
Børn falder til i forudsigelighed. Klare rutiner og genkendelige regler sænker konfliktniveauet for alle, også de voksne. Her er tre principper, som ofte virker i praksis:
Hvis grænser er svære at holde, kan det handle om mønstre fra tidligere relationer eller frygt for at miste. Du kan læse mere om at arbejde med sunde grænser i nære relationer.
Barnets reaktioner er ikke et angreb på den nye partner, men et forsøg på at beskytte det, der føles skrøbeligt. Det kan være:
Små børn tilpasser sig ofte gennem tydelige rutiner og varm guidning. Teenagere har brug for indflydelse, respekt for privatliv og voksne, der kan tåle deres stærke følelser uden at gøre dem forkerte. Stedforælderen gør klogt i at gå langsomt frem: byg tillid før du håndhæver regler. Og når du en sjælden gang sætter en ramme, så gør det enkelt, roligt og i samhørighed med den biologiske forælder.
Det nye hjem skal føles som et sted, hvor man hører til. Små, gentagne øjeblikke skaber den følelse:
Ritualer kan være simple. Det vigtige er, at de er forudsigelige og inkluderende.
Kender I den samme diskussion, der starter igen og igen? Her er en enkel struktur, der hjælper mange par:
Ofte er samtalerne, vi frygter, netop dem der binder os sammen, når vi lærer at være nysgerrige på hinanden. Hvis I er i tvivl om, hvordan man starter, giver denne artikel en tryg indgang til emnet: hvad snakker man om i parterapi.
Sæt 20 minutter af uden børn, hvor I gennemgår ugen, justerer planer og taler om det, der fylder. Læg mærke til mindst én ting, den anden gjorde, der hjalp.
Synlig kalender, pligter og kontaktinfo på ét sted. Brug den også til positive beskeder og anerkendelse. Det skaber retning og sænker misforståelser.
Når din partner er sårbar, så spørg: “Vil du have trøst, idéer eller at jeg bare lytter?” Det reducerer defensivitet med det samme.
De-eskaleringsaftaler. Når stemningen stiger: “Vi pauser nu. Jeg går en tur. Vi mødes igen kl. 19.” Aftalen gør afstand tryg i stedet for straffende.
Små berøringer, en kop te, at byde velkommen når nogen kommer hjem. Kroppen forstår omsorg, før hjernen gør.
Skilsmisser, brud og gamle svigt forsvinder ikke af sig selv. De lever ofte som ømme punkter, der aktiveres i nye konflikter. Nogle mærker det som stærk irritabilitet, andre som en følelse af opgivelse. Her hjælper det at sætte ord på, at det ikke kun handler om nutiden, men også om noget gammelt, der rører på sig.
I samtaler hos os arbejder vi nænsomt med de underliggende følelser og reaktioner, så I kan genfinde trygheden sammen. Det gælder både parrets historie og barnets oplevelser. Nysgerrighed, langsomhed og tydelige aftaler er nøgler, som kan dreje låsen en lille smule hver uge.
Når børn bevæger sig mellem hjem, bliver tonen i kommunikationen ekstra vigtig. De voksne behøver ikke være enige om alt, men de kan være enige om form:
Det er ikke en konkurrence om at have ret. Det er et omsorgsprojekt for et barn, der skal føle sig velkomment begge steder.
Ingen samtale kan fjernet alle friktioner i et liv med mange relationer. Terapi kan derimod træne jer i at skifte fra forsvar til kontakt, fra antagelser til nysgerrighed og fra kaos til struktur. Hos The Praxis arbejder jeg både oplevelsesbaseret, dialogbaseret og emotionsfokuseret, med høj opmærksomhed på jeres kontakt, så I får greb om både følelser, mønstre og aftaler, der holder i hverdagen. Læs om rammerne for parterapi i København og få en fornemmelse af, hvordan et forløb kan se ud.
Arbejdet foregår i jeres tempo. Nogle starter tæt med samtaler hver anden uge, andre længere imellem. Det vigtigste er, at I kan mærke, at det hjælper jer med at tale sammen på nye måder og lægge en realistisk plan for hverdagen.
Det lyder banalt. Det er netop pointen. Banale ting er det, hverdage bygges af.
Måske føler du, at du står med stort ansvar og lille indflydelse. Du vil gerne have det godt med børnene, men hver gang du træder ind, mærker du modstand. Et par greb, der kan aflaste:
Og hvis du er den biologiske forælder: gør din kærestes plads tydelig. Det kan være så enkelt som at sige højt, at I to har aftalt rammen, og at både du og din partner hjælper med at holde den.
Børn er eksperter i at opdage uretfærdigheder. En struktur, der ofte hjælper:
Ros dobbelt så ofte, som I retter. Børn retter sig hurtigere mod det, de får opmærksomhed for.
Penge er ikke bare tal. De repræsenterer også værdier og historik. Gør det konkret:
Når strukturen er på plads, falder følelsesladede diskussioner ofte i styrke, og det bliver lettere at samarbejde.
I samtalen får I et trygt rum til at finde ind til det, der ligger under skænderierne. Vi arbejder med:
Book tid til en session, hvis I er klar til at tage næste skridt. Eller en 15-min. gratis online forsamtale, hvis I er nysgerrige på, hvordan en session foregår.
Ingen familie passer i én form. I må gerne bygge jeres egen. Et sted med klare rammer og varm kontakt. Et sted hvor de voksne er et hold, og børnene kan mærke, at de hører til. Et sted hvor kærligheden ikke konkurrerer med regler, men bliver tydelig i måden, I skaber hverdagen på sammen.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt