Jo mere vi tør vise hvad der sker på indersiden af os selv, jo mere forbundet vil vi føle os til vores partner (og os selv).
Mange tænker om sårbarhed, at det er et svaghedstegn. Både at mærke den og endnu mere at acceptere og vise den. Men sårbarhed er kun for de modige og at turde at være selvafslørende, er at acceptere sig selv som et helt menneske.
For at vokse og udvikle os i livet og i relationer, er vi nød til at være sårbare. Ingen udvikling har fundet sted, uden sårbarheden har været med på rejsen.
Når du giver dig selv plads til at være dig, erkender og accepterer du flere sider af dig selv. Du tør stå ved det du føler og oplever, uden at behøve at vurdere og analysere, om det nu er rigtigt, forkert eller til besvær, at du føler sådan. At du oplever dig værdig i relationen på trods af at du har modvind i livet eller er usikker. Du tør se på den smerte, som der også kan ligge i sårbarheden – og du tager den alvorligt.
Når vi tør erkende at den anden er i stand til at såre os, i stedet for at på forhånd tage afstand for ikke at blive såret. Når vi tør elske og længes efter, i stedet for at undertrykke de kærlige følelser. Når vi tør tage initiativ selvom det kan blive afvist, i stedet for at vente på den anden tager teten. Når vi tør bede om hjælp, i stedet for at forvente den anden burde vide, hvad vi har brug for. Når vi tør indrømme at vi kan være usikre på om vi slår til, i stedet for at finde fejl hos den anden. Når vi tør sige hvad vi har behov for (med risiko for ikke at få det), i stedet for at antage at vi er til besvær.
Vi er mennesker. Og vi er født sårbare! Lige fra undfangelsen, til vores allersidste dag. Vi kan blive angrebet, blive ramt, føle os ødelagte og sårede og der er intet vi kan gøre, for at undgå at være sårbare. Vi kan arbejde hårdt på at gøre os hårde og rigide, og lade som om vi ikke er. Men det bliver blot til voldsomt meget overarbejde, for at undertrykke dele af dig selv. Hvor du samtidig distancerer dig til dig selv – og din partner. Hårdheden holder os fastlåst og status quo.
Det paradoksale er at jo mere selvafslørende du tør være, jo stærkere vil du føle du dig. I modsætning til at bruge en masse energi, og alverdens strategier, for at skjule det, der rent faktisk er. Dig.
Det kræver mod at turde acceptere og erkende savnet, usikkerheden eller sorgen. Mod til at række ud efter den anden, hvis der er brug for støtte. Mod til at være opmærksom på egne behov, for det forudsætter at vi reagerer og handler ansvarligt og reflekteret. Mod til at give sig hen og mod til at turde afsløre en tåre, frem for knurrende tænder.
Det kræver mindre mod at lade sig distrahere og rationalisere sig frem til konklusioner der ikke stemmer overens med den andens virkelighed. At gøre sig antagelser om den anden eller at smide ansvaret for egne behov, over på den anden. Det bliver en fastlåst reaktion (forsvarsmekanisme), der ofte hører hjemme i fortiden og ikke gavner situationen her-og-nu. Det føles ensomt og forbundetheden mellem parterne opløses.
Vi lukker ikke rigtig den anden ind, i en kontinuerlig overbevisning om, at hvis den anden kendte sandheden om mig, ville vedkommende ikke elske mig.
Den anden får kun lov til at se visse sider af os, hvilket kan mærkes i forholdet som en udefinerbar distance, tomhed og ensomhed.
Det er imidlertid dumdristigt at være selvafslørende og vise sin sårbarhed i parforholdet, hvis der hverken er tillid eller fortrolighed imellem jer. Mange har brændt nallerne og et blevet mødt både med kritik eller en vurderende holdning. ‘Det er dig der er noget galt med’, ’nu overreagerer du’ eller ‘du er vist lidt for sensitiv’. Eller også er det der er sagt, blevet brugt mod den anden i affekt i næste skænderi.
Det skal være trygt før der er plads til sårbarhed. Villighed til selvafsløring vokser ud af kærlighed, tryghed, tillid og gensidig accept. Så hvis du, længes efter at din partner var mere generøs med hvad der sker på indersiden af vedkommende, kan du overveje hvordan stemningen er mellem jer.
Det er også muligt at afholdenheden skyldes en forventning om at blive afvist eller at blive dømt, eller set på med vurderende øjne. Ikke nødvendigvis en forventning der er baseret på hvad der sker imellem jer, men er baseret på erfaringer fra tidligere forhold eller barndommen.
Og det er her modet kommer ind i billedet. Modet til at turde risikere at være hele sig selv, sammen med en anden, og lade tilliden vokse i takt med at der tages flere og flere chancer. Modet til at tro på at vi er elskværdige. Både på godt og ondt. Alt det du er stolt af og det du er knap så stolt af. Din usikkerhed og dine utilstrækkeligheder.
Men allermest fordi du tør være et autentisk og helt menneske.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
