Parterapi i Danmark
Leder I efter en parterapeut i jeres lokalområde?
PARTERAPI I DANMARK
Når der er modgang i parforholdet, påvirker det vores livsglæde og får ofte indflydelse på hele dynamikken i hjemmet. Mange af de par jeg møder i klinikken, er i voldsom sorg og oplever deres situation som skrøbelig. De sætter deres lid til parterapien, i håbet om at det kan hjælpe dem, og ofte som et sidste forsøg på et kærligt forhold.
Det er noget af en tillidserklæring, og netop derfor søger de efter ‘den rigtige’ parterapeut, der kan give dem håb, og hjælpe dem med at holde sammen på familien / forholdet. De har ikke tid (eller penge) til en ubehjælpsom parterapeut, der ikke har etikken i orden, kender sine begrænsninger, eller kan tage deres situation alvorligt.
Udover modløshed ved at gå til ‘den forkerte’, kan det opleves voldsomt grænseoverskridende, at skulle invitere en fremmed ind i sit parforhold, og derfor presserende, at den første, også er ‘den rigtige’.
Når I har fundet den rigtige for jer, vil I relativt hurtigt opleve at der begynder at ske små forandringer i jeres forhold. I vil opleve at I bliver mere opmærksomme på, hvordan I hver især bærer jer ad, med at bidrage til det, der ikke virker. Parterapien skal skabe klarhed for jer, så I selv kan blive opmærksomme og arbejde videre derhjemme mellem sessionerne.
OM MIG
Jeg er uddannet og certificeret psykoterapeut MPF, parterapeut samt sexolog. Jeg er godkendt og medlem af dansk psykoterapeutforening (MPF) samt DACS (Danish Association for Clinical Sexology) og følger naturligvis deres etiske regler. Jeg tilbyder både psykoterapi og parterapi i København K, hvor jeg har min klinik.
Hvis I bor langt væk, eller er forhindret i at møde op, tilbyder jeg også parterapi online via Zoom. I er naturligvis velkommen til at kontakte mig, hvis I har yderligere spørgsmål eller booke en tid på knappen nedenfor.
PARTERAPEUTER I ANDRE BYER
Jeg har nedenfor samlet et par bud på andre parterapeuter, i nogle af de større byer omkring i landet, og gode råd til hvad I kan være opmærksomme på.
Parterapi i København
Parterapi i Aalborg
Parterapi i Aarhus og omegn
Parterapi på Amager
Parterapi i Esbjerg
Parterapi på Frederiksberg
Parterapi i Hillerød
Parterapi i Kolding
Parterapi i Nordsjælland
Parterapi i Odense
Parterapi i Roskilde
Parterapi i Vejle
Rigtig god fornøjelse med at finde den rigtige parterapeut, for jer.
PARTERAPI KØBENHAVN: HVEM ER DE TYPISKE KLIENTER?
ONLINE PARTERAPI
BAGGRUND OG UDDANNELSE
Jeg er født og opvokset i København, og er uddannet og certificeret familie- og psykoterapeut MPF fra Kempler Instituttets godkendte 4-årige uddannelse, med speciale i parterapi, og har desuden en valideret efteruddannelse som sexolog og parterapeut.
Jeg er medlem og godkendt af DACS (Danish Association for Clinical Sexology) samt Dansk Psykoterapeutforening og kan derfor bruge titlen MPF, hvilket er et kvalitetsstempel om både uddannelse og erfaring.
BETALING OG DET PRAKTISKE
Individuel psykoterapi (60 min.) koster 1.100,-
Parterapi (60 min.) koster 1.600,
Betaling foregår ved Mobile Pay eller kontant ved sessionens afslutning. Kommer du for sent, slutter vi stadig til aftalt tid, da jeg ofte har en ny klient der venter.
ETIK OG TAVSHEDSPLIGT
Som parterapeut følger jeg naturligvis de etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening (du kan læse reglerne her).
Jeg har tavshedspligt og opbevarer ikke personfølsomme oplysninger tilgængeligt for andre. Tavshedspligt for parterapeuter gælder dog ikke, i tilfælde af gældende lovgivning, hvor terapeuten har oplysningspligt til sociale myndigheder.
Hvordan kommer vi igennem krisen efter utroskab
Når utroskab bliver en del af parforholdet, sætter det ofte gang i en lavine af følelser og relationen er i krise. Ønsker I at finde tilbage til hinanden, begynder processen oftest med at skabe tryghed.
Din måde eller min måde
I et parforhold er der to forskellige. Dig OG mig. Så der er et ‘og’. Ikke et ‘enten/eller’. Ej heller rigtig eller forkert.