
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Midt i krisen utroskab står to mennesker, der hver på sin måde er ramt. Jeg ved, hvor meget mod det kræver at rive forholdet op med rødderne og erkende de overvældende følelser utroskab kan føre med sig. Og ikke mindst mod til at arbejde med tillid igen, og særligt med en fremmed i parterapi. Jeg møder jer empatisk – uden fordeling af skyld. Vi behøver ikke dykke ned i detaljerne om hvad der er sket, men er mere opmærksomme på hvad der fylder i jer lige nu, og hvad I ønsker inderst inde.
Jeg arbejder til daglig med par i København, der ønsker sig om på den anden side af krisen efter utroskab. Der hvor de kan trække vejret igen, mærke tryghed igen og måske begynde at tænke i fremtid. Men først er der noget erkendelse og afklaring at gøre, og ikke mindst at nå frem til en accept og bearbejdelse af alle de smertefulde følelser.
I terapien bliver du/I mødt med nærvær og høj faglighed i ligeværdig samtale. Jeg er uddannet psykoterapeut MPF, parterapeut, sexolog og Somatic Experiencing Practitioner (januar 2026).
I Danmark er vi stolte når vi kan klare os selv, og særligt i København er tempoet højt, og der er sjældent overskud til andet end at komme igennem hverdagen. Men utroskab skaber ofte en spiral af beskyldninger, forsvar, fortielser og afstand, der kan være svær at vende alene.
Mange udskyder desværre processen for længe. I håbet om at krisen med tiden, går væk af sig selv undlader de at søge støtte. Nogle par lykkedes med at klare det fint selv. Men for mange føles det som et brutalt svigt, der kan rive op i mange og gamle sår. Det kan være svært at finde hoved og hale i hvad der er hvad.
At finde tilbage til en ‘normal’ hverdag efter utroskab er også en proces der tager tid, og der må forventes tålmodighed. Der hvor det kan blive aktuelt er når processen går i stå og I sidder fast. I kan ikke rigtig komme helt tæt på hinanden igen.
Parterapi giver et rum, hvor begge bliver taget alvorligt. Den forsmået, får plads til at skabe mening i hele miseren, og klarhed over hvad der er hvad. Ved utroskab kan der opstå et voldsomt split, hvor det ene minut føles det rigtigt at blive og det næste minut, som verdens dårligste idé.
Den der var utro, får hjælp til at forstå, tage ansvar og kommunikere uden at gå i forsvar. Desuden arbejder vi også med at skabe nærvær og kontakt imellem jer, uden at det bliver overvældende eller grænseoverskridende. Når det lykkes, falder hele nervesystemet og kroppen til ro og konfliktniveauet sænkes. Her kan i begynde at tale om det, svigtet har bragt med sig, og hvordan I kan støtte hinanden derhjemme.
Det første mål er ikke at “tilgive”, acceptere eller beslutte jer for at blive sammen. Men at skabe ro i jer selv og imellem jer, gennem en tryg kontakt.
Reaktionerne efter utroskab følger ofte et mønster.
Og tit en pendulering af det hele.
Det jeg oplever særligt mange har svært ved, er at acceptere og tilgive sig selv, i ønsket om at blive i forholdet. De oplever det uværdigt at erkende og indrømme at de stadig ønsker at være i forholdet.
Alle de følelser der vækkes til live ved utroskab er komplekse og aktiverer ofte til de gamle tilknytningsmønstre. Det er ikke så simpelt som enten / eller. Jeg hjælper jer i processen trin for trin. Selvom de fleste bare ønsker sig videre eller tilbage til det der var, i en helvedes fart, er det sjældent gavnligt – nærmest umuligt – at haste sig gennem processen.
Så vi sætter tempoet ned og er med det, der er. Vi arbejder med og undersøger, hvordan I kan skabe tryghed, i stedet for at eskalere situationen. De mange konflikter der kan ligge i slipstrømmen af utroskab og svigt, slider yderligere på jeres relation. De gavner sjældent processen, men trækker den i langdrag. Det kan imidlertid opleves både dragende og forløsende i øjeblikket. Men de ender ofte samme sted. igen. Og igen.
Når følelserne løber af med jer, sænker vi tempoet, og sætter i stedet sårbarhed ind, så det lige præcis føles trygt.
Jeg arbejder med jer i jeres tempo og med det der ligger ligefor. Hvad har I brug for her-og-nu, når situationen er, som det er. Vi begynder ofte med det akutte og bevæger os gradvist mod det genopbyggende.
Jeg lægger vægt på at skabe klarhed og tydelighed og ikke mindst få sat ord på det der skal siges. Vi kan arbejde med konkrete øvelser i kan gøre derhjemme, tydelige aftaler og løbende evaluering af, hvad der virker og hvad der er relevant for jer. Alle forløb er forskellige og der er ikke en one size fits all.
Jeg arbejder erfarent med en bred vifte af teori og empiriske metoder, og lader ikke metoden blive styrende. Hvad der sker i kontakten imellem os, er langt mere væsentligt for mig. Hvad jeg oplever i mig selv sammen med jer. Og hvad jeg oplever der sker imellem jer italesættes.
| Tilgang | Hvad den hjælper med | Hvornår jeg typisk bruger den |
|---|---|---|
| Emotionsfokuseret terapi (EFT) | Styrker tilknytning, hjælper jer med at mærke og udtrykke behov på en tryg måde | Når I bliver fanget i samme skænderi igen og igen, og sårbarhed er svær | Somatic Experiencing | Regulering af nervesystemet, grounding | Når konflikten eskalerer og I mister kontakten til jer selv og hinanden | Gestalt | Opmærksomhed, klarhed, grænser, kontakt, personligt ansvar og valg | Når der ikke tages ansvar for egne handlinger eller reaktioner |
| Sexologisk rådgivning | Intimitet og lyst, tempo og tryghed | Når sex er blevet forbundet med usikkerhed, pligt eller pres |
Jeg møder jer hvor I er, og terapien bliver tilpasset til hvad der er relevant for jer og til jeres behov.
Selve terapien foregår primært i fællessessioner, medmindre det bliver relevant med individuelle sessioner enten før eller imellem. Hos enkelte par er konflikten eskaleret i en grad, at det kan være svært bare at sidde i samme rum. Og andre er så sårede, at det kan opleves overvældende og grænseoverskridende, at dele sårbarheden når den anden er til stede. Her kan jeg anbefale et par individuelle sessioner, inden vi mødes igen til fællessessioner.
I de individuelle sessioner, tages der udgangspunkt i jer selv. Vi taler altså ikke om den anden part der ikke er til stede.
Både ord og nærvær er vigtigt, men handling vejer også tungt. Hvordan forholder I jer til situationen og til de svære følelser der opstår? Hvordan møder I hinanden – og er det hjælpsomt?
Hvordan I reagerer i situationen, er afgørende for jeres proces. Hvis der fx er behov for at mærke tryghed i jeres relation, virker det sandsynligvis ikke, hverken med krydsforhør eller undgåelsesmanøvre.
Det kan også være voldsomt for den utro part at bære på skyldfølelsen, og nogle gange skamfuldt. Det kan være forbundet med selvkritik og selvbebrejselse at have været utro. Oveni kan der også kan være en sorg, en angst for at miste den anden, og en oplevelse af, ikke at have ret til behov eller ønsker, så længe den anden er såret.
Den utro part kan føle sig taget som gidsel, i en håbløs situation. Og kan derfor ofte være fristet til at sige “kan vi ikke bare glemme det og komme videre, det betød jo ikke noget”.
Når alle disse følelser er i klemme, kan det være svært at møde den andens behov og ønsker. Og det er ofte lige netop det der er brug for hos den anden. så de ender ofte i et nulsumsspil, når samtalen bliver sort/hvid – skyldig/offer. Utroskab er ofte langt mere komplekst og sjældent så simpelt som mange par umiddelbart opfatter.
Der skal altså en dybere forståelse til, og mange flere nuancer at tale ud fra, hvis samtalen skal være konstruktiv og hjælpsom.
fundamentet krakelerer. Ofte har venner, familie og omgivelser en klar holdning – de råder til at gå. Men det er som regel dem, der ikke selv har stået i situationen, og som derfor ser utroskab som en entydig afslutning.
Nogle fortæller det slet ikke til andre. De går med det alene, og har kun deres partner at tale med, hvilket i sagens natur er en udfordring i sig selv. Typisk holder de det for sig selv, fordi de føler sig ydmyget og skamfulde. Eller fordi de på forhånd ved, at de vil blive rådet til at gå, og ikke kan efterleve det råd.
I virkeligheden er billedet mere nuanceret. For nogle par vejer kærligheden, historien og ønsket om at kæmpe for forholdet tungere end svigtet. Det er ikke et let valg, men for mange er det et personligt og komplekst valg, hvor følelserne – og ikke andres meninger – i sidste ende må få lov at tale.
Utroskab har fulgt menneskelige relationer gennem hele historien, og i romantiske relationer efterlader det et dybt sår i tilliden. Når utroskab rammer, står mange over for det samme spørgsmål: Skal vi blive sammen eller gå hver til sit?
Der findes ikke nøjagtige tal for, hvor mange danske par der bliver sammen efter utroskab, men omkring hver fjerde i Danmark har oplevet utroskab i et parforhold. Af dem vælger cirka halvdelen at blive sammen og arbejde på forholdet.
Mange par oplever, at det kræver tid, tålmodighed, åbenhed og ofte professionel hjælp at genopbygge tilliden, men det er muligt at finde hinanden igen – og nogle oplever endda, at forholdet bliver stærkere på den anden side af krisen.
I parterapien har jeg ikke – på forhånd – en agenda eller et mål om, at parterne bør arbejde på forholdet. Det er helt individuelt. Parterapi er med henblik på at skabe klarhed, finde mening og øge opmærksomheden på hvad der er hvad. Langt de fleste vælger dog at arbejde på forholdet, og når det valg er truffet, så er der en retning på terapien.
Jeg møder ofte par, der vælger at blive sammen, fordi de ønsker at forstå, hvad der gik galt, og fordi de stadig elsker hinanden. Hvis I står midt i denne svære beslutning, kan det være en hjælp at tale med en parterapeut, der kan støtte jer i processen og hjælpe jer med at finde ud af, hvad der er rigtigt for jer.
Der kan være mange grunde til, at man er utro – og ofte er det mere komplekst, end man lige tror. I de fleste tilfælde handler det mere om mønstre og dynamikker i parforholdet, end om selve handlingen.
Her er fem typiske årsager, jeg ofte møder i mit arbejde som parterapeut:
Når man ikke længere føler sig set, hørt eller værdsat i sit forhold. Der er måske lukket ned for den varme og kærlige kontakt mellem parterne, og den ene begynder at søge nærhed et andet sted – ikke for sex skyld, men for at blive mødt følelsesmæssigt.
Uforløste konflikter, gentagne skænderier eller dårlig kommunikation kan skabe afstand og ensomhed, som nogen forsøger at udfylde udenfor forholdet.
Nogle er utro for at føle sig ønsket eller attraktive igen. Affæren bliver en kilde til den anerkendelse, de mangler i sig selv eller i forholdet.
Når sexlivet er gået i stå og det seksuelle behov og den seksuelle kontakt bliver undertrykt, kan impulser og lyst efter begær, at føle sig levende igen og savnet til nærhed, drive én ud i utroskab.
Utroskab kan også ske i øjeblikke med alkohol, mulighed og lav impulskontrol. Her er det ikke altid planlagt, men en kombination af fristelse og dårlig timing.
For nogle bliver intimitet svær, for andre bliver sex et plaster på såret. Men det bliver for langt de fleste noget andet. Det velkendte og det de havde for sig selv, har måske været delt med en anden. Når tilliden er brudt, mister seksualiteten ofte sin grundtone af tryghed — og uden tryghed kan lysten blive utydelig, fjern eller splittet.
Seksualiteten kan genopbygges. Ikke ved at skynde sig tilbage til det velkendte, men ved tålmodigt at lade intimiteten få nye rødder.
Det begynder ofte i samtalen, når der er mod til at dele usikkerheder, nysgerrighed på hinandens behov, og tålmodighed til at tage små skridt. Først når relationen igen føles tryg, kan kroppen begynde at åbne sig.
Seksualitet efter utroskab bliver sjældent den samme som før — men den kan blive stærkere, dybere og mere bevidst, hvis begge parter tør være ærlige, tålmodige og til stede i processen.
Jeg trækker på min sexologiske erfaring, så vi kan skelne mellem pres og invitation, og mellem pligtsex og lystfuld kontakt. Den forskel har stor betydning for både begær og tryghed.
Min praksis ligger centralt i København K. Forløbet bliver tilpasset jeres situation og tempo, jeg anbefaler dog typisk højst ti dage mellem de første par sessioner, hvis utroskaben opdaget / blevet fortalt for nylig.
Hvis du/I har brug for at få et indtryk af, hvem jeg er, og hvordan jeg arbejder, kan du/I booke en gratis online forsamtale her.
Du kan også læse meget mere om utroskab i disse to blogindlæg: Parterapi efter utroskab eller Hvordan kommer vi igennem krisen efter utroskab.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.

Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.