Forfølger / tilbagetrækker-dynamikken: Få øje på jeres mønster

Jeg møder ofte par, der elsker hinanden, men som alligevel ender i den samme opslidende dans, hver gang de prøver at tale om noget vigtigt. Den ene skruer op for stemmen, det bliver intenst, måske lidt kritisk. Den anden bliver stille, kigger væk, lukker ned.
Illustration af et par i forfølger-tilbagetrækker-roller, hvor de rækker ud efter det samme hjerte.

Begge længes efter tryghed, men kommer til at gøre præcis det, der gør den anden mere urolig. Hvis du kan genkende det, er du ikke alene. Det er et af de mest almindelige og misforståede mønstre i parforhold.

Jeg kalder det forfølger tilbagetrækker. Det lyder dramatisk, men det er dybest set bare en måde at beskytte sig selv på. Når jeg hjælper jer med at få øje på det, bliver der pludselig luft til at gøre noget andet. Ikke perfekt, bare lidt mere nænsomt. Og det gør en verden til forskel.

Hvad sker der i jeres dans?

  • Den, der forfølger, er typen der mærker afstanden og får trang til at rykke tættere på med det samme: “Vi er nødt til at tale. Nu.” Ofte med flere ord, et højere tempo og en stærk energi. Hvis kontakten ikke lykkes, kommer der nemmere kant på stemmen. Ikke fordi der er ondt i sinde, men fordi panikken stiger.
  • Den, der trækker sig, arbejder på at holde roen. Pauser, tavshed, korrekthed, gå en tur, ordne noget praktisk. Ikke for at være kold, men for at dæmpe stormen indeni. Når det bliver for meget, lukker kroppen. Så ser det ud som om der er ligegyldighed, selv om der indeni er overvældelse.


Jo mere forfølgeren trykker på, jo mere trækker den anden sig. Jo mere den anden trækker sig, jo højere og mere desperat bliver forfølgeren. Det er brændstof til en cyklus, der kører på automatpilot. Ingen af jer er problemet. Mønstret er.

Hvorfor opstår rollerne?

Jeg arbejder ofte med tilknytning. Hvis du kender til dine egne mønstre, får du lettere øje på, hvad du længes efter, og hvad der skræmmer dig. Laver du koblingen mellem jeres måde at skændes på og din måde at søge tryghed på, kan I begge begynde at tage ansvar for jeres egen del.

  • Forfølgeren er ofte ekstra opmærksom på tegn på afstand. Når kontakten føles væk, bliver kroppen urolig. Tryghed søges gennem samtale, forklaring, svar.
  • Tilbagetrækkeren er ofte ekstra følsom overfor pres. Når stemmen stiger eller kravene føles mange, stiger kroppens alarm. Tryghed søges gennem ro, pauser, overblik.

Typiske tegn jeg lytter efter i rummet

  • Mange ord på den ene side, få ord på den anden
  • En oplevelse af at tale forbi hinanden
  • Kritiske formuleringer der dækker over sårbarhed
  • Lange pauser, skuldertræk, blikket væk
  • Noble forsøg på at trække vejret og bevare roen, som bliver misforstået som ligegyldighed
  • En følelse af, at ligegyldigheden eller kritikken er “bevis” på, at man ikke betyder nok


Jeg ved, at det kan føles meget personligt. Alligevel er det ofte forudsigeligt og kan kortlægges. Og når det kan kortlægges, kan det ændres.

Et hurtigt overblik: to måder at beskytte sig på

RolleTypiske ydre signalerIndre oplevelseUnderliggende længselDet der ofte hjælper
ForfølgerFlere ord, hurtigere tempo, detaljer, gentagelser, kritik, “vi må løse det nu”Uro, frygt for afstand eller at være alene i det sværeTryghed, kontakt, at mærke betydningAt blive mødt blødt, at partneren bliver i rummet, konkrete aftaler om tid og kontakt, at føle sig hørt før løsninger
TilbagetrækkerStilhed, skift af emne, praktiske løsninger, fysisk tilbagetrækning, kortfattethedOvervældelse, alarm, frygt for konflikt eller at gøre det værreRo, stabilitet, ikke blive overfusetAt få pauser uden straf, tydelige rammer, langsomt tempo, at partneren taler fra hjertet med jeg-budskaber

Første skridt: gør mønstret synligt

Jeg inviterer jer til at tegne jeres cyklus. Helt konkret.

  • Hvad gør du først, når du mærker noget svært?
  • Hvad ser din partner, når du gør det?
  • Hvad gør din partner bagefter?
  • Hvad sætter det i gang i dig?


Skriv det ned som en kæde. Ikke for at pege fingre, men for at se danseruten. Der er altid et sted, hvor en lille ændring giver stor effekt. Nogle par hænger det på køleskabet. Det kan være en kærlig reminder i situationen: “Ah, nu er vi i gang igen. Skal vi prøve vores nye aftale?”

Jeg-budskaber gør en forskel

Jeg hører ofte sætninger der starter med “du.” De lander hårdt, selv når intentionen er kontakt. Når du taler fra eget indre, åbner du for empati. Prøv at skifte fra “du er aldrig til stede” til “jeg føler mig alene, når vi ikke lige finder hinanden om aftenen.” Det er sårbart, ja. Og det er netop derfor, det virker.

Stop spiralen, før I bliver trigget

Den bedste tid at øve sig er faktisk, før det går galt. I kan lave mikro-aftaler, der beskytter jer begge. Tænk på det som jeres fælles sikkerhedsudstyr.

  • Aftal et ord eller et tegn, der betyder pause. En kort time-out på 20 minutter, hvor I ikke overtænker, ikke forbereder modargumenter, men regulerer jer selv.
  • Lav tur-tagning. Fem minutter til at tale, fem minutter til at lytte. Ingen afbrydelser, bare spejling og nysgerrighed.
  • Sænk tempoet. Når nogen af jer mærker alarm, sæt jer ned, fødderne i gulvet, tal i kortere sætninger.
  • Beslut på forhånd, hvilket emne I faktisk taler om. En samtale, ét tema.


Når jeg sidder med jer i terapien, hjælper jeg jer med at holde den ramme, indtil den bliver noget, I kan gøre selv. Det kræver øvelse, ikke perfektion.

Hvad skal forfølgeren øve?

  • At opdage de første tegn på panik i kroppen. Som regel fører panikken til pres. Hvis du opdager den, kan du vælge en blødere vej.
  • At spørge om kontakt, i stedet for at kræve: “Har du mulighed for at være hos mig lige nu? Jeg har brug for dig.”
  • At sige én ting ad gangen. Et klart ønske, én konkret situation, et realistisk tidspunkt.
  • At lytte i hele sætninger. Ikke kun for at vente på din tur, men for at give plads: “Jeg hører, at du bliver overvældet, når jeg taler hurtigt. Det giver mening.”

Hvad skal tilbagetrækkeren øve?

  • At blive i rummet lidt længere, end du plejer. Ikke for at blive overvældet, men for at vise, at du er der.
  • At sige højt, hvad der sker i din krop: “Jeg bliver presset nu, og jeg vil gerne blive, men jeg har brug for at tale langsomt.”
  • At give en tidsramme for pausen: “Jeg går ud i 15 minutter. Jeg kommer tilbage, og så tager vi fem minutter ad gangen.”
  • At anerkende kontaktbehovet: “Jeg kan høre, du savner mig. Det vil jeg gerne møde.”Når rollerne bytter plads


Nogle par oplever, at rollerne skifter afhængigt af temaet. Måske forfølger den ene, når det handler om nærhed, men trækker sig, når det handler om økonomi. Det er helt almindeligt. Poenget er ikke at låse jer i labels, men at få blik for, hvad der sker med netop jer, i netop den situation. Over tid kan I få et fleksibelt samarbejde, hvor I begge kan både række ud og sænke farten efter behov.

Skal vi tale om det her i terapi?

Det kan være svært at ændre mønstre alene. I et trygt rum kan jeg hjælpe jer med at høre hinanden, mens jeg også støtter jer i at være modige. Nogle par kommer for at forebygge. Andre kommer, når konflikterne fylder meget, eller når der er kommet mistillid eller svigt ind i billedet. I København er I altid velkomne hos mig til parterapi i København.

Hvis du er nysgerrig på, hvad vi faktisk laver i rummet, kan du læse mere her: hvad snakker man om i parterapi

Et lille laboratorium til hjemmebrug

Her er en øvelse, I kan prøve i 20 minutter, når I har det nogenlunde roligt.

  1. Trin 1: Hver af jer skriver i ét minut svar på: Hvad bliver jeg bange for, når vi skændes? Hvad længes jeg efter fra dig?
  2. Trin 2: Partner A taler i to minutter fra hjertet. “Jeg bliver bange for at miste dig, når du bliver stille. Jeg længes efter at mærke, at du er her.”
  3. Trin 3: Partner B spejler i ét minut: “Jeg hører, du bliver bange og længes efter nærvær. Giver det mening, hvis jeg sætter mig tættere på?”
  4. Trin 4: Byt roller.
  5. Trin 5: Lav én lille aftale for næste uge. Den skal være konkret, positiv og realistisk: “Hver tirsdag aften går vi en tur på 20 minutter uden telefoner.” Eller: “Når vi bliver uenige, tager vi en pause på 15 minutter, før vi fortsætter.”

Typiske faldgruber jeg ser igen og igen

  • At ville tale alt igennem i én samtale
  • At samle til bunke og bringe fem gamle sager ind i en ny konflikt
  • At give op, fordi første forsøg ikke føltes anderledes
  • At tænke, at den andens reaktion er bevis for, at du ikke betyder nok
  • At tro, at løsningen ligger i, hvem der har ret, i stedet for at finde ud af, hvad der gør jer trygge

Derfor er det så sårbart

Forfølgeren føler sig tit skamfuld over at blive ved. Tilbagetrækkeren føler sig tit skamfuld over at lukke ned. I virkeligheden er begge reaktioner beskyttelsesstrategier, som engang var nødvendige. Når vi møder dem med varme i stedet for forsvar, får I adgang til det, der ligger nedenunder: sårbarhed, længslen og håbet.

Det er også her, de store skift sker i terapien. Når forfølgeren tør sige: “Jeg råber, fordi jeg bliver bange,” og tilbagetrækkeren kan svare: “Jeg går væk, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal blive uden at miste mig selv.” I det øjeblik ser I hinanden, ikke hinandens forsvar.

Når ydre pres forstærker mønstret

Høj belastning i hverdagen forstærker ofte cyklussen. Studiepresset, små børn, skiftende arbejdstider, sygdom i familien. Stress gør os mere sort-hvide, mindre fleksible. Når jeg arbejder med jer, undersøger jeg også rammerne: søvn, pauser, struktur, små lommer af kontakt i hverdagen. Det er helt jordnært, og det virker.

Små ting med stor virkning

  • Et dagligt check-in på fem minutter uden skærme: “Hvordan er din dag i kroppen?”
  • Et fast tidspunkt hver uge til det svære. Når I ved, at der er en plads til de tunge temaer, behøver de ikke sprænge hverdagen.
  • En reparationssætning, I begge kan sige: “Må vi starte forfra?” eller “Jeg vil gerne prøve igen.”

Når I er langt fra hinanden

Det sker, at par kommer ind ad døren og næsten ikke taler sammen mere. Forfølgeren har givet op og er blevet stille. Tilbagetrækkeren er begyndt at undgå. Hvis det er jer, vil jeg gerne sige: der er stadig noget at gøre. Vi starter helt enkelt. Et åndedrag. En sætning fra hjertet. Et blik. En lille aftale. Når de små ting virker, kan vi bygge videre.

Ofte begynder vi med at få styr på rammerne, øver pauser og tempo, arbejder med jeg-budskaber og tydelige ønsker. Jeg bruger også kropslige øvelser, fordi nervesystemet spiller med. Det kan være noget så simpelt som at have fødderne tungt i gulvet, mens du taler, eller at I sidder skulder ved skulder, når I øver de sårbare sætninger.

Ofte stillede spørgsmål i mit samtalerum

Jeg hedder Cirkeline Volder og er certificeret parterapeut og sexolog. Jeg bliver ved med at lave dette arbejde, fordi jeg ser, hvad det gør, når mennesker får lov at være hele mennesker sammen. Når det svære får ord, og når tempoet passer til det, der er på spil, sker der noget fint. Det er ikke et quickfix. Det er praksis. Små skridt, nye vaner, varme blikke. Det er også grunden til, at jeg lægger vægt på tryghed og ærlighed i rummet.

Hvis du mærker, at det kunne være rart at have mig med på sidelinjen, kan du altid booke en tid

  • Er det altid den samme, der forfølger og den samme, der trækker sig? Nej. Men mange par har en favoritstil, der går igen, især i bestemte temaer.
  • Betyder det, at én af os er problemet? Nej. Cirklen er problemet. Når I begge flytter jer lidt, flytter mønstret sig markant.
  • Kan vi lære det uden terapi? Ja, nogle kan. Og mange har glæde af at have en neutral person, der hjælper jer med at holde rammerne, sætte tempoet og oversætte, når det bliver svært.
  • Hvor hurtigt ser vi ændring? Ofte kan I mærke en lille ændring allerede efter første samtale eller første øvegang hjemme. Hold fast i de små fremskridt. De tæller.

Alfa Kapsi / The Praxis​

Alfa Sofia Kapsi - Parterapi i København - The Praxis

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Klient anbefalinger
Seneste indlæg
Illustration til siden om hvornår forholdet er slut
Hvornår er et forhold forbi – de typiske tegn

At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt

Læs mere
Få fem gode råd til jeres parforhold
Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).