Afstand i parforholdet afspejler ofte den afstand, som du har taget til dig selv

Afstand Parforhold

Når vi ikke handler og reagerer i overenstemmelse med hvordan vi oplever og identificerer os selv, bliver vi nemt fanget i en fastlåst rolle, der kan virke håbløs at komme ud af

En af årsagerne til at det kan være svært at komme ud af en fastlåst rolle, er at vi gøre vores parter ansvarlige for vores adfærd. ‘Det var dig der fik mig til at føle’, eller ‘det var dig der fik mig til at gøre’… Når vi gør vores partner ansvarlige, står vi magtesløse og venter på, at vores partner ændrer adfærd, så vi kan komme ud af rollen.

Når vi er trængt op i sådan en krog, bliver det ofte en ond cirkel, hvor vi reagerer med kritik og bebrejdelser, som blot skaber endnu større afstand og endnu mindre lydhørhed hos partneren. Her bliver vi fastlåste i en kamp hvor ingen vil give sig. Der er ingen der vinder og begge føler sig måske ensomme i parforholdet.

Tag ansvaret tilbage

Hvad står der i vejen for at du kan handle og agere, i overensstemmelse med den, som du føler dig? Hvor du tager dig selv alvorligt og kan se dig selv i øjnene.

Nedenfor en række eksempler på refleksioner til et par, hvor den ene oplever, at alle de huslige pligter hviler på vedkommende. Refleksionerne er ikke et forsøg på at finde rimelighed eller retfærdighed. Vi skal bevæge os væk fra idéen om, hvad der burde være, og kigge på det der rent faktisk er. Og ikke mindst hvordan vi selv kan agere/reagere for at komme ud af den smertefulde afmagt.

“Min partner anerkender mig aldrig”

  • Har I nogensinde lavet en aftale om at I skal anerkende hinanden, og som er brudt?
  • Tænker du at det er din partners ansvar at anerkende dig, og har du givet udtryk for det? (det er ikke sikkert din partner ved det er vigtigt for dig, også selvom du tænker det burde være indlysende).
  • Har du givet udtryk for at du længes efter at blive set? (altså på en ikke bebrejdende og kritisk måde)
  • Kan du anerkende dig selv? Hvis du selv er rasende stolt over din indsats, så klap dig selv på skuldren og vær stolt.
  • Har du spurgt din partner om han/hun egentlig sætter pris på og bemærker hvad du gør? Eller er det dine antagelser at vedkommende ikke ænser det?
  • Husker du selv at anderkende din partner? (ofte er det vi selv længes efter også det vi mangler at give)
  • Hvordan endte det med at du stod med alle de huslige pligter, blev det bare sådan fordi du selv tog over?
  • Hvis projekt er det? Er det et projekt I er enige om, eller er det dit?
  • Har du taget for meget på dine skuldre og skal du måske slippe noget af det? Har I taget den snak om fordelingen, hvor I begge er enige om hvem der gør hvad?
  • Slip nogle af pligterne. Ikke i protest, men ganske enkelt fordi du erkender, at det er for meget.
  • Vil du have et godt parforhold, eller vil du vinde kampen?

Når du handler i overensstemmelse med den, du oplever er dig, og ikke den du er blevet, bliver det dig der tager ansvar for dig selv, og ikke din partners opgave. Og når vi handler mere autentisk, bliver det også nemmere at komme tættere på den anden.

Når vi lærer at passe på os selv, bliver vi dem der er aller bedst til det.

se ledige tider / Book tid

Læs mere om parterapi