Bliver du igen og igen fanget i slet ikke at kunne styre din egen reaktion? Sig hej til dit gamle tilknytningsmønster.
Du er ikke den eneste der oplever disse smertefulde situationer, hvor hele nervesystemet er i alarmberedskab, og det i øjeblikket kan føles som en kamp om liv og død. Det er en helt naturlig og menneskelig respons. Men du kan lære at undgå at reagere i affekt, og undersøge hvad der er på spil i situationen, så du ikke behøver at gentage det samme mønster, hver gang der opstår en konflikt, eller din partner siger noget der trigger dig.
Hvis din partner ellers er et relativt fornuftigt menneske, og du i bund og grund godt ved, at du er elsket (når I har det godt), har du en mulighed for at opdage noget mere af dig selv. Det er en rejse der kræver motivation og mod, ikke bare at reagere på impulser, men at turde blive ved dem og undersøge hvad der egentlig sker, når du bliver overvældet af følelser, og dit gamle mønster er aktiveret.
Den måde du engang lærte enten at sikre dig selv en plads i reden på, eller at blive elsket på, bliver genaktiveret, når systemet opfanger at der er fare på færde. Fornuften ved sikkert godt at der ikke er noget farligt på spil, men det autonome nervesystem er kodet til hvordan det engang var. Dengang hvor du var dybt afhængig af dine forældre eller omsorgspersoner for at overleve. Fornuften slår fra og systemet stiller skarpt på at overleve, med de bedste strategier du engang har lært. Kæmp, flygt, eller fawn. Først når der er ro på og konflikten stilner hen, er panikken væk og du kan se klart igen.
Måske du skulle være en dygtig pige, der skulle sørge for at mor ikke blev vred eller ked af det, eller at far ikke blev skuffet. Så har du muligvis lært Fawn. At være pleasende, tilpasse dig og nærmest være usynlig. Måske du lærte at overleve alene, uden omsorg eller trøst. For der var ingen. Det bedste du kunne gøre, var at gå ind på dit værelse alene, og klare dig selv. Eller var du altid afventende og usikker på om der var kram eller afvisning i vente, når du kom hjem? Måske du havde en intern kamp med dine søskende om, hvem der var bedst eller mest berettiget til, at komme ind i varmen hos jeres forældre?
Paradoksalt nok, vender vi ofte tilbage til samme mønster i parforholdet. Det er velkendt og det kan være dragende at søge fortidens forløsning. Men de færreste opnår det, de i bund og grund længes efter. Oplevelsen af at hører til, uden at skulle være på overarbejde, og en tryg forbindelse til en anden.
Du har sikkert hørt om tilknytningsmønstre 100 gange før, og måske du allerede kan genkende dig selv i en af kategorierne
Tryg tilknytning: Har tillid til omverden og tillid til sig selv som en der er værd at elske
Utryg / ambivalent / ængstelig tilknytning: Kan reagere uroligt på følelsesmæssig distance, mangel på anerkendelse, og har en grundlæggende angst for at blive forladt.
Utryg undvigende tilknytning: Er ikke meget i kontakt til egne eller andre følelser, særligt ikke når det bliver problematisk. Har svært ved intimitet og ofte et større behov for afstand og afgrænsning.
Utryg desorganiseret tilknytning: Utryg desorganiseret tilknytning: En blanding af de to ovenstående: Behovet for nærvær og afstand kan ske med et brat og uforudsigeligt skift. Kom her. Bliv væk.
Det er godt at være opmærksom på hvad vi hver især har med os, så vi kan genkende det, når det sker. Men ofte bliver det blot en forklaring på, hvorfor jeg er som jer er. Og hvad så? Og hvordan kan jeg arbejde med det.
Når vi bliver trigget, er det overlevelsesstrategier der sætter ind, og det er stærke indkodede kræfter der er på spil. Det sker helt automatisk som en refleks, og ikke som et bevidst valg. Det kan i mange parforhold nærmest blive en kronisk tilstand, at hele tiden være på vagt / i forsvar for hinanden. En tilstand hvor der ikke er meget plads til tillid, tryghed, empati og livsglæde.
At kunne modstå at reagere i affekt, regulere til situationen her-og-nu, og bare være med de følelser der opstår, kræver tid og mod. Måske hele systemet siger KÆMP eller FLYGT, men det er sjældent der kærligheden kan gro, så strategien virker ikke mere. Mange oplever at de bliver overvældet af følelser, og de kan slet ikke styre sig. Først når de har fået afløb for følelserne, som ofte foregår som et direkte angreb af deres partner, mærker de en kortvarig lettelse. Indtil det hele gentager sig, når en ny situation opstår.
Det er vigtigt at kunne identificere hvad præcist der opstår. Bliver du overvældet af vrede, er det nødvendigt at kigge på vreden. Undersøge hvad den handler om, hvor kommer den fra. Kan du rumme den og være med den, så den ikke overtager hele dig, og kommer ud som et eksplosivt angreb. Jeg tænker du har erfaret, at det ikke virker eller fører dig nogen vegne.
Måske du tænker at det er din partners skyld at du har det sådan. Det er det måske også, hvis vedkommende har overskredet din grænse (bedrag eller psykisk / fysisk overgreb). Men i de fleste tilfælde sker det, fordi den ene oplever et følelsesmæssigt svigt, og den anden ikke oplever at svigte. Ansvaret bliver overladt til partneren “det er din skyld jeg føler som jeg gør”, og når du gør som du gør, eller er som du er, så føler jeg sådan.
Når det bliver din partners ansvar at du ikke kommer i kontakt med svære følelser, forhindrer du dig selv i at regulere til situationen og opdage hvad der er på spil. Og et minefelt vil sprede sig mellem jer. Din partner KAN ikke regne ud hvad du har brug for, og I vil derfor ende der igen. Og du vil gøre dig afhængig af, at vedkommende formår at balancere sig udenom minefeltet, hvilket blot vil forstærke denne onde cirkel. Ansvaret for at kunne rumme de svære følelser, og hvordan der hensigtsmæssigt skal reageres på dem, er dit. Det sætter dig fri, og du får mulighed for at opdage at du ikke længere behøver at kæmpe for at overleve, men i stedet bare kan leve.
Det kan ofte være en hjælp, hvis du har en partner, der vil støtte dig på rejsen ud af fortidens jerngreb. At tillade dig selv at være sårbar, uden at det er forbundet med en oplevelse af liv eller død. At kunne blive berørt og skabe forbindelse til den anden. Tage chancen og lade den anden være der for dig, og give dig selv lov til at mærke at vedkommende er der (når du rækker ud kærligt). Her kan du begynde at hele, og opdage at der muligvis ikke er grund til at være på vagt. Der er imidlertid ingen garantier i kærlighed, men en ting er sikkert. Du er ikke afhængig af den for at overleve, på samme måde som du var engang.
Før du bliver trigget
Først skal du blive opmærksom på hvad du gør og hvordan du gør det, for at vedligeholde dit mønster. Refleksioner du kan gøre dig, når du ikke er overvældet af følelser. Erkend hvordan du selv bidrager til at blive overvældet og hvad du har med dig.
Hvordan oplever du dig selv? Og hvilke destruktive tanker har du tendens til at tænke om dig selv? Tænker du fx at partner er ligeglad med dig, når vedkommende er fraværende, eller tænker du at vedkommende har haft en hård dag, og sikkert har brug for at mærke at du er der.
Din partner er din partner. En anden person, med andre behov og følelser. Og det du umiddelbart tænker definerer ikke sandheden. Det er blot din tanke.
Hvis vedkommende ikke ønsker samme grad af nærvær, betyder det ikke at vedkommende ikke elsker dig, men der kan være tusind andre grunde. Hvis vedkommende ikke italesætter, at han/hun sætter pris på noget du har gjort, betyder det ikke, at vedkommende ikke sætter pris på det, men måske bare glemmer at sige det. Og hvis vedkommende slet ikke bemærker det, betyder det ikke, at vedkommende ikke bemærker DIG. Husk på, at din partner også selv helt frivilligt har valgt dig, og det er der nok en grund til.
Hvad fortæller du dig selv. Hvordan oplever du dig selv som partner? Forhindrer de negative tanker dig i at være den partner, du godt vil være. Kan du få øje på det gode i jeres relation og kan du bekræfte dig selv, at vedkommende er sammen med dig af egen fri vilje?
At ændre et gammelt mønster, kræver ofte at man kan rumme de følelser der opstår. Det er en kropslig oplevelse at kunne rumme dem og bare være med dem. At mærke dem og undersøge dem, og ikke bare ville have dem væk. De er der af en grund og de har noget vigtigt at fortælle dig.
Lad dem være der, og se om du kan styre impulsen til at handle i affekt. Hele det autonome nervesystem er måske aktiveret, og reagerer som der er fare på færde. Her er det vigtigt at du lærer at falde til ro, og kommer ned i kroppen igen.
Når du kan være med følelserne, kan du begynde at være mere undersøgende. Hvis følelserne er voldsomme eller forbundet med gamle traumer, anbefales det at denne proces faciliteres af en fagprofessionel.
Ellers kan du prøve at tune ind på den. Hvor sidder den i kroppen? Hvordan mærker du den i kroppen? Hvad handler den om? Er der en sorg, en længsel, et ønske eller et behov bag?
Hvad ville den bedste selvomsorg være lige nu? Hvad du har allermest brug for?
Bryd den onde cirkel og skab et mønster der virker
Kan du række ud til din partner? Må vedkommende holde om dig? Være der for dig? Tør du tage chancen og vise din sårbarhed og evt. spørge om det du har brug for?
Når der reageres i affekt, er det ikke et reflekteret eller bevidst valg. Det er en automatisk reaktion, på noget der i øjeblikket er overvældende og for de fleste forbundet med voldsom smerte og sorg fra fortiden. Når det opleves udefra, kan det synes som en overreaktion, men sådan opleves det ikke for den der er trigget.
Måske din partner angriber i situationen og virker vred og afvisende. Det kan være det trigger noget i dig, så det også bliver svært for dig at være til stede. Men hvis du kan være med det, så vid at det ofte ikke er intentionen at angribe (selvom det ikke synes sådan), men et råb om hjælp.
Det kan være fristende at blive grebet af mønstret, men er der mulighed for, at du kan undgå at træde ind i det og bevare overblikket, kan du muligvis hjælpe din partner. Ikke at du er ansvarlig for din partner, men fordi du ikke vil lade dig fange af fortiden mere.
Kan du støtte vedkommende? Ofte kan konflikten afvæbnes ved blot at holde om vedkommende. Ikke så mange ord eller forklaringer, men en rolig vejrtrækning og få langsomme sætninger som: Det er forståeligt du reagerer. Jeg er lige her. Jeg går ikke fra dig.
God proces ud af det der var, i opdagelsen af det der er.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når utroskab bliver en del af parforholdet, sætter det ofte gang i en lavine af følelser og relationen er i krise. Ønsker I at finde tilbage til hinanden, begynder processen oftest med at skabe tryghed.
I et parforhold er der to forskellige. Dig OG mig. Så der er et ‘og’. Ikke et ‘enten/eller’. Ej heller rigtig eller forkert.
