Book tid
Giver det mening for dig, at du både vil være der for din partner og samtidig mærker, at din krop siger nej? Det er helt normalt.
Jeg møder det ofte i min praksis. Når traumer fylder i et parforhold, kan det blive sårbart for begge. Både den, der er ramt af traumer, og den, der lytter, har brug for omsorg, rammer og redskaber. Her deler jeg, hvordan jeg ser på fænomenet trauma dumping, hvad der kendetegner det, hvordan det kan opleves for partneren, og hvad du kan gøre for at passe på dig selv samtidig med, at du hjælper med at regulere den, du elsker.
Trauma dumping er, når svære oplevelser og følelser bliver hældt ud uden afstemning, aftale eller rammesætning. Det kan lyde sådan her: “Jeg kan ikke holde det ud længere, du forstår mig aldrig, det hele er håbløst,” efterfulgt af lange, grafiske beskrivelser eller intense anklager. Det sker tit, når den traumatiserede bliver trigget, uroen og alarmberedskabet i nervesystemet stiger, og kroppen søger forløsning. Der er sjældent ondt ment. Men den påvirkning det kan have på partneren kan være overvældende.
Det er noget andet end sårbar deling, hvor vi spørger, om den anden har plads, sætter tid på, taler fra os selv og giver informationer i bidder. Her er der kontakt med både egne grænser og den andens kapacitet.
Jeg hører ofte beskrivelser som: “Jeg føler mig fanget,” “Jeg kan ikke trække vejret,” “Jeg kan ikke være i det og har lyst til at gå, men så svigter jeg.” Det er hårdt at stå i. Når du elsker et menneske, kan det være fristende at overskride egne grænser for at undgå deres smerte. Din krop vil måske fikse, forklare, trøste eller forsvinde.
Intet af det betyder, at du ikke er kærlig. Det betyder, at du er et menneske med et nervesystem. Når intensitet kommer tæt på, reagerer det. Din reaktion er ikke problemet. Manglen på rammer er.
Traumer påvirker nervesystemet. Når en trigger dukker op, kan kroppen gå i kamp, flugt, frys eller please. Mennesker med traumehistorik har ofte lært, at “jeg er alene med det her,” eller “min smerte er farlig,” eller “jeg bliver forladt, hvis jeg er ked af det.” Når en partner så reagerer med afstand, kan det bekræfte gamle historier, og spiralen bliver endnu vildere.
Jeg ser ikke trauma dumping som et karaktertræk. Det er et mønster, der opstår, når overlevelse tager styringen. Med bevidsthed, nye rammer og træning kan mønstret ændre sig.
Ja, først. Også når din partner har det svært. Du kan ikke regulere en anden, hvis dit eget nervesystem ikke er reguleret.
Hvis grænser er svære, kan det være hjælpsomt at arbejde med dem mere direkte. Jeg har skrevet om at have svært ved grænser, hvor du kan hente flere greb og sætninger.
Co-regulering er, når dit nervesystem hjælper din partners med at finde ro. Det er ikke at redde eller fixe. Det er nærvær. At forblive rolig i dig selv, sammen med den anden.
Er der voldsom aktivering, så tag en time out fra samtalen, og bare sid ved siden af hinanden, eller hold om hinanden. Berøring kan hjælpe, men kun med tydeligt samtykke. Spørg: “Må jeg holde din hånd?” Hvis svaret tøver, så drop det.
Hvis I vil arbejde mere kropsligt, kan I have gavn af at opsøge traumeterapi. Kroppen bærer hukommelsen, og den har brug for blide, fysiske veje ud af alarm.
Uden rammer bliver selv de bedste intentioner til kaos. Med rammer kan selv svære emner blive til at være i.
Brug gerne visuelle hjælpemidler. En timeglas, en køkkenur eller en note på køleskabet med jeres aftale for svære samtaler. Når kroppen kan se rammen, falder den lettere til ro.
Ord kan ramme hårdt, især når man allerede er træt og utryg.
Du behøver ikke være perfekt. To ting, der hjælper meget, er korte rolige sætninger og pauser.
Når I ikke er midt i en konflikt, så lav en lille, overskuelig plan. Den må gerne være synlig.
Et lille ekstra værktøj er en “parkeringstavle.” Skriv det ned, I ikke når. Bare det at se ordene på papir kan sænke alarmen.
Det sker. Du bliver måske sarkastisk, går i modangreb eller lukker helt ned. Det kan du arbejde med. Jeg har skrevet om, hvad der sker, når parterne er fanget i eget forsvar. At se sit eget mønster er ikke at tage skylden. Det er at tage ansvar for det, der er dit, så det fælles rum bliver tryggere.
Nogle tegn fortæller, at I skal have hjælp udefra:
Her giver det mening at invitere en neutral tredjepart ind. Det kan være mig eller en anden fagperson. Jeg tilbyder parterapi København, hvor vi arbejder langsomt og konkret med at skabe tryggere rammer, bedre turtagning og mere bæredygtige samtaler.
Intimitet opstår ikke når nervesystemet er på overarbejde. Den lever af små rolige øjeblikke, gentagne mikro-tilnærmelser og pauser. En kærlig hånd på skulderen, fem minutters stille kontakt, at lave mad sammen uden at tale problemer. Det kan føles banalt. Det er det ikke. Det er næring.
Hvis I går rundt og længes, men ender med at skubbe hinanden væk, så start småt. Aftal to minutter med øjenkontakt eller hold om hinanden i 30 sekunder, om dagen. En lille berøring på vej ud ad døren. Del en ting, du sætter pris på ved den anden. Det er alt andet end overfladisk og ligegyldigt.
Jeg har samlet flere tanker om tillid, nærvær og sårbarhed, hvis du vil fordybe dig.
En enkel skabelon kan gøre det lettere at balancere omsorg og grænser.
Du kan gentage den roligt uden at forklare eller argumentere. Over tid lærer din partners nervesystem forhåbentlig, at være i kontakt på en anden måde.
Mange partnere bliver selv triggede under svære samtaler, især hvis egne gamle sår aktiveres. Det kan give ny skyld: “Burde jeg ikke bare kunne rumme?” Nej. Det er et fælles ansvar at skabe et rum, hvor begges systemer kan være med.
I mit arbejde som parterapeut inviterer jeg jer bl.a. til at eksperimentere med ovenstående, mens jeg holder rammen. Vi arbejder langsomt, ofte mere med pauser end med ord. Vi træner aftaler i samtaler, og vi øver at stoppe, rumme følelserne og regulere nervesystemet.
Vi afsøger, hvad der trigger, hvilke sætninger der vækker alarm, og hvordan I kan skifte fra automatreaktion til reflekteret response og kontakt. Det vigtigste er, at tempoet føles tåleligt. Ikke let, men muligt. Nogle par har gavn af både individuel og fælles sessioner.
Vil I have mere struktur, kan I kigge forbi min artikel om tillid, nærvær og sårbarhed eller booke tid til parterapi København. Hvis nerven i det her er traumer, kan traumeterapi være et hensynsfuldt første skridt. Ender I tit i låste mønstre, kan det hjælpe at genkende, når I er fanget i eget forsvar.
Du skal ikke kunne alt det her i morgen. Start ét sted. Måske med at lægge en hånd på dit bryst og sige, stille: “Jeg vil gerne gøre det her mere nænsomt.” Det er et fint sted at begynde.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når par kontakter mig, fordi de skændes igen og igen om det samme, er det sjældent emnet de diskuterer, der gør ondt. Det, der slider, er måden de skændes på og følelsen af at være fanget i det samme mønster.
Når du “lukker ned” i en konflikt, er det sjældent et bevidst valg. Det opleves mere som noget, der sker for dig. Det bliver overvældende, ordene forsvinder, kroppen lukker ned, og mange oplever at de næsten mister fornemmelsen af sig selv.