
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
Jeg møder mange par, der elsker hinanden højt, men bliver væltet omkuld af misforståelser, overstimulering og hverdagslogistik, der hele tiden slår knuder. Det er ikke, fordi nogen vil hinanden noget ondt. Det er, fordi hjernerne arbejder forskelligt, og fordi relationer har brug for rytme, ro og tydelige aftaler for at trives.
Jeg arbejder oplevelsesorienteret og kropsligt forankret. Det betyder, at jeg ikke kun lytter til ordene, men også til pauserne, kroppen og stemningen mellem jer. Med ADHD i rummet giver det mening at gøre begge dele, og få en forståelse for hvordan I hver især skaber mening i livet.
I starten kan kærligheden føles overvældende. Hyperfokus, spontanitet, ærlighed og store følelser kan være vildt dragende. Mange beskriver det som at blive set og valgt med hele kroppen. Senere, når hverdagen tager over, kan den samme hjerne skifte gear uden at opdage det. Fokus glider andre steder hen, energi svinger, og den partner, der først var helt til stede, kan virke fjern eller uinteresseret.
Når parterne oplever at de sjældent er på samme bølgelængde, energien er i sync eller spiller samme tone, kan der let komme gnidninger. Den ene begynder måske at være “den ansvarlige” der husker, planlægger og holder styr på aftaler, mens den anden forsøger at følge med og kæmper med skyld eller en oplevelse af at være utilstrækkelig.
Jeg ser ofte, at par bliver frustrerede eller føler sig magtesløse her. Ikke fordi de mangler kærlighed, men fordi de mangler et fælles sprog for, hvad ADHD kan gøre ved nærhed, opmærksomhed og overskud.
Ikke en rigid, men kærlig struktur, der giver god forudsætning for kontakt.
Små ritualer gør en stor forskel. Et ugentligt check-in på 10-20 minutter kan forebygge store eksplosioner. Og ja, repetitioner hjælper mange ADHD-hjerner: samme format, samme tidspunkt, samme længde.
Hvis I mærker, at selv små samtaler ryger af sporet, giver det mening at få hjælp. I min praksis for parterapi i København støtter jeg jer i samtalerne med at øge opmærksomheden på hvordan det ikke går som I ønsker. Vi arbejder også med regulering af nervesystemet, som I kan bruge hjemme med det samme.
Jeg skriver løbende artikler om parforhold. Tilføj The Praxis som foretrukken kilde på Google og gå ikke glip af dem. Sæt flueben i boksen ud for The Praxis (husk at du skal være logget ind med din Google-konto).
Nærhed og sex kræver tilstedeværelse. Med ADHD kan tankemylder, uro i kroppen, skiftende energi og sansefølsomhed gøre det svært at lande. Nogle beskriver sex som endnu en ting, der skal krydses af, hvis dagens input allerede er for mange. Andre mister fokus midt i det hele, eller bliver hurtigt overstimulerede og får brug for at trække sig.
Det er ikke mangel på lyst. Det er et nervesystem, der prøver at passe på sig selv.
Nogle oplever nærvær og intimitet som overvældende, mens andre oplever at det bliver lettere at komme til stede, når tempoet sænkes og de finder rytmen.
ADHD viser sig forskelligt. Nogle virker dagdrømmende og stille, andre er mere udadvendte og impulsive. Begge dele kan udfordre nærhed, bare på forskellige måder. Tabellen her er en forenklet oversigt, så I kan spejle jer og få ord for det, der sker.
| Aspekt | Opmærksomhedsdominans | Hyperaktiv-impulsiv dominans |
|---|---|---|
| Følelsesudtryk | Kan virke fjern, “glider væk” i samtaler | Intens, skifter hurtigt fra varm til irritabel | Kommunikation | Mister detaljer, glemmer aftaler, hører halvt | Afbryder, taler hurtigt, kan dominere samtalen | Fokus over tid | Suser mellem opgaver, svært ved at følge til dørs | Hyperfokuserer på interesser, rastløs i rutiner | Konfliktstil | Trækker sig, udskyder, går kold | Reagerer hurtigt, hæver stemmen, vil løse nu | Intimitet | Lavt gear, kan mangle gnist ved overstimulering | Højt gear, kan blive for meget for partneren |
| Typisk misforståelse | Partner føler sig overset og alene | Partner føler sig overvældet og på vagt |
Mange har en kombination. Pointen er ikke at putte nogen i kasser, men at gøre mønstrene synlige, så I kan samarbejde med dem i stedet for at kæmpe imod.
Skam og udmattelse er hyppige følgesvende for dem med ADHD. Den, der har diagnosen (eller mistanken), kan bære på en tung følelse af at være “for meget” eller “ikke til at regne med”. Den anden kan langsomt udvikle overansvarlighed og blive følelsesmæssigt udbrændt.
Jeg inviterer jer begge til at tage personligt ansvar for jer selv og jeres behov. I erkendelsen og accepten af, at I er dem, som I hver især er. Og at I er to forskellige mennesker. Ikke rigtig / forkert, men to forskellige. ADHD gør noget ved opmærksomheden, impulskontrollen og nervesystemet, og så giver det så mange andre ressourcer på andre områder.
At kunne italesætte de forskelligheder og endnu bedre, erkende dem, så kan I begynde at forholde jer til hinanden, som dem I er. Hvad har I hver især af styrker og svagheder, og hvordan kan I støtte hinanden i den forskellighed.
I terapien inddrager jeg ofte elementer fra Somatic Experiencing, fordi kroppen tit fortæller os, hvad der er nok, og hvad der er for meget. Når kroppen falder lidt til ro, bliver hjernen mere samarbejdsvillig.
Nogle par trives med planlagte “kontakt-øjeblikke” hver dag. Andre med en ugentlig aftale, hvor der ikke tales praktik. For mange giver det god mening at bygge små, forudsigelige ritualer ind: morgenkaffe i ti minutter uden skærme, et aftenkram på fem minutter, eller en kort gåtur efter arbejde hvor den ene taler, den anden lytter.
Intimitet må gerne være kreativ. Brug sanser, der beroliger. Leg med tempo, berøring, musik eller lys. Gør det let at lykkes: mindre kan sagtens være mere, hvis det betyder, at I begge kan være til stede.
Det kan være svært selv at se, hvor I kører fast. Terapirummet bliver faciliteret som et neutralt sted. Jeg er ikke interesseret i at finde den skyldige eller den forkerte. Jeg er heller ikke interesseret i at tale om hvad der er urimeligt eller hvad den anden burde vide eller gøre.
Jeg er interesseret i at møde jer som de mennesker I er, og vi sammen øger opmærksomheden på hvordan I kan skabe kontakt til hinanden, og evt. hvordan I mister den.
Hvis I er nysgerrige på, hvordan samtalerne foregår, kan I læse om hvad snakker man om i parterapi. Mange par med ADHD-problematikker får også gavn af at forstå deres tilknytningsmønstre, fordi ADHD og tilknytning ofte farver hinanden i konflikter og i intimiteten.
Og hvis du sidder og tænker: “Må vi komme, selv om kun den ene har en diagnose?” Svaret er ja. I behøver ingen diagnose for at arbejde med det, der sker imellem jer. Jeg ser mennesket og ikke diagnosen i min praksis.
På trods af at ADHD er en anerkendt diagnose, ser jeg det ikke som en fejl eller en defekt, og jeg patologiserer ikke. ADHD er en sund reaktion på noget usundt udefra. Det er en anden måde at være i verden på.
Jeg har set mange par få langt mere ro, glæde og intimitet, når de begynder at erkende deres forskellighed, som et fælles vilkår i stedet for en personlig fejl. Når begge parter kan acceptere hinanden som dem de er, snarere end at diskutere hvem der er rigtig, og hvem der er forkert, er der større sandsynlighed for at de føler sig mødt. Og det giver mere håb og motivation i parforholdet.
Hvis I vil have hjælp til at gøre det i praksis, kan I læse mere om parterapi hos mig i The Praxis eller booke en kort, gratis forsamtale via book tid. Jeg har klinik i København K og tilbyder også online forløb. I er altid velkomne, uanset om I kommer som par eller alene.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.

At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt