Blikket skærper, stemmen bliver mere skarp eller helt stille, hjertet banker. Måske hører du dig selv sige noget, du ikke mener, eller du trækker dig og lukker ned. Det er at være trigget. Jeg møder det hver eneste uge i mit terapirum, og jeg kender også fornemmelsen indefra. Det gør ikke dig forkert; det er blot dine følelser, der signalerer, at noget vigtigt i dig forsøger at beskytte sig.
Når vi bliver trigget, aktiveres nervesystemets alarmsystem, og emotioner spiller en stor rolle, hvilket gør behovet for selvregulering essentielt. Det sker hurtigt, som en refleks, og aktiverer stærke følelser. En trigger kan være en bestemt tone, et blik, en sætning, en afvisning, rod i aftaler, en sen sms, en telefon der vendes med skærmen ned. Ikke fordi partneren nødvendigvis gør noget slemt, men fordi noget i nuet minder kroppen om tidligere oplevelser af at være alene, afvist, forkert, ignoreret eller kontrolleret.
Det er ikke viljestyret eller et bevidst valg. Du kan være nok så klog, omsorgsfuld og ressourcestærk og alligevel blive fanget i mønstre, der ikke føles som dig. Kroppen går i kamp, flugt, frys eller please. Alle de gode intentioner forsvinder og det er smertefuldt for jer begge.
Jeg arbejder kropsnært med de øjeblikke for at fremme følelsesmæssig intelligens. Ikke for at fjerne dem, men for at skabe rum omkring dem, så du og I kan vælge noget andet end autopiloten.
Kærlighed er tæt kontakt. Tæt kontakt vækker nervesystemet. Det er helt almindeligt. Når vi knytter os til nogen, bliver det vigtigere, hvad den anden gør. Derfor reagerer kroppen hurtigere og stærkere, når den opfanger et muligt brud i kontakten.
Ingen af reaktionerne er forkerte; hver reaktion er en naturlig reaktion på en trigger. De opstod engang for at beskytte noget sårbart. Udfordringen er, at de ofte skaber mere afstand i parforholdet, selvom længslen i bunden er kontakt.
Nogle gange hjælper det at vide, at der ikke er noget galt med dig. Andre gange skal kroppen have konkrete, små justeringer for at få plads.
Ikke alle triggere har samme vægt hver gang. Men mønsteret er ofte genkendeligt, når du begynder at lægge mærke til det.
Tre faser der kan stå alene eller hænge sammen. Det handler om at opdage, regulere og reparere.
At opdage det tidligt er en kæmpe gevinst. Det giver dig et valg, selv når det føles svært.
Selvregulering er ikke at rette sig ind eller bide det i sig. Det er at bringe kroppen tilbage i et spændingsniveau, hvor du kan være i kontakt med dig selv og den anden på samme tid.
Reparation er et kærlighedssprog. Det skaber tryghed, ikke perfektion.
Øvelser der er enkle nok, til at kunne bruges midt i en konflikt. De må gerne tage under to minutter.
Når I ønsker at tage det helt fra toppen og gøre det lettere at bremse, kan jeg anbefale at læse min artikel om at stoppe konflikten inden I bliver trigget og øve en fælles pauseknap derhjemme.
De flestes konflikter er ikke enkeltstående. De er en kædereaktion. Én bliver mere insisterende, den anden trækker sig. Den insisterende bliver mere desperat, den trækkende trækker sig mere. Begge føler sig alene.
Jeg tegner ofte cirklen for par: Hvad sker der hos dig, når jeg gør sådan? Hvad gør det ved mig, når du gør sådan? Når begge får blik for kædereaktionen og udviser følelsesmæssig intelligens, stopper de med at være hinandens fjender. De får en fælles opgave og et perspektiv på dynamikken, set fra relationen, og ikke blot fra deres eget perspektiv.
Triggers opstår ikke i tomrum. De er bundet til dine tidlige erfaringer med nærhed og afstand, og til de måder, du lærte at være i relation, for at passe på dig selv. Nogle holder øje og går tæt på, andre venter og trækker sig indtil der er fuld sikkerhed. Begge dele giver mening. Vi kalder det ofte tilknytningsmønstre.
Når et mønster aktiveres, føles nutidens situation ofte større end den er, fordi følelserne fra fortiden spiller ind. Det er ikke, fordi du overdriver. Kroppen har sat gammelt og nyt sammen. Venlighed og nysgerrighed mod dig selv hjælper. Ikke skam eller kritik.
Jeg ser igen og igen, at bare det at kunne sige: Nå, her er mit mønster, løfter trykket. Din partner bliver ikke modstander. I bliver to, der kigger på noget tredje.
Ord kan eskalere eller dæmpe. Når du er triggered, er det fristende at finde fejl og lytte til egne antagelser om den anden. Det hjælper sjældent. Prøv sætninger, der beskriver din oplevelse og dine behov.
Ord, der sjældent hjælper: altid, aldrig, du gør mig…, du er… Altså generaliseringer og identitetsdomme. Du må gerne have din smerte. Den fylder bare mindre hos den anden, når du taler indefra: jeg, min krop, mine billeder.
Skam er hyppig, når vi taler om at være trigget. Skam siger: Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen. Hvorfor bliver jeg ved. Skam lammer, og så mister du tilgangen til de ressourcer, du faktisk har.
Når skammen bøjer lidt af, kan forbindelsen genoprettes.
Intime øjeblikke er sårbare. Kroppen er tættere på, sanserne skærpes og tempoet kan løbe fra jer. Man kan nemt blive overvældet og gamle sår vækkes, selv i et varmt og kærligt forhold.
At tale om længsler, følelser, og grænser kan være sårbart. Når det sker med blødhed og ro, skaber det plads til både lyst og tryghed. Og ja, det er helt normalt at have brug for at lande i kroppen, før lysten kan få plads.
Selvregulering bliver lettere, når du ikke kun øver midt i stormen. Små, daglige pauser og kropslige markører giver et lavere grundniveau af spænding.
Det er ikke selvforkælelse. Det er vedligehold af din kapacitet til at være i kontakt.
Lav evt. en lille aftale om, hvordan I regulerer sammen. Selvregulering kan være rituelt og ligetil.
Målet er ikke at undgå alt ubehag. Målet er at være to om trykket, så ingen står alene.
Nogle er bange for, at selvregulering betyder at ignorere sig selv. Og det giver god mening. Følelserne er så overvældende og føles så vigtige, at det kan være ufatteligt svært at rumme dem. Regulering gør det nemmere at mærke grænser og sige fra uden at angribe.
Grænser beskytter relationen. De er ikke en mur, men en dør der kan åbnes og lukkes.
Reparation er ofte den glemte del af kærlighedsarbejdet. Mange siger undskyld for hurtigt uden at få kroppen med. Jeg foreslår en lille model:
Fem små trin kan ændre måden, I lander på. Nogle par lægger en hånd på hjertet, når den anden taler, for at minde sig selv om at lytte.
At være trigget handler i sidste ende om sårbarhed og følelser, hvor følelsesmæssig intelligens kan hjælpe med at navigere i disse komplekse reaktioner. Når vi kan skabe et rum, hvor sårbarhed bliver mødt med nærvær i stedet for hurtige løsninger, vokser tilliden.
Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder med det fokus, har jeg skrevet om hvordan I bygger tillid i parforholdet. Det er ikke et idealbillede. Det er håndgribelige greb, små skridt, gentaget i hverdagen.
Tillid vokser ikke af perfektion. At arbejde med tillid betyder ikke nødvendigvis at smide sit skjold, men at der er mulighed for at sænke det lige tilpas nok, så det stadig føles trygt. Tilliden vokser af at gå til og fra, at mødes igen, at vise sig, når det føles selvafslørende. Den vokser, når kroppen får lov til at erfare, at det er trygt.
Mange par oplever, at de taler og taler, og alligevel vender tilbage til samme igen og igen. Her kan det hjælpe at få en tredje part ind, der ikke bliver trigget på samme måde og som kan holde tempoet nede. I er velkomne hos mig til parterapi København, hvor jeg støtter jer i at blive opmærksom på kædereaktionerne, øve pauser og finde tilbage til kontakt, selv når tempoet stiger.
Du er også velkommen alene. Det kan være en stor hjælp at få styr på egen banehalvdel. Jeg arbejder med konkrete øvelser i rummet, så det bliver mere end ord.
Hvis du vil have en konkret liste at gemme i telefonen, kunne den se sådan ud:
Og så en aftale med dig selv om at fejre de dage, hvor du husker bare lidt af det.
Selvregulering er en færdighed. Den gror i mødet med et roligt nervesystem, der kan være med dig. Det kan være din partner, din ven, eller en terapeut. I terapien skruer jeg tempoet ned, vi arbejder titreret med pauser inden der kommer for høj aktivering. Vi leder efter det, der føles trygt nok, og begynder derfra.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg arbejder, kan du læse mere om min tilgang til parterapi og se, om det taler til dig. Terapi er ikke et nederlag. Det er selvomsorg og at tage sig selv (og sin partner) alvorligt. Og i de fleste også en erkendelse af, at kædereaktionerne ikke virker.
Det er svært at praktisere selvregulering, når kalenderen er fyldt, for lidt søvn, maden er i hånden fra A til B, og opmærksomheden er trukket i alle retninger. Nervesystemet tåler meget, men det tåler ikke for meget over længere tid.
Det lyder banalt. Det virker, når det gentages. Kroppen elsker forudsigelighed.
Forebyggelse er ikke kontrol. Det er viden og aftaler derhjemme, der sænker risikoen for at blive overvældet.
Når I ved lidt mere om hinandens landkort og tager ansvar for jeres eget, bliver terrænet mindre farligt.
Der er par, der kommer ind, hvor alt de taler om bliver til en eksplosion. Ordene der bliver sagt bliver vendt og drejet, tolket og analyseret. Selv det non-verbale sprog bliver årsag til angreb. Her går vi endnu roligere frem. Vi fokuserer på ét tema og holder flere pauser de første gange. De får støtte til at blive opmærksomme på hvad der sker imellem dem, og hvad der sker i dem selv i relationen. Når det lykkes, begynder de at mærke lethed og mere forbundethed. Og derfra er det nemmere at prøve nye skridt.
I er velkomne til at mærke, om I vil have støtte til det arbejde. Jeg har praksis i København K og arbejder med både par og enkeltpersoner. Læs gerne, hvordan et forløb kan se ud, hvis I overvejer parterapi København.
Det er let at fokusere på fejl. Kroppen er mere tilbøjelig til at registrerer faresignaler end tryghed. Det gør det svært at mærke det, der faktisk fungerer. Jeg inviterer ofte par til at vænne øjnene til at se det der virker og det der er trygt.
At fodre det, der virker, er ikke at ignorere det svære. Det er at opdage flere nuancer og give kroppen en reference for tryg kontakt, som den kan huske, når presset stiger.
Kærlighed er handlinger i små rytmer, som gentages. Når du siger: Jeg vil gerne prøve igen. Når du lægger telefonen væk, mens I taler. Når du spørger: Skal vi tage en pause nu. Når du opplever den andens stilhed som en pause, ikke en straf. Det er kærlighed, som kroppen kan mærke.
Jeg ønsker, at du læser dette som tilladelse til at være menneske. At være trigget betyder ikke nødvendigvis, at du er svær at elske, men at det kan være svært for dig at have tillid til at være elsket.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt
