Kan man få tilskud til parterapi?
Parforholdet kan i mange tilfælde reddes med parterapi, hvis I investerer i det
TILSKUD TIL PARTERAPI
Er du i krise, og din læge vurderer, at krisen er udløst af en konflikt i parforholdet, kan du i nogle tilfælde få tilskud til parterapi. Du kan få tilskud til parterapi, med en henvisning fra lægen. Henvisning gives hvis der er opstået en pludselig krise, og lægen skønner, at der er brug for terapi.
Det er også muligt at søge parterapi, eller psykologhjælp hos private sundhedsforsikringer, forsikringsselskaber og fagforeninger.
Der er også enkelte kommuner i landet, der tilbyder gratis parterapi (eller med delvis brugerbetaling), som en mulighed for at undgå skilsmisse. I Region Hovedstaden, er dette dog ikke en mulighed.
HVILKE PARTERAPEUTER GÅR UNDER TILSKUDSORDNINGEN
En parterapeut er ikke en beskyttet titel, og derfor er det ikke alle parterapeuter der går under tilskudsordningen.
Typisk vil det være hos en autoriseret psykolog, henvisning gives til.
Der kan imidlertid være lang ventetid hos en autoriseret psykolog, og priserne ofte højere, end hos en psykoterapeut MPF med en parterapeutisk efteruddannelse.
Så I må opveje pris og ventetid, og om evt. tilskud giver mening, i jeres situation.
HVORDAN VÆLGER VI DEN RIGTIGE PARTERAPEUT?
Når I vælger en parterapeut, er det vigtigt at I har en god mavefornemmelse af personen. At den måde vedkommende arbejder på matcher jeres behov og dem I er, og at vedkommende er kompetent.
I kan også med fordel undersøge parterapeutens erfaring.
Eftersom ’parterapeut’ ikke er en beskyttet titel, er den faglige baggrund meget svingende og nogle gange endda etisk tvivlsom. Nogle parterapeuter har en uddannelse og en faglig baggrund på otte weekend moduler, mens andre har læst i 5 år eller mere. Prisen afspejles ofte deraf.
Som udgangspunkt, vil en parterapeut med en baggrund som psykolog, eller psykoterapeut MPF, være et godt pejlemærke, for solid faglig baggrund.
HAR DU FÅET TILSKUD TIL PARTERAPI?
Har din læge givet dig en henvisning, er næste skridt at finde den rette terapeut.
Når det knirker i parforholdet, kan det gå ud over parternes livskvalitet og trivsel. Jo før I kan begynde jeres arbejde, jo bedre. Konflikterne i parforholdet kan hurtigt vokse sig, så store og gå helt i hårknude. Og det vil ofte blot kræve flere sessioner med parterapi i sidste ende.
Vil I høre mere om hvem jeg er, eller hvordan jeg arbejder, er I velkommen til at booke en gratis forsamtale nedenfor. Min baggrund er psykoterapeut MPF, med en efteruddannelse som parterapeut og sexolog. Jeg er medlem og godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, samt DACS (Dansk Forening for Klinisk Sexologi).
Læs mere om parterapi her.
KLIENT ANBEFALINGER
FAQ TILSKUD TIL PARTERAPI
Gives der tilskud til parterapi?
Flere kommuner er begyndt at tilbyde gratis parterapi, for at forebygge skilsmisse. Men desværre er det ikke alle kommuner der er med i den ordning og du må forhøre dig i din kommune. Der er også enkelte private sundhedsforsikringer der giver tilskud eller dækker udgiften til parterapi. Sygesikringen Danmark giver under visse betingelser tilskud til samtaler hos en psykolog.
Hvor meget kan man få i tilskud til parterapi?
Som udgangspunt gives der ikke tilskud til parterapi. Der er imidlertid enkelte private sundhedsforsikringer der enten giver et tilskud eller dækker udgiften. Der er også flere kommuner der tilbyder gratis parterapi, for at forebygge skilsmisse. Her kan du forhøre dig hos din kommune.
Den nødvendige reparation efter en konflikt i parforholdet
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Kærlighed i singlelivet
Er du enten frivilligt eller ufrivilligt blevet ramt af singlelivet, og længes efter at mærke kærligheden igen?