For 300 år siden var parforholdet underlagt faste rammer. Mand og kone var begge klar over, hvilken rolle de skulle udfylde, og hvilken funktion ægteskabet havde, nemlig at sikre slægten. I dag er rammerne frie, og vi er ikke bundet af normer og forventninger fra fortiden, selv om der stadig er rester, der hænger ved. De eneste rammer for parforholdet er dem, vi selv beslutter. Parforholdet er en konstruktion, de involverede parter selv bliver enige om og skaber: om de ønsker et monogamt eller åbent forhold, om de vil have børn eller ej, bo sammen eller hver for sig, om de vil have separat eller fælles økonomi.
Der findes ingen ‘rigtig’ eller ‘forkert’ måde at være i et parforhold på, så længe ingen lider skade. Hvilken grad af frihed man ønsker i sit forhold, hvad ens drømme er, hvordan man definerer utroskab, og hvad man ikke vil acceptere, er alt sammen noget, parterne skal blive enige om. Desværre kører mange par helt ureflekterede ind i forholdet og former det sådan, som de har lært det hjemmefra. Forholdet er noget, der sker for os, noget, der ubevidst tilpasses ad hoc, snarere end noget, vi beslutter os for og skaber i fællesskab.
Når vi har fundet den, vi elsker, vil vi gerne forenes med personen og skabe en fremtid sammen. Der kan imidlertid være en del angst forbundet med at opdage, at vores partner fortsat er fri til at vælge sin egen fremtid uden os. At vi er to selvstændige individer, er sjældent noget, vi tænker over. Vi går automatisk ud fra, at vi er enige, slår automatpiloten til og lader forholdet køre sin gang.
Når vores forskellighed dukker op til overfladen i form af modstridende ønsker, bliver vi angste og bruger alt, hvad vi har lært, til at fjerne forskelligheden, så vi igen kan vende tilbage til en harmonisk enhed. Der findes mange mekanismer, med hvilke man kan fjerne forskellighed, men de er alle automatiske og ikke udtryk for gennemtænkte handlinger. Vi kan fx begynde at kritisere hinanden og gøre hinandens valg ‘forkerte’ eller ulogiske, vi kan tage offerrollen på os (“se nu, hvad du gør ved mig”), eller vi kan straffe hinanden med stilhed, vrede, frustration og afmagt. Vi vil gå langt for at fjerne vores modstridende ønsker, som grundlæggende bunder i et dybtfølt ønske om ikke at blive forladt. Og det er i erkendelsen af vores dybtfølte ønske, at vi kan tale sammen fra et helt andet sted og give hinanden plads til at vokse som individer i forholdet. Se nye måder at leve sammen på og samtidig opdage, at der ikke nødvendigvis lurer en fare om hjørnet, blot fordi vores partner har drømme og private ambitioner, der ikke nødvendigvis bidrager til forholdet.
Når forholdet overlades til sig selv, kan det hurtigt blive en glidebane, hvor konflikter får plads til at vokse. Det er alene op til partnerne at skabe rammen for, hvordan de vil være sammen som par. Jeg tror, de færreste ønsker et konfliktfyldt forhold, og det er i ønsket om at gøre noget andet, at vi kan skabe den forandring, vi ønsker. Det er sjældent problemerne, der er problemet; det er det, der forhindrer os i at løse problemet, der er problemet. Og et af problemerne kan være, at vi ikke taler om, hvorfor vi stadig er sammen som par, og husker det værdifulde; at vi ikke taler om, hvordan vi vil være sammen som par fremover: Har vores værdier ændret sig, siden vi mødtes, og har vi stadig de samme mål? Ønsker vi den situation, vi er i lige nu, eller skal vi sammen skabe forandringer?
Som par går vi igennem flere livsfaser, hvis vi altså forbliver et par. Da vi mødte hinanden, var vi et bestemt sted i livet, men livet går sjældent lige ud ad landevejen. Der er bump undervejs, og vi udvikler os, får nye roller og forandrer os som mennesker og derfor også som par. Desværre er det sjældent noget, vi taler åbent om. Vi holder fast i det, vi kender, og bilder os ind, at det stadig er sådan. Vi flytter sammen, vi bliver forældre sammen, den ene eller begge vil dyrke karrieren, børnene bliver store og flytter hjemmefra, den ene mister jobbet, og der opstår måske sygdom, der også påvirker forholdet. Hver gang vi kommer i en ny situation, udvikler vi os, og det er særligt her, det er en god ide at være bevidst om, ‘hvordan det er for mig, når…’, og ‘hvordan det er for os’. Har det ændret noget i forhold til os og vores drømme?
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Forhåbentlig befinder du dig i et forhold du selv har valgt. Du har valgt din partner som den vedkommende er, og ikke den, du ønsker vedkommende ville være.
Parforholdet begynder ofte med en eksplosion, der åbner op for kærlige følelser og strømme af livsglæde, som desværre også hurtigt kan implodere, i mødet med en grå hverdag
