volder@thepraxis.dk

BOOK TID

JEG TØR IKKE VISE ANDRE MIN SÅRBARHED

Der er ikke plads til sårbarhed i vores perfekte verden, hvor vi alle er super-mennesker der kan overkomme alt

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Vi bader i succeshistorier, særligt på de sociale medier hvor vi dagligt læser om “venner” der netop er landet i JFK Airport, lige har fået vokset bikinilinien, tabt 12 kilo, købt ny Balenciaga taske, eller checker ind på den hotte natklub med de smukkeste veninder der i virkeligheden er start fyrrerne, men ligner nogle på 25.

Har du nogen sinde hørt om en på Facebook der følte sig ensom, blev fyret eller dumpet? Nej, vel. Det er nemlig forbundet med stor skam, når vi ikke bliver set i lyset af succes. Hvis du er ensom er der nok noget galt med dig, og sårbarhed = svaghed.

Vidste du at der gennemsnitligt på google er 110 om måneden, der søger på “Jeg hader mig selv”? Det er ikke mærkeligt, når alt omkring os stråler af succes og skønhed, og ingen har modet til at vise sin sårbarhed, og indrømme at de har haft en lorte-dag og forøvrigt har fået en bums på hagen.

AT LUKKE NED FOR SÅRBARHEDEN

Når du lukker ned for din sårbarhed, betyder det også at du lukker ned for en masse godt i dit liv, som kærlighed, tillid, tilknytning og lykke. At elske nogen kræver at du tør at være sårbar og at udvise empati er helt umuligt uden. At have modet til at, inderligt at fortælle en anden “jeg savner dig”, eller “jeg har brug for dig lige nu”, kan naturligvis indebære den risiko, at vores følelser ikke er gengældt og det vil oftest føles enormt ensomt og sorgfyldt. Istedet vælger mange af os, at tage kontrollen i egen hånd og lukker helt ned for den risiko – og dermed sårbarheden, hvilket bare efterlader os isoleret og uden mulighed for tilknytning til andre omkring os. Mange vil mene, at det er bedst at forvente det værste og minimere risikoen for at blive såret. Jeg vil mene, at det er bedst at tage chancen.

Vi er ikke født som maskiner, udstyret med en tænd/sluk knap, vi er sociale mennesker, der har brug for mennesker omkring os. Vi har brug for at elske og vi har brug for at blive elsket. Vi gør ikke os selv (eller andre omkring os) en tjeneste ved at være hårde som sten og kolde som is, tværtimod. Vi skal turde at fejle og turde at være imperfekte og ydermere, turde sige det højt! Dem der elsker dig, elsker dig uanset – og endnu mere.

Husk på at sårbarhed ikke er en svaghed (som mange vil påstå), det kræver et enormt mod.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).