volder@thepraxis.dk

BOOK TID

SØGER DU BEVIS PÅ AT DIN PARTNER ELSKER DIG?

Hånden på hjertet – hvor mange gange har du ikke sagt eller tænkt: “Jeg gider ikke løfte en finger, før hun/han har gjort noget andet for mig”?

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Ofte når vi tænker på kærligheden mellem to personer, så skal den helst være lige. Du skal elske mig lige så meget, som jeg elsker dig. Og gerne lidt mere, men i hvert fald ikke mindre!

Dette behov bliver i praksis ofte udspillet med tanker som: “Hvis han/hun ikke gider hjælpe mig med (afslut selv sætningen), så gider jeg i hvert fald heller ikke (afslut selv sætningen)”. Eller: “Hvis han/hun ikke engang vil gøre (afslut selv sætningen) for mig, så vil jeg heller ikke (afslut selv sætningen) gøre det for ham/hende”.

Og sådan kan vi begge gå rundt og ønske, at vores partner ville gøre noget for os, mens vi ikke gider gøre noget for ham/hende. Det får os til at føle os som magtesløse, udmattede krigere, alt imens vi bare drømmer om at kunne være lykkelige. Og det starter hos den anden! Ansvaret for vores fælles lykke tager vi ikke selv på os, men vi placerer det hos vores partner, og hvis han/hun f.eks ikke gider deltage i køkkenet, så er det hans/hendes skyld, at vi ikke er lykkelige som par.

NÅR VI ER FANGET I ET MØNSTER SKER DER OFTE:

KÆRLIGHED KAN IKKE FORCERES

Problemet er, at vi ikke vil tvinge vores partner til at elske os – det er ikke værdigt. Han/hun skal elske os af sin egen fri vilje. Men vores partner ved ikke, hvordan vi ønsker at blive elsket, og han/hun elsker, som han/hun har lært bedst. Når det ikke stemmer overens med de ønsker, vi har, går det ofte galt, og vi bliver frustrerede og vrede. Vores forsvar og gamle handlemønstre tager over, og projektet – at gøre sig selv elskværdig (som det er i fri kærlighed) – bliver svært at gennemføre. Kærlighed skal komme af sig selv og gives frivilligt. Ingen vil kræve eller kræves kærlighed af en anden. Det føles uværdigt. På samme måde som forståelse heller ikke er noget, der kan kræves og forlanges på kommando.

I stedet for en krævende holdning og en krampagtigt insisteren på, at den anden skal indse og forstå, kan vi forholde os åbent til hinanden med en mere sårbar holdning, hvor vi spørger ind til hinanden om den hjælp, vi har brug for. Vi kan spørge på en sådan måde, så den anden er fri til at modtage eller afvise ønsket. Hermed behandler vi heller ikke den anden som et objekt, der skal gøre, hvad jeg siger.

Ofte reagerer vi ikke på det, den anden rent faktisk siger eller gør, men på det, vi forestiller os, at den anden mener med det, han/hun siger eller gør. Og for par, der er usikre på hinanden, vrede, skuffede og kede af det, kan en sådan automatreaktion skabe problemer, da det er et forsøg på at kontrollere den anden eller få den anden til at elske sig. Hvis du vil mærke jeres kærlighed, må du kommunikere med din partner, og du må samtidig lære at være stille og lytte.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).