Den nødvendige reparation efter en konflikt i parforholdet
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Hvor meget af mig, skal jeg opgive, for at være sammen med dig? Det siger sig selv, (hvis parforholdet skal være en vellykket relation), at begge parter må opgive noget. I er to forskellige, der skal finde ud af at mødes et sted, og vi kan ikke få alt som vi vil have det, eller alt som vi ønsker, uden at den anden helt opgiver sig selv.
At I er to forskellige, med forskelligt temperament, forskellige værdier og forskellige standarder, har I allerede opdaget, og sandsynligvis også de problemer, der er forbundet med jeres forskellighed. Måske I ikke er enige om pligterne i hjemmet, økonomien, eller de forventninger I har til hinanden.
Skal vi have fællesøkonomi? For nogle er det et symbol på at den andens villighed til at forpligte sig, for andres opleves den som at blive frarøvet selvstændighed.
Er det ok at have hemmeligheder for hinanden? Nogle vil mene ‘absolut ikke, vi deler alt’ mens andre oplever at mystikken og det spændende forsvinder, når alt er delt.
Må der være grænser imellem jer? Dette kan sætte himmel og hav i bevægelse, hvis den ene mener at forholdet skal være grænseløst og vi skal ofre os for hinanden, mens den anden mener det er helt i orden, at være optaget af sit eget.
Listen over sammenstød pga. forskellighed er endeløs, og der findes ikke noget endegyldigt svar, eller noget der er mere rigtigt end noget andet. Det er bare forskelligt. Og det er op til jer at aftale hvordan jeres ramme skal være.
Problemerne opstår når der ikke er accept af hinandens forskellighed. I stedet forsøger de fleste par forsøger at udligne forskelligheden. Bl.a. fordi det føles trygt når vi er enige, ellers for at undgå konflikterne.
Typisk giver den ene op for at undgå konflikten, og bare gør som det bliver sagt (forsøger at blive som den anden). Det ender som regel med at den der giver op, forsvinder mere og mere, og bliver til sidst en tom skal. Og den anden føler sig alene med ansvaret og ensom i parforholdet.
Ellers går begge parter i krig mod hinanden, ved at forsøge at overbevise og manipulere hinanden, til at gøre den andens opfattelse forkert, og egen opfattelse til den rigtige.
En øvelse kan være at tage en snak om de forskelligheder der skaber problemer i jeres forhold. En nysgerrig* og accepterende snak om hvad I ønsker og forventer, vel vidende at I nok ikke kan få det hele. Her må vi gøre op med os selv, om det er parforholdet der er vigtigst, eller om det er, at få ret / sin vilje.
*at du lytter til den anden. Ikke til dine antagelser eller overbevisninger, men forholder dig til det, som den anden siger.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Er du enten frivilligt eller ufrivilligt blevet ramt af singlelivet, og længes efter at mærke kærligheden igen?