Konflikterne i parforholdet er ikke problemet

Det er måden vi ofte vælger at løse konflikterne på, der kan skabe problemer for os i parforholdet.

Når skænderierne for alvor tager til og ruller sig ud i tide og utide, blot én af parterne siger noget i en forkert tone, eller har glemt noget fra indkøbslisten, har konflikterne for alvor skabt afstand mellem parterne og de er fanget i et fastlåst mønster.

Skænderiet begynder måske med en bemærkning om den forkerte tone, men ender hurtigt at handle om de sidste mange års svigt og skuffelser, blevet inddraget i diskussionen. De samme gamle argumenter og frustrationer bliver vækket til live og bragt på banen for 117. gang. Hurtigt er begge parter klar til kamp, men det er i de færreste tilfælde, at parterne ved, hvad de skændes om.

Kører i ring

Det bliver blot den samme diskussion om og om igen. Der bliver holdt regnskab og gammelt bevismateriale mod vores partner bliver hevet frem. Det bevismateriale, der dømmer ham/hende som den urimelige, hensynsløse, egoistiske eller forkerte i forholdet. Den der får længst taletid, har magten i skænderiet.

Nogle gange bliver konflikten til en eksplosion og andre gange ender den bag sammenbidte kæber og larmende tavshed. Der er ingen vindere i et sådant skænderi. Ingen af dem får hvad de har brug for, og de ender begge som sårede krigere og afstanden mellem dem, lidt større.

Mange par oplever at de kæmper og kæmper og lige meget hjælper det. De er fastlåste i konflikterne og kan ikke se andre muligheder eller en vej ud af det. De begynder også ofte at gøre deres partner ansvarlig for konflikterne. ‘Hvis bare vedkommende ville give sig / gøre noget andet, så behøvede vi ikke det her hver gang’.

De kommer aldrig rigtigt over på den anden side eller til sagens kerne. Hvad er det egentlig konflikten handler om. Hvad er det egentlig de diskuterer. Ofte ender det med verbale overfald på hinanden, hvor de angriber og bebrejder hinanden for enten at være dem de er, alt det de ikke er, eller hvad de burde være. De forholder sig ikke til hinanden som dem de nu engang er. Og som dem de selv frivilligt har valg.

At forholde sig til hinanden

Ingen af parterne tager ansvar for konflikten, eller egen opførsel i konflikten, det er næsten altid den andens skyld. De har mere travlt med at finde fejl hos den anden, end at vende blikket indad, og se hvad de selv bidrager med. De er blevet optaget af sig selv, og ikke den anden eller relationen.

Ingen kan dog fralægge sig ansvaret for konflikten, så længe de er en del af den. Heller ikke selvom det kan virke urimeligt. Når de er ved at blive kvalt i de endeløse skænderier, må de stoppe dem. Bare én af parterne træder ud, er konflikten forstyrret. De bidrager ikke til noget, og når parterne er fanget i et fastlåst mønster, kan de heller ikke bidrage til noget.

Det er blevet en ensom kamp om at vinde kampen, og ikke om, at få et godt parforhold. Gå væk fra det. Tag en time out, træk vejret og vend tilbage, uden den angribende tone. Hav mere travlt med at lytte end at tale. Sid evt. på hænderne imens. Kig kærligt på din partner og hold evt. om vedkommende. Bryd skænderiet med humor, grin af det.

Og når I er klar til at mødes kærligt, kan I være nysgerrige og respektfulde, når I skal undersøge hvad konflikten egentlig handler det om.

Cirkeline Volder / The Praxis

the praxis parterapi

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Klient anbefalinger

Seneste indlæg

Få fem gode råd til jeres parforhold

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).