Den nødvendige reparation efter en konflikt i parforholdet
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
Når der er noget vi ikke får i parforholdet, kan vi enten kæmpe for det vi vil have, eller vi kan acceptere at vi ikke kan få det. Hvile i den beslutning, velvidende at din partner fik sin vilje.
Det er imidlertid et sundt instinkt at kæmpe for det vi vil have, men har du reflekteret over hvordan du kæmper? Og hvad det gør ved jeres forhold? Ofte udspilles det på en måde hvor projektet om at få det vi vil ha’, bliver vigtigere end den anden part. Det bliver på bekostning af den andens vilje, uden opmærksomhed på hvad den anden ofrer for forholdet. Men snarere som en ret vi har, til at få hvad vi vil have.
Det kan være at du har det svært ved at din kæreste skal i byen med vennerne, og vil have at vedkommende skal blive hjemme og prioritere dig. Eller en kamp om hvad man bør gøre i hjemmet, fx at handle ind til ugen hver lørdag, hvor den anden ikke gider bruge sin lørdag på det.
Bliver det en ligeværdig og ’voksen’ forhandling mellem jer. “Det her er vigtigt for mig, og jeg ved at der også er noget der er vigtigt for dig, men hvis nu vi gør som jeg vil have, så er jeg villig til at ofre noget andet”
Går I i kamp og forsøger at overbevise hinanden om hvem der har ret, og hvis måde der er den ‘rigtige’ måde? Taler ned til hinanden og gør hinanden forkerte?
Undgår i konflikten ved at lade som om den ikke er der, går i stilhed mens frustrationen vokser og ingen af jer får jeres vilje? Kun tavshed og afstand når I nærmer jer emnet eller lørdag formiddag.
Straffer du din partner i trods? Når du ikke gider, så gider jeg i hvert fald heller ikke? Eller ofrer du dig selv? “Nu har jeg XYZ i 5 år for dig, og så gider du ikke engang XYZ for mig”
Bringer du det op ved enhver given lejlighed og bebrejder til evig tid? “Ja du gider jo heller aldrig noget for mig”
Når du holder fast i kampen og ikke vil acceptere din partners egen frie vilje, holder du dig selv fast i en frustration, der æder de fleste op indefra. Den er samtidig svær at argumentere for, for de fleste ved godt helt rationelt, at parret består af to selvstændige mennesker med egen fri vilje.
Men du burde… Og hvis jeg var vigtig nok for dig, ville du gøre det her for mig. Men hvad med den anden part, hvad ofrer du for vedkommende?
I parforholdet kan vi ikke få alt som vi vil have det, og vi må ofre noget for hinanden. Jeg taler ikke som en automatisk ofring som en måde at gå ind i parforholdet på, men om en reflekteret ofring, fordi det også er vigtigt for mig, at du får din vilje.
Er du villig til at opgive noget for din partner eller vil du bare ha’ hvad du vil ha’.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Konflikter og skænderier er uundgåelige i et parforhold. Vi kan ikke undgå at komme til at såre hinanden, blive irriteret og vrede, men hvordan repareres forholdet efter konflikten?
Er du enten frivilligt eller ufrivilligt blevet ramt af singlelivet, og længes efter at mærke kærligheden igen?