Hvor mange gange har du fanget dig selv i at være irriteret over at det altid er dig der tilsidesætter egne behov eller aldrig er dig, der er den besværlige eller krævende?
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
Jeg taler dagligt med par hvor den ene af parterne (og nogle gange endda begge) oplever at det altid er dem der skal vise hensyn, tilpasse sig eller tilsidesætte egne behov for den anden.
Ofte er det et slidsomt overarbejde at have for vane at tilsidesætte egne behov. Og i de fleste tilfælde opleves det som en frustration, en afmagt eller en irritation på partneren, og udkommer som en bebrejdelse over, ‘aldrig at få lov’, ‘aldrig får plads’ eller ‘aldrig bliver hørt eller respekteret’.
Som regel udspiller det sig helt automatisk, som indgroede og tillærte mønstre fra fortiden. Som om, der ikke er et valg eller en mulighed for at gøre noget andet. Og i de fleste tilfælde udspiller det sig, for at undgå reaktioner, situationer eller stemninger, der kan vække ubehag. Fx angst for at blive afvist, bange for at den anden bliver skuffet eller vred eller for at undgå en konflikt. Følelser der føles her-og-nu, og i situationen føles som en reel risiko, men det er ofte følelser der hører hjemme i fortiden.
Måske du overbeviser dig selv om at konflikter er ‘farlige’ og noget der helst skal undgås, ved at holde noget af dig selv tilbage. Lukker ned for at undgå en situation hvor du skal argumentere for dig selv.
Måske du forsøger at være den søde og pleasende, når du fornemmer en konflikt, er under optrapning. Eller du kaster dig ud i forklaringer, for at overbevise den anden om din uskyld. Det kan også være at du ureflekteret og automatisk tilslutter sig den andens mening eller holdning, uden at mærke din egen, eller måske endda bevidst holder din uenighed for dig selv, og bare nikker enigt.
At undgå konflikter kan være forbundet med en angst for at blive dømt. Dømt for at være besværlig eller dum, eller for at undgå en situation hvor du risikerer at blive ydmyget. Det kan også være for at undgå at ende i en argumentation om hvem der er rigtig eller forkert, og skulle redegøre for dig selv. Eller at blive opfattet som besværlig og derfor risikerer at blive forladt.
Mange er også på overarbejde for at undgå at nogen bliver vrede, kede af det eller skuffet. De evner ofte at tilsidesætte egne behov og går på æggeskaller omkring den anden. De forsøger måske at ‘læse’ den anden eller gætte hvad den anden har brug for. De prøver ihærdigt at ramme plet, blot for at få et smil frem hos den anden, og dermed ubehaget på afstand. Nogen har en overbevisning at de skal være til rådighed for den anden, og ikke må have egne behov eller følelser. Hvis den ene er ked af det, må den anden ikke være tilfreds med livet.
Ved at undgå vreden, undgår de ofte angsten for at blive afvist, at blive skældt ud, gjort små eller forkerte. En smertefuld og ofte skamfuld følelse fra barndommen, de færreste har lyst til at genbesøge.
Når den anden bliver skuffet eller ked af det er det ofte den ubærlige opgave, at være ansvarlig for andres følelser, der holdes på afstand. Måske de har lært at være overansvarlige og derfor har en overbevisning om, at hvis den ene er ked af det eller skuffet, skal den anden fikse eller fjerne ked-af-det-heden. Og ofte ved at opgive sig selv.
Når angsten for at blive forladt, bliver for overvældende, kan det udspille sig som en opgave i at overbevise den anden, at dine behov er vigtigere for mig, end mine. De bliver ofte overansvarlige og passe mere på den andens følelser, end på egne.
Målet er at få status som uundværlig og derved en sikkerhed for ikke at blive forladt. Nogle gange også at få noget tilbage. Bare lidt. Og ofte ender de skuffet.
Ved den mindste utilfredshed fra partneren, eller udtryk for at de ikke er uundværlige, er der ofte gjort regnskab over alt det, de har ofret sig for den anden, og en mindre venlig påmindelse om, at de har krav på at få tilbage.
Nogle gange er det et bevidst valg at tilsidesætte egne behov, hvilket både kan være fornuftigt og nødvendigt. Men ved et bevidst valg er det af egen fri vilje, og sjældent forbundet med irritation og frustration. Ved indgroede mønstre derimod, er det en overbevisning fra fortiden som genspilles, og sjældent føles som et frit valg. Men fordi det føles sådan, betyder det ikke at det afspejler virkeligheden her-og-nu.
Det er i sagens natur også fornuftigt at værne sig mod ubehagelige situationer. Men ubehaget der er på spil her-og-nu, er sjældent et der opstår i den nuværende relation. Men en indre følelse der vækkes til live, og som holdes på afstand, ved at genspille den automatiske indgroede reaktion. Det var sådan det engang var. De ofte har lært hjemmefra. Som ikke er reguleret til den aktuelle situation eller relation.
Det er endda sandsynligt at den anden ville finde det befriende hvis der blev gjort oprør med det gamle mønster. Og ikke mindst at blive set som den vedkommende er, uden at blive tillagt egenskaber eller kvaliteter (eller mangel på samme), som der antages, men som vedkommende ikke selv kan genkende. Og måske er træt af at overbevise om ikke eksisterer.
Det er også muligt at de selv ville finde det befriende at kunne vælge sig selv, meningsfuldt tage vare på egne behov, og give sig selv den frihed ikke at være på overarbejde og på vagt hele tiden. At give slip på et overarbejde, der er bundet op på antagelser, forestillinger, gamle erfaringer og overbevisninger. Og især at kunne give slip på den irritation og frustration, som i de fleste tilfælde, er en frustration over det de selv gør, og ikke noget partneren får dem til (selvom det kan synes sådan).
Der bliver brugt smerteligt meget energi på at undgå situationer som, ‘du må ikke tro jeg er ligeglad, dine behov er vigtigere’, ‘bliver du skuffet er det mig der ikke tilstrækkelig’, ‘hvis jeg har modstridende behov, synes du sikkert at jeg er besværlig’, og ‘du forventer altid bare… og hvorfor er det altid mig’. Og i de fleste tilfælde, er det langt fra aktuelt, snarere tvært imod. Jeg hører ofte ‘det ville være en kæmpe lettelse hvis du bare valgte dig selv en gang imellem’ eller ‘det ville være en fornøjelse hvis du bare sagde hvad du ville have’.
Dit frie valg til at fortsætte med at tilsidesætte dig selv og egne behov, eller at tage chancen og vise lidt af dig.
Give dig selv muligheden for at gøre oprør med det gamle mønster, og opdage at du godt må være der. Som den du er. For gu er du og dine behov vigtige og din opgave ikke længere er at tilpasse dig, medmindre det er et valg. Du må også godt fylde. Du må også godt ‘være besværlig’, ‘i vejen’ og ‘på tværs’.
Du må have dine meninger også selvom din partner ikke er enig. Det gør ikke dig forkert, men forskellig.
Du må have dine behov. Det er ikke nødvendigvis din partners ansvar at indfri dem. Men så kan du forholde dig til hvad du så vil gøre.
Du må have alle de ønsker du vil, hvis du også kan tåle at få et nej. Uden at det nødvendigvis fører til oplevelsen af at blive afvist og nedprioriteret, men ganske enkelt måske bare er et ‘nej’, fordi din partner ikke kan levere ind på det ønske.
Du må have alle de følelser du har. Uden at skulle forsvare, forklare eller retfærdiggøre dem. Og uden at gøre din partner ansvarlig for dem. Det er dine følelser og dit ansvar at tage vare på dem. Du kan naturligvis række ud og bede om hjælp, men de vil altid være dit ansvar.
At tage chancen kan ofte være forbundet med hjertebanken og koldsved. Det kan føles overvældende, selvafslørende og svært. Ofte er det en følelse der ikke stemmer overens, med hvad der vil ske i virkeligheden. Og chancen kan tages i små skridt, så det ikke bliver for overvældende.
Det kan opleves som at tage en kæmpe risiko. En risiko for at komme i kontakt med alle de svære indlærte følelser, som fx angst for at blive forladt, at føle sig forkert, skyldig, have dårlig samvittighed, være utilstrækkelig eller at være egoistisk.
Men jeg kan love dig at jorden stadig drejer rundt og solen står op i morgen, også selvom du føler dig egoistisk eller skyldig. Det er en gammel indlært oplevelse, du kan lære at rumme og leve med. Og spørgsmålet er vel om det arbejde der er forbundet med at undgå følelsen, i sidste ende opvejer besværet og frustrationen ved at tilsidesætte sig selv.
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
De fleste tænker om kommunikation, at det afhænger af evnen til at formidle budskaber. Men god kommunikation afhænger i lige så høj grad, af evnen til at lytte til den anden og det, der bliver sagt
Er mistilliden kommet imellem jer, og sidder I fast der? Den fine balance at bevæge sig fra mistillid til tillid
