Nu har du kendt mig i fire år, så du burde vide hvad jeg har brug for!
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Det kan være du har sagt det mange gange. Det kan også være at du endda har sagt det tydeligt men stadig uden held. Så er det en anden sag, som måske handler om, at I ikke har indgået en aftale, hvor begge parter er enige.

Men jeg oplever mange par der forventer, at den ene kan gætte den andens behov. Hvis du elskede mig nok, eller hvis jeg var vigtig nok for dig, så ville du kunne regne ud hvad jeg har brug for.

Det bliver pludselig den anden parts opgave at bevise, at vedkommende elsker den ene part nok. Den anden part kommer på overarbejde, og søger ihærdigt efter at ramme plet, så den ene part føler sig elsket. At spørge den ene par hvad vedkommende har brug for er ikke en mulighed, for så er kærligheden ikke stor nok, hvis det ikke kan gættes.

Men sådan fungerer vi desværre ikke. De færreste kan læse tanker, og på magisk vis vide hvad andre har brug for.

Det hænder vi er heldige med gættelegen, men i de fleste tilfælde ender den ene part med at blive såret og skuffet og den anden udmattet i sin søgen efter at gøre noget rigtigt.

FORVENTER DU AT DIN PARTNER KAN GÆTTE DINE BEHOV?

Så vil jeg opfordre til, at undersøge og give udtryk for dine egne behov. Tage ansvar for dem og bed om det du har brug for, og lav aftaler om dine ønsker kan blive indfriet. På den måde kan du undgå at blive såret, og fortælle dig selv dem samme historie, om at du ikke er værd at elske.

Du kommer til at såre dig selv, og du kommer til at sidde fast i afmagt, når du blot kan sidde og vente på at din partner gætter rigtigt. Alt imens din partner, måske allerede er ved at bryde sit hoved, med hvordan han/hun kan overbevise dig, at du er elsket.

FORVENTER DIN PARTNER AT DU GÆTTER VEDKOMMENDES BEHOV?

Spør’ din partner når du er i tvivl. Og kan din partner ikke svare, kan vedkommende komme tilbage, når han/hun er mere klar på sine behov. Giv slip og sæt dig selv fri. Lad din partner tage ansvar for egne behov, det har I begge måske brug for?

Du kommer til at holde fast i et mønster der er opslidende for jer begge, når du bliver ved med at forsøge at gøre det ’godt nok’. Og du kommer selv til at blive utydelig.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).