Book tid
Book tid
Eller kontakt mig på hello@thepraxis.dk. Adressen er Kompagnistræde 25, 3. sal, 1208 København K.
Når disse symptomer ikke tages alvorligt, kan det have store konsekvenser for både helbred og livskvalitet, og ikke mindst for trivsel i familien. Derfor er det vigtigt at gribe ind, så tidligt som muligt med stress behandling.
Stress er en betegnelse for et nervesystem i alarmberedskab. Det sympatiske nervesystem er aktiveret i en kamp/flugt respons, som påvirker kroppen både fysisk ved fx øget hjertefrekvens og blodtryk, negativ indvirkning på fordøjelsessystemet, hovedpine, koncentrationsbesvær, spænding af muskler og vægtøgning, og psykisk ved fx søvnbesvær, angst og depression.
Selvom stress kan give alvorlige sygdomme, er stress i sig selv ikke en sygdom. Det er en måde kroppen tilpasser sig, i forsøget på at mobilisere flere ressourcer, når den oplever at den er under pres. Hvilket den i sagens natur ikke kan fortsætte med over tid, og symptomerne kan ændre sig.
Stress opleves ofte som at være i en overlevelsestilstand, snarere end at føle sig levende. De fleste mister deres evne til at være nærværende, deres livsglæde, nysgerrighed, og lysten til noget i livet. I en stresset tilstand lukkes der ned for egne behov og forbindelse til andre, og det opleves ofte både ensomt og tomt. Hverdagen består i langt højere grad af ‘skal’ og ‘bør’, end af ‘vil’.
Desuden mister mange også orientering, perspektivering og nuancer. Verden opleves som sort/hvid – liv eller død. Og ofte skal der blot en dråbe til at vedkommende føler sig overvældet.
De fleste bemærker ikke at stressen kommer snigende. Symptomer bliver ofte overhørt eller afvist med ‘Jeg skal bare lige klare den indtil sommerferien’, eller ‘Når XYZ sker, så bliver det hele meget bedre’, eller ‘Jeg burde bare lige kunne tage mig sammen, og gøre det bedre’. Derfor bliver mange fanget ind i denne tilstand, som kan synes uoverskuelig svær at komme ud af igen. Det kan endda være forbundet med både modstand og frygt (liv eller død) at give slip på kamp/flugt responsen (de høje krav til sig selv), for kroppen oplever at den er under pres, og kæmper for at overleve.
Vi bliver alle ramt af kortvarig stress, hvor kroppen reagerer lige præcis som den skal. Fokus og sanser skærpes og der handles mere spontant. Og det kan være nødvendigt, når vi står i en akut situation, hvor der skal præsteres ekstraordinært. Herefter kan kroppen falde til ro igen, og balancen genoprettes.
Ved langvarig stress får kroppen ikke denne pause til hvile og til at genoprette balancen. Hjernen begynder at sende faresignaler, og hele systemet reagerer, ved at sidde fast i en tilstand af høj aktivering, og kronisk på vagt. Denne tilstand er skadelig i længden, og jo længere tid systemet er i høj aktivering, jo sværere kan det synes at komme ud af det.
Stress forsvinder imidlertid sjældent af sig selv, så der skal ofte gøre en aktiv indsats, for at finde tilbage til sig selv igen.
Hvilket i sig selv er et paradoks, eftersom de fleste stressramte, ikke har overskud til flere opgaver. Der er dog en hel naturlig begrænsning for hvor meget nervesystemet og kroppen kan klare. Bliver symptomer fortsat overhørt, vil nervesystemet helt naturligt kollapse af den høje aktivering, ofte i form af handlingslammelse, energiforladthed og depression.
Generelt oplever mange ganske enkelt at de ikke trives, de kan ikke genkende sig selv og har en oplevelse af at ‘miste sig selv’. De har svært ved at mærke livsglæde og lyst til noget. Hverdagen er præget af opgaver der skal klares og der er sjældent tid til bare fem minutters afslapning. Hvis der endelig er fem minutter til overs med fødderne oppe, sidder de blot med tankemylder, bekymringer eller bebrejder sig selv for at være doven eller utilstrækkelig. Ydermere kan der være øget tendens til alkohol, cigaretter, stoffer, samt uregelmæssig og usund kost.
Rummeligheden og tålmodigheden forsvinder, og dynamikken i hjemmet er ofte præget af irritation og flere konflikter. Mange oplever en øget – både fysisk og følelsesmæssig – afstand til sin partner, og har svært ved at være nærværende med børnene. Mange er ofte præget af dårlig samvittighed over ikke at være den kæreste / mor / far de gerne vil være, og over ikke at have ringet til sine forældre i flere uger.
Ofte interageres der mindre med kollegaer, ved at isolere sig på kontoret, ikke deltage i samtaler ved kaffemaskinen, undgå pauser og tage frokosten mens der arbejdes. Det kan synes nemmere at klare opgaverne selv, end i samarbejde med kollegaer.
Mange begynder at trække sig socialt og fra aktiviteter der før har været interesse for. De kan ikke overskue flere aftaler med vennerne, og det kan nærmest føles overvældende at blive inviteret til en sammenkomst. De stopper fx med at gå til træning, for at få mere tid til at klare arbejdet. Mange oplever at de ikke kan finde glæde ved noget mere, og livet kan føles tomt og nogle gange meningsløst.
Ovenstående er blot tegn på stress, og kan være forbundet med meget andet end stress. Hvis du er i tvivl om du har stress, vil jeg anbefale at du henvender dig til egen læge.
10 sessioner med fokus på at mindske stress og regulering af nervesystemet
Hvordan vi individuelt reagerer på stress, kan være forskelligt. Nedenstående symptomer er blot de typiske, hvor nogle kan genkende enkelte af dem, og andre dem alle. De kan for den enkelte også variere fra dag til dag, og fra time til time.
Kontakt egen læge hvis du oplever flere af ovenstående symptomer.
Medmindre din krop selv siger stop, når den ikke kan mere, er det en aktiv beslutning at komme ud af en stresstilstand. Det kan imidlertid ikke anbefales at vente på at kroppen siger fra, da det ofte er forbundet med voldsomme konsekvenser.
Så det første du har brug for, for at komme ud af stress, er erkendelsen af at være ramt af stress, og ikke mindst tilstandens alvor. Måske du netop har fået en mistanke om stress, men ikke helt vedkender det endnu. Eller måske du allerede har erkendt alvoren, og er indstillet på at komme ud af det. Det er nemlig også en beslutning. En aktiv beslutning om at ville være glad igen.
Der er dog mange der oplever modstand på at arbejde sig ud af stress, og det mærker du måske også. For nogle føles det som at jorden går under, hvis de ikke bliver ved med at gøre det, der gør dem stresset. Og der kan ydermere være indre overbevisninger, der taler imod med udsagn som:
Tro mig… det er overbevisninger. Og jeg vover at påstå, at du vil blive overrasket over at livet faktisk kan være lettere, end du måske forestiller dig.
Er du imidlertid besluttet på at vende skuden og kunne ud af din stresstilstand, er der heldigvis meget du selv kan gøre her-og-nu. Jeg anbefaler ikke at du gør det hele. Nedenstående forslag er blot inspiration og til opmærksomhed. Ikke ti opgaver der skal løses. Jeg anbefaler dog altid at være opmærksom på vejrtrækning.
10 sessioner med fokus på at mindske stress og regulering af nervesystemet
At kunne forebygge stress, er at kende sin begrænsning, og at have tillid til det din krop fortæller dig. Når du føler dig presset eller udmattet, så føler du dig presset eller udmattet. Det kan godt være at du’, man’ eller de andre ikke synes du burde være presset, men de er ikke dig, og du har det nu engang, som du har det. Din krop fortæller dig det. Spørgsmålet er om du lytter efter?
Eller er du mere tilbøjelig til at lytte til egne overbevisninger om at ‘man’ burde kunne klare sådan et arbejde, eller at ‘man’ bare skal tage sig sammen, når det bliver svært. Eller måske dine egne forventninger til dig selv, at du ikke må skuffe nogen, eller at du skal være den bedste af dem alle.
Uanset hvad ‘man’ eller andre mener du burde strække dig over, er du den eneste der kender din begrænsning. Og opgaven er at acceptere den og have tillid til at du både er et ‘rigtigt’ menneske og nok skal overleve, selv med begrænsninger. Som for øvrigt er et vilkår for os alle.
Den måde samfundet er bygget op på, med fokus på vækst, optimering og karriere, og ikke mindst alt det vi bliver præsenteret på diverse medier – døgnet rundt, aktiverer nervesystemet. Og når nervesystemet er aktiveret, får hjernen i højere grad øje på risiko og faresignaler, end den gør på det, der allerede er trygt. For hvad nu hvis…
Hovedsageligt med det formål, at sikre din overlevelse, svinger den velvilligt pisken, og fortæller dig, at du skal være bedre, stærkere, hurtigere, rigere, smukkere og/eller klogere. Og i langt de fleste tilfælde, helt unødvendigt og ofte ganske umuligt. Ingen er nogensinde blevet lykkelige af stress og alt alt for meget om ørerne.
Er du er i tvivl om du presser dig selv for meget, kan du altid bruge din rationelle og logiske sans. Nedenfor er blot et eksempel. Indsæt dit eget spørgsmål og svar.
‘Hvis jeg ikke når det, bliver jeg fyret og jeg får aldrig et job igen. Jeg vil blive ydmyget foran alle mine kollegaer, og de vil grine af mig og tænke at jeg er svag. Jeg ville ikke kunne betale husleje og ville ende fattig og hjemløs.’
‘Der er mange der har overskredet deadline uden at blive fyret. Og i værste fald, så finder jeg nok et andet job og er sikker på at jeg bliver glad igen. Det kan bare ikke lade sig gøre med så kort en deadline, når jeg også skal have tid til at trække vejret, så jeg må have længere snor til at løse opgaven. Jeg er et menneske og ikke en maskine, og så er det for øvrigt min chef der er ansvarlig for medarbejdernes trivsel.’
Skulle du mærke symptomer på stress, er det vigtigt med en hurtig indsats, og ikke liiige vente til xyz. Søg hjælp hos en stressbehandler.
1: Lær dig selv at kende. Arbejd med dine grænser og øg opmærksomheden på din krop, med en psykoterapeut eller en psykolog.
2: Lav aftaler med kollegaer, venner eller din partner, om at prikke dig på skulderen, hvis de oplever dig som stresset.
3: Få en rutine med at tjekke ind med dig selv, hvordan har du det egentlig? Føler du dig presset? Lyt til kroppen!
4: Bemærk om du behandler dig selv ordentligt. Får du sovet? Spist sundt? Motioneret? Hvornår har du sidst moret dig?
5: Har du symptomer? Måske du bemærker at du har nemmere ved at blive irriteret?
Et forløb med stressbehandling er helt individuelt og der er ikke to forløb der er ens. Dit forløb vil blive tilpasset dig, alt efter hvad du kommer med og hvad du har brug for. Som udgangspunkt anbefaler jeg, at de første fire-fem sessioner, er med højst en uge mellem hver session.
Et forløb indeholder 10 sessioner af 60 minutter varighed i min praksis i København K, hvor vi mødes ca. hver 7. dag, til at begynde med.
Da der i perioder kan være op til seks ugers ventetid, anbefaler jeg at du planlægger dit forløb, og booker nogle sessioner forud, så forløbet ikke bliver afbrudt,
Forløbet gælder i 12 måneder fra købsdato, så hvis du oplever, at du er i mål inden 10. session, kan du gemme de resterende sessioner, til en evt. efterfølgende opfriskning.
Afbud eller ændring af tid, skal meddeles senest 48 timer forud for vores aftale på tlf. 50 86 52 08 (gerne sms) eller via mail til alfa@thepraxis.dk. Senere aflysning eller udeblivelse afregnes som en brugt session, da tiden ellers kunne afsættes til andre klienter.
Ønsker du at begynde et forløb, men er i tvivl om jeg er den rette for dig, kan du booke en 15-minutters gratis online forsamtale.
10 sessioner med fokus på at mindske stress og regulering af nervesystemet
Stress er kroppens naturlige reaktion på belastning, men hvis stressen varer ved over længere tid, kan det gå ud over både krop og sind. Typiske tegn på stress er træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet, hjertebanken og følelsen af at være overvældet. Hvis du genkender flere af disse symptomer, kan det være tegn på, at du har brug for støtte eller stressbehandling.
Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen undersøger, hvad der udløser din stress, og hvordan du bedst kan håndtere den. Vi arbejder med at skabe ro, genopbygge din energi og finde nye strategier til at passe på dig selv – både i hverdagen og på længere sigt.
Ja, stress kan have stor betydning for både dig og din partner og hele familien. Det kan føre til misforståelser, konflikter og afstand i forholdet. Jeg hjælper jer gerne med at forstå, hvordan stress påvirker jeres relation, og hvordan I sammen kan støtte hinanden.
Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at komme sig over stress. Nogle mærker bedring efter få samtaler, mens andre har brug for længere forløb. Det vigtigste er, at du tager dine symptomer alvorligt og giver dig selv tid og omsorg i processen.
Ja, gennem stressbehandling lærer du at lytte til dine egne grænser og behov, så du bedre kan forebygge stress fremover. Vi arbejder med konkrete redskaber til at skabe balance, sige fra og prioritere dig selv i hverdagen.
Hvis du oplever, at stressen ikke går væk af sig selv, eller hvis den påvirker dit helbred, arbejdsliv eller relationer, er det vigtigt at søge hjælp. Jo tidligere du får støtte, jo bedre er dine muligheder for at komme dig. Du kan altid booke tid til en samtale, hvis du har brug for hjælp til at håndtere din stress.
