Book tid
Eller kontakt mig på alfa@thepraxis.dk. Adressen er Kompagnistræde 25, 3. sal, 1208 København K.
…Og hvilke følelser, sansninger og sider af dig selv, tager du afstand til?
Kan du mærke varme følelser som kærlighed og empati? Kan du mærke om du længes efter at være tæt med din partner, at vedkommende holder om dig og kigger dig i øjnene? Kan du blive berørt af din partner? Savner du at I er spontane og kan grine sammen?
Hvis ovenstående virker langt væk fra dit umiddelbare følelsesrepertoire, er der måske noget af dig selv du har lukket ned for, (med mindre det bare er tid til at gå din egen vej).
Måske du har lukket ned for håbet om at være kærligt og empatisk forbundet med din partner. Måske du ikke vil erkende eller acceptere at du længes efter at føle dig elsket af din partner. Måske du aldrig har lært at være i kontakt med de mere bløde sider, eller måske der er en god grund til, at du engang har lukket ned for dem.
Men hvis du tager afstand til de kærlige følelser, vil der være mere tilbøjelighed til at du mærker det modsatte. Nemlig det du er mest modtagelig for. Måske frustration, skuffelse, irritation eller ligegyldighed. Hvis du fx har overbevist dig selv om, at din partner i virkeligheden ikke elsker dig, vil der være tilbøjelighed til, at du får øje på alle tegn, der peger den retning, og ikke ser det, der strider imod din overbevisning.
Måske det er for smertefuldt at håbe på, at vedkommende virkelig elsker dig for den du er. Måske du ikke vil risikere den sorg der kan være forbundet med at håbe på noget, og skuffelsen ved ikke at få det, så du ‘beskytter’ dig med at nøjes. Måske det er for smertefuldt at mærke længslen, når du ikke ved hvordan du kan få det du ønsker. Men at lukke ned for det savn, er et meget hårdt og tomt sted at befinde sig i. Og måske endda, endnu mere hårdt, end det er at forholde sig til en eventuel sorg.
Alt imens der også er den mulighed, at din partner virkelig elsker dig, at I er forskellige, og kærlige på to forskellige måder. Eller at I begge ‘beskytter’ jer i forholdet på hver sin måde, måske fordi I har såret hinanden gennem tiden med kritik, bebrejdelser og hårde ord.
Desværre bliver det ofte, at sådan som vi vælger at betragte vores partner, sådan behandler vi vedkommende. Og måske dine gode grunde til at beskytte dig og tage afstand i forholdet, er mere gyldige end din partners dårlige undskyldninger, for at gøre det samme. Ofte ser jeg i min praksis at begge parter er voldsomt såret, men ingen tager den andens smerte for gode varer. I stedet diskuterer de hvem der har skylden, og så sidder de fast der, i kampen om hvem der har mest ret til at være såret og få sin vilje. Og det virker ikke, hvis du ønsker et kærligt forhold.
Desuden oplever mange, der har lukket ned for de mere bløde og sårbare sider af sig selv, at de føler sig mindre levende. Deres tilstand bliver hård og kold, og de lader sig sjældent blive berørt af hinanden. De afskærer sig et menneskeligt behov, at mærke samhørighed og kærlighed, alt imens de bilder sig ind, at de ikke behøver det. I hvert fald ikke fra deres selvvalgte partner. De mister også orienteringen i hvad der foregår i virkeligheden, og forholder sig kun til, hvad de selv oplever og føler.
Hvis du fx kun vælger at se din partner som et ugideligt røvhul, eller en syrlig kælling, får du aldrig muligheden for at opdage hvad der i virkeligheden sker på indersiden af den anden. Måske hun ikke er syrlig selvom al adfærd peger i den retning. Måske hun er dybt frustreret over, at hun ikke ved hvordan hun kan komme tæt på dig.
Men desværre bærer dine handlinger og reaktioner ofte præg af, hvordan du opfatter din partner. Altså i hvor høj grad du er villig til at være åben og lytte til din partner, eller om du kun vil forholde dig til egne overbevisninger / blive bag dit forsvar. At sidde fast i aggression og frustration bliver en hård og ensom tilstand at være i verden på.
Er der åbenlys grund til at forsvare dig i dit forhold, giver det naturligvis god mening, og måske du så bare skal vende dig om og gå. Pointen er om du er opmærksom på, om dit forsvar er afstemt med hvad der i virkeligheden sker, eller om det er baseret på antagelser og gamle overbevisninger, der forhindrer dig i at se klart, og opdage at der måske er kærlighed.
Og måske det ikke er så farligt i virkeligheden at stå ved og vise sin sårbarhed, for i mange tilfælde, har din partner det på samme måde. Og måske det kan bringe jer nærmere hinanden, at lægge forsvaret lidt til side.
Når der bliver lukket ned for følelser, og parterne forsvarer sig ved at tage afstand til hinanden, er det ofte fordi, der er noget vi ikke får i forholdet. I de fleste tilfælde er det oplevelsen af svigt, manglende anerkendelse, tryghed eller tillid der er på spil. Nogle gange er der naturligvis grund til ikke at have tillid, hvis din partner fx er en notorisk løgner, eller er ondskabsfuld og manipulerende.
Men alt ofte er det når parterne ikke oplever kærligheden og omsorgen på DERES måde. Den RIGTIGE måde. De forventer den anden burde vide hvad de har brug for, og når de ikke kan det, drager de ofte konklusionen, at de ikke elsker nok. Men der er ALTID er to opfattelser og to måder at elske på i et parforhold, og den ene er lige så gyldig som den anden. Det vigtige er om der er villighed til at lytte til og acceptere den andens oplevelse og forholde sig til den, eller holde fast i, at vores egen er rigtig.
De varme følelser, accept af hinanden, hinandens grænse, rummelighed og ligeværd. At føle sig forbundet og sammen i livet. Intimitet, nærvær og nysgerrighed og ikke mindst en lyst til at være kærlig. Mange der lukker ned for disse følelser, siger ofte at de ikke kan kende sig selv. De kan ikke holde denne hårde tilstand ud, men de aner ikke hvordan de skal komme ud af den.
At acceptere at du er sårbar. Sådan er du født. At det er umuligt at elske uden at risikere at blive såret. At vove at være selvafslørende med sin sårbarhed og hengiven og erkende den betydning din partner har for dig lige nu, og mod til at give udtryk for det. Tillid til at den anden ikke med overlæg, er ude på at gøre dig ondt, men måske ikke ved hvad der er rigtigt eller vigtigt for dig. At kunne være nærværende, autentisk og til stede med det der er, snarere end hvad du i situationen tænker der burde være.
Når der er lukket ned for sårbarheden, mister vi også kontakten til, hvad vi selv har brug for når vi er såret, og får derfor ikke taget vare på egne behov. Ofte opleves tilstanden som at være fanget i frustration, overvældende vrede eller kølig stilhed og afstand. I forsøget på at vige uden om erkendelsen, at du er i stand til at blive såret, kommer mange til at vise det modsatte af, hvad de egentlig har brug for. ‘Jeg vil gerne have at du holder om mig’, bliver til ‘skrid og jeg har ikke brug for dig i mit liv’.
Stoltheden gavner sjælden her, og du må opveje og du vil være stolt eller autentisk med din partner. Det er utopi at tro at vi ikke er i stand til at blive såret i en kærlighedsrelation. Det er derimod et vilkår for at elske. Men et vilkår jeg godt tør love dig, du vil overleve.
At kunne mærke længslen efter at grine sammen. Være impulsive, fjollede og skøre sammen. At give slip på hverdagen, fremdrift og hele tiden at skulle noget, men bare være til stede her-og-nu, legende og med en let energi. At vise og lade sig begejstre, at kunne blive inspireret og lysten til at inspirere den anden. At give adgang til at påvirke hinanden positivt.
Når der er lukket ned for glæden, kan det være du er fanget i en magtkamp om, hvem af jer der har det værst og derfor har et særligt krav til den anden, og det at vise glæde vil betyde at du mister din position og dit krav. Nu skal du ikke tro at det hele bare er godt eller er glemt. Jeg er stadig ked af det, og holder dig fast her. Men du holder også dig selv fast. Det sker også når den ene eller begge er fortravlet eller stresset.
Tilværelsen bliver målt på effektivitet, og hvem er bedst til at kæmpe sig igennem livets pligter. Glæde og leg kan være forbundet med tidsspilde og nærmest virke tåbeligt eller som barnligt og naivt, at tro at livet er så let. For mange føles det som en kamp for at overleve. At livet er noget der skal overleves og ikke leves.
At mærke begær, have lyst til hinanden og til intimitet. At kunne mærke sin egen lyst til livet, til sex, spontanitet, vitalitet, livsglæde, mærke sin krop og den andens krop, til at være tæt og smelte sammen (og at kunne trække sig igen). Lysten til at tage for sig af retterne i livet og kun spise de bedste chokolader fra æsken. Og ikke mindst troen på at du fortjener det.
Naturligvis indeholder livet også pligter, og er ikke kun baseret på det vi har lyst til. Men det betyder ikke at der aldrig kan være plads til også at mærke lyst.
Der kan være uendeligt mange årsager til, at der lukkes ned for lyst og seksualitet.
De fleste mister kontakt til egen lyst og til sin partner når de oplever sig stresset eller når hverdagen brager derud af på automatpilot, og parterne har en fornemmelse af, at livet kører afsted med dem, og ikke omvendt. De er ikke til stede og kan naturligvis ikke mærke hvad de har lyst til.
Der er også mange der mister den seksuelle lyst til partner p.g.a. alt det der ikke bliver sagt. Alle de usagte forventninger, eller alle de usagte forventninger de tror den anden har. Der er gået for lang tid og de kan ikke tale om det mere, uden at det virker akavet, eller er forbundet med bekymringer om at den anden bliver såret.
Meget ofte visner lysten, når sex opleves som noget der skal præsteres, overstås eller gives og ikke nydes. Det ses tit i forbindelse med at den seksuelle akt er blevet taget som gidsel, og gjort afhængigt af noget andet. Når du ikke vil XYZ, så mister jeg lysten.
Mange der som børn har lært at være afholdende, ordentlige, beskedne og ‘ikke være i vejen’, er ofte mindre i kontakt med deres lyst. De har lært at tilsidesætte egne behov for andre, og kan opleve andres lyst som deres pligt. Lyst og pligt går sjældent hånd i hånd, (medmindre man har lyst til sin pligt) og ofte vinder pligten over lysten.
Også faktorer som fx medicin med nedsat lyst som bivirkning, sygdom, depression og hormonelle forandringer, kan få indflydelse på lysten. Og så har nogen har bare mindre lyst til sex og kropskontakt fra tid til anden, men kan sagtens mærke lyst til livet generelt.
Når der lukkes ned for de varme følelser og parterne gemmer sig bag et forsvar, bliver verden ofte opfattet som sort / hvid – enten / eller. Livet opleves ofte meget hårdt, nærmest rigidt og fastlåst, uden rummelighed og fleksibilitet. Og ofte i en sådan grad at det mærkes kropsligt. Mange beretter om oplevelser som at have en knude eller en anspændthed i maven, eller af at være trængt op i en krog uden mulighed for at bevæge sig. Men sandheden er at du kan sagtens være glad i nuet, og samtidig være skuffet over noget din partner har gjort (eller ikke gjort). Det ene udelukker ikke det andet.
Vi er hele mennesker, der rummer en bred palette af følelser og sanser. At afskære sig fra dem, der er kilde til livsglæde, har aldrig – hvad jeg ved af – gjort nogen glad. Forbindelsen ryger, både til dig selv og til din partner. Og det kan for øvrigt aldrig være din partners skyld eller ansvar, at du lukker ned for dele af dig selv, medmindre vi taler om vold eller overgreb. Det opleves bare ofte som mere bekvemt at give sin partner ansvaret, så behøver du ikke selv forholde dig til hvad du gør, eller tage personligt ansvar for dine handlinger. Problemet er bare, at du ofte kommer til at sidde fast. Lige der. I dit eget forsvar. I afmagt og ensomhed.
Det kan virke dybt urimeligt at tage ansvaret hjem til sig selv, men det er hørt et par gange før gennem tiden, at i ansvaret, dér ligger friheden. Og som en ekstra gevinst, tager du også magten tilbage til dig selv, i stedet for at overlade den til en anden. Ja, det betyder du nu skal tage stilling, og forholde dig til, hvordan du lever dit liv med din partner. Og eftersom du har læst med, hele vejen hertil, er du måske nået frem til erkendelsen af, at alternativet ikke virker.
Så hvordan vil DU være i dit parforhold? Uafhængigt at hvordan din partner er. Er vedkommende virkelig så forfærdelig som du tænker, er det måske bedre, bare at gå din vej? Eller er der noget der holder dig tilbage?
Vend blikket indad. Træk vejret dybt. Kan du mærke helt inde bag dit forsvar, bag dine antagelser og bag dine gamle overbevisninger, at din partner er betydningsfuld for dig? Kan du finde empati for vedkommende? Kan du se vedkommende som et ligeværdigt menneske, der også har følelser, og også kan mærke smerte?
Og jeg siger ikke at det er nemt. Eller jo, det er nok mere nemt end du tror. Men det kan FØLES svært. Nærmest umuligt eller uretfærdigt. Det er en følelse eller en oplevelse, og afspejler sjældent det umuligt.
De følelser du accepterer og er i kontakt med, er summen af det du oplever og mærker i livet. Når du fortæller dig selv at du ikke behøver din partner i dit liv og at du er ligeglad med vedkommende, bliver det sådan du er i verden med din partner, til du ikke kan holde det ud mere. Det bliver heller ikke muligt for dig at mærke dit savn efter at føle dig elsket, og så sidder du fast der.
Du ser kun det, du vælger at se.
Du hører kun det, dine ører er åbne for.
Du mærker kun det, du tillader dig selv at mærke.
Alfa Kapsi / The Praxis
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Trauma bonding (på dansk kaldet traumebinding) er en følelsesmæssig og voldsom kompleks binding til et andet menneske, hvor du mister fornemmelsen af dig selv.
At finde kærligheden er for mange et stort ønske i livet, og tanken om at miste det, kan føles overvældende. Mange oplever at stå mellem håb og tvivl, smerte og længsel, med spørgsmålet: hvornår er et forhold forbi? Og kan det repareres? Det kan imidlertid ikke opvejes til et endegyldigt