ER DINE BEHOV SAT PÅ HOLD?

Hvad gør du med dine ønsker og behov i parforholdet, når de ikke automatisk bliver indfriet? Eller hvis din partner har andre behov som ikke matcher dine?

Det kan være du har brug for øjenkontakt eller fysisk intimitet, men din partner har lige sat sig foran fjernsynet. Måske du længes efter at I laver noget sammen, mens din partner trives i hverdagsrutinen derhjemme. Eller at du savner flere samtaler, men har en oplevelse af, at din partner ikke gider.

Og omvendt… at du savner færre samtaler, men din partner virker til at have et absurd behov for at tale. Eller måske har brug for mere frihed, men din partner føler sig svigtet hver gang du vælger dine interesser. Lukker du ned for dine behov og tilpasser dig for ikke at være krævende til besvær?

Bliver du irriteret og tager lidt følelsesmæssig afstand til din partner. Måske imens du venter i stolthed og tavshed til din parner gætter hvad du har brug for? Overkompenserer du for din partners behov, i håbet om at vedkommende en dag slår øjnene op og fatter hvor meget du har ofret dig, og hvor meget vedkommende skylder tilbage?

Bliver det et stædigt regnestykke, at når du ikke får, så skal din partner heller ikke have? Måske du endda siger nej til noget du selv har lyst til. Bare fordi vedkommende i hvert fald ikke skal have noget af dig? Bliver du kritisk og bebrejdende overfor din partner og skælder vedkommende ud for at være selvoptaget, doven, kedelig eller hensynsløs? Bliver du handlingslammet og forsøger at undgå de situationer du aner hvordan du kan komme ud af, uden at skuffe din partner?

Og hvad går igennem dig af tanker og følelser mens du venter?

Eller bemærker du slet ikke, at der er noget du ikke får? (Hvilket jo nok bliver svært i sagens natur at svare på)

At du skal gøre dig fortjent til at blive elsket? At du skal bevise at du er tilstrækkelig for den anden, ved at ligge låg på egne behov? At din partner åbenbart er ligeglad med dig, eller ikke synes du er vigtig nok? At du fortjener bedre (mens du stadig bliver og venter)

Eller venter du slet ikke, og giver direkte og kærligt udtryk for dine behov, i situationen, når du mærker det? Fordi du passer på dig selv i relationen. Fordi du tager dig selv og dine behov alvorligt. Fordi du ER vigtig i jeres relation.

Det er ikke din partner der skal overbevise dig om at du er vigtig, ved at opgive egne behov. Og det er ikke dig der skal overbevise din partner om at vedkommende er vigtig ved selv at ofre dig. I har forskellige behov og hvis den ene vil til venstre og den anden vil til højre, så er der mulighed for forhandling.

Det er dig der kan opdage at du er vigtig, ved at tage egne behov alvorligt. Det er dig der kan vise dine egne overbevisninger fra fortiden, at det ikke er farligt at være besværlig. Din partner har valgt dig for DIG og den du er. Og når du afviser egne behov, bliver du med tiden en mindre rummelig og knap så kærlig udgave af dig selv.

Det er muligt at din partner ikke altid får sin vilje. Det er også muligt at du ikke altid får din vilje. Men du sikrer dig, at forblive den vedkommende engang valgte, og den du lod dig vælges som.

At være den mest rummelige og kærlige udgave af sig selv, må være den fornemmeste opgave i parforholdet.