I forelskelsen skal vi ikke lede langt efter de kærlige følelser. De er der bare, som sendt fra himlen. Men når forelskelsen blander sig med virkelighed og hverdag, bliver det straks sværere at vedligeholde de kærlige følelser.
Den ofte hektiske hverdag kan presse begge parter, til at blive en mindre rummelig og elskelig version af sig selv. Deres vaner og uvaner begynder at vise sig, og kan skabe frustration mellem parterne, samt forskelligheden mellem dem kan blive et problem. Men ikke mindst de instinktive og automatiske forsvarsmekanismer og overlevelsesstrategier, blander sig og forstyrrer det der sker imellem dem.
Der skal nogen gange en ganske lille misforståelse eller et forkert ord til, at der lukkes lidt ned for den anden. Og når den ene begynder at lukke lidt ned for den anden, lukker de også ned for den åbne og imødekommende tilstand det er, at elske. Og herfra kan det gå hurtigt, alt efter hvor gode parterne er, til at få talt ud og lyttet til hinanden.
Får parterne derimod ikke talt ud, kan de bruge mange år på, at gradvist lukke mere og mere ned over for hinanden. Til sidst kan de sidde isoleret og ensomme på hver deres øde ø.
Hvor stor adgang der er til de varme og kærlige følelser i dem selv, afspejles ofte i det der bliver sendt ud i parforholdet. Er tonen mellem dem ofte irritabel, kort for hovedet, bebrejdende, vrissende, og måske et mekanisk tantekys på vej til arbejde, er der med stor sandsynlighed lukket temmelig meget ned. Denne ensomme tilstand kan være voldsom smertefuld at sidde fast i.
Der er nemlig også lukket ned for dele af dem selv, hvor de bliver afskåret fra væsentlige meningsfulde dele af livet, når de er sammen. Glæden, de varme følelser, kærligheden og forbundetheden til den anden. Som mennesker har vi brug for at høre til. Vi har brug for at elske og at blive elsket af en anden. At mærke at vi betyder noget for hinanden, og ikke blot er blevet degraderet til et krævende irritationsmoment for den anden. De frarøver sig de varme følelser, når de lukker ned for sig selv og hinanden.
Nogen gange er der naturligvis god grund til at lukke ned, hvis den anden ikke kan, eller vil byde ind med noget. Eller der ganske simpelt ikke er mere kærlighed tilbage mellem dem. Men de fleste par, er fanget i automatiske reaktioner fra barndommen der instinktivt aktiveres, når de trigges. Antagelser og gamle overbevisninger fra fortiden forstyrrer hvad der egentlig sker mellem parterne i virkeligheden. ‘Når du ikke XYZ, så er det fordi du ikke elsker mig nok’, eller ‘når du altid XYZ er jeg åbenbart ikke vigtig nok for dig’.
Angsten for at blive såret eller afvist, gør at de er mere parate, til at lade de gamle instinkter styre og derfor holde fast i egne antagelser, end de er villige til at have tillid til det den anden siger.
Nu er det blevet den andens opgave at finde nøglen til kærligheden. Og jeg siger ikke hvor den er, for hvis du elsker mig nok, så burde du vide det. Jeg vil have noget af dig, før jeg vil give noget af mig. Det kan blive til lange diskussioner om hvem der sidst gav noget, og hvor meget i forhold til… De holder hinanden skakmat, alt imens det, de begge længes efter, ofte er at blive holdt om, føle sig elsket og forbundet til den anden.
Nogle gange er det vi savner, det vi mangler at give. Og nogle gange kan de faktisk få et godt parforhold, hvis de er villige til at opgive kampen. Hvis de selv tager ansvaret for egen vilje, til at åbne op for de varme følelser og glæden. Insisterer på forandring, fordi det er for ensomt og tomt at isolere sig, og for surt og bittert at være frustreret og irriteret på hinanden, når de kan byde ind med glæde, energi og kærlige handlinger. Og når de ikke længere vil vente på den anden, men kan se stort på retfærdigheden, i forhold til hvem der bør åbne op først, eller hvem der skal bevise noget først. I de fleste tilfælde smitter det hurtigt og positiv af på den anden.
Opfører den anden sig stadig tåbeligt og fastholder dynamikken, så har de intet mistet, tvært imod. Måske finder de blot ind til det de længes efter, og som kan sættes i perspektiv til det de har, og derfor handle på det. Længslen, savnet og behovet ligger allerede derinde bag lås og slå, forskellen er bare at det ikke bliver undertrykt mere.
De kan være alt for optaget af i hvor høj grad de føler sig elsket af den anden, at de nogen gange glemmer, hvordan det var for dem selv, da de tillod sig at elske. Da de kunne blev berørt og bevæget af den anden.
Kan du huske hvordan du havde det, da du elskede?
Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening
Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.
Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.
Når utroskab bliver en del af parforholdet, sætter det ofte gang i en lavine af følelser og relationen er i krise. Ønsker I at finde tilbage til hinanden, begynder processen oftest med at skabe tryghed.
I et parforhold er der to forskellige. Dig OG mig. Så der er et ‘og’. Ikke et ‘enten/eller’. Ej heller rigtig eller forkert.
