Når parterne i forholdet er fanget i eget forsvar

Følelsesmæssig afstand og forsvarspositioner i parforholdet som barriere for nærhed.
Når parterne er fanget i de samme gentagne konflikter eller bliver trigget af hinanden, lukker de ofte ned for sårbarheden

Eller kontakt mig på alfa@thepraxis.dk. Adressen er Kompagnistræde 25, 3. sal, 1208 København K.

Den bedste måde at undgå at mærke sin sårbarhed, er ved at forsvare sig. Og den bedste måde at undgå at afsløre sin sårbarhed for den anden, er ved at være fjendtlig eller afvisende. Det kan være en meget smertefuld, ensom og hård måde at være sammen på, som for de fleste sjældent holdet i længden.

At være i forsvar

Nogle gange er det imidlertid fornuftigt at forsvare sig, men at forsvare sig i parforholdet over for en partner du frivilligt har valgt, er det ikke altid det mest givende. Med mindre naturligvis den udvalgte er decideret ondskabsfuld eller manipulerende, og det måske vil være bedst blot at forlade vedkommende.

Når forsvaret er blevet så styrende, at der ikke længere er adgang til at mærke sårbarheden, altså erkendelsen af, at du enten er, eller kan blive såret. Så bliver det også svært at have omsorg for dig selv. Det kan blive en hård og afstumpet måde at være i verden på, når du er sammen med din partner, hvor der bl.a. er lukket ned for kærlige følelser og empati. Måske du ikke længere mærker, at også du har brug for at blive holdt om og føle dig elsket. Der er måske ikke adgang til at mærke, at du længes efter at blive behandlet kærligt, længes efter at blive berørt af din partner, eller se vedkommende blive berørt af dig, eller at føle dig forbundet med vedkommende.

Hvad forsvaret forhindrer

Selvom det i mange tilfælde opleves som om, at forsvaret beskytter dig mod at blive såret, er det paradoksalt nok, også forsvaret der kan forhindre dig i, både at mærke og få hvad du måske har brug for. Det bliver mere en tilstand der minder om at overleve, snarere end at mærke du lever.

Et liv bag et forsvar foregår meget i hovedet, og der er lukket af for hjertet. Det bærer ofte præg af, at få hverdagen til at fungere og praktik. Du gør dit og jeg gør mit. Ikke for tæt på. Jeg behøver dig ikke. Du kan ikke trænge igennem eller nå ind til mig. Der er ikke noget du kan tilbyde mig, og det du har, har ingen betydning. Der er ingen vej igennem. Ingen forståelse og ingen empati.

Men det bliver også en tilstand hvor du lader dig nøjes med et parforhold der (måske) fungerer rent praktisk, mens du måske sulter efter nærvær, forbundethed og kærlighed. Og det gør din partner med stor sandsynlighed også.

Er forsvaret reguleret til hvad der aktuelt er på spil?

Det optimale er at forsvaret er reguleret til, hvad der helt reelt er på spil her-og-nu. Er der reelt en grund til at forsvare dig og lukke ned for forbindelsen til din partner? Det kan være meget svært at skelne mellem hvad der er hvad. Hvad er situationen lige nu, og hvad er gamle traumer og triggers fra fortiden. Det er fristende kun at forholde sig til egne antagelser og overbevisninger, og ikke forholde sig til hvad der sker i den anden. På den måde kan vi undgå at lade os narre og sikre os mod ikke at blive såret.

Men det kan også blive et både fastlåst, unødvendigt og et uproportionelt forsvar. Vi kan ikke undgå at blive såret, når vi vælger at elske en anden. Vi er født sårbare, og kan desværre bruge en stor del af vores liv, på at lade som om vi ikke er. Mens vi ensomt holder kærligheden i en armslængde.

Selvom det nogen gange kan føles livstruende, så er det reelt ikke farligt at blive såret. Det gør ondt. Ja. Og det er sorgfuldt, men en uundgåelige del af at være i et parforholdet. Og måske i virkeligheden endnu mere sorgfuldt, at være isoleret bag et forsvar, hvor ingen kan nå ind.

Alfa Kapsi / The Praxis​

Alfa Sofia Kapsi - Parterapi i København - The Praxis

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog (DACS), psykoterapeut (MPF) og Somatic Experiencing Practitioner (SEP). Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening, Dansk forening for klinisk sexologi og Somatic Experiencing Danmark, hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.

Du kan kontakte mig på hello@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

Klient anbefalinger
Seneste indlæg
Få fem gode råd til jeres parforhold
Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).