Vi er mange, der lever med en som-om-personlighed. En personlighed, der gør, at vi forsøger at være noget i stedet for at acceptere, at vi er den, vi nu engang er
Rigtig mange anstrenger sig dagligt og helt urimeligt, i sin higen efter anerkendelse, og en følelse af værdighed eller bare for at være “med i klubben”
Det er de færreste, der kan undsige sig at have fordomme om andre, og jævnligt kommer vi endda også med både hånende, krænkende og nedladende udsagn om andre
Mange føler sig ensomme og oplever deres tilværelse som meningsløs, når de er alene. De skynder sig at tænde for TV'et når de kommer hjem, eller forsvinder ned i den evige strøm af updates på sociale medier, for at undgå stilheden
Går du også og drømmer om, at være ligesom alle de andre… selvsikre, sjove, interessante og modige? Dem der hele tiden har noget at tale om og dem andre lytter til?
Jeg har hørt flere fortælle, at de har svært ved at være tilstede i nuet. Dette magiske “nu”, som er svært at gribe. Og det er jo paradoksalt nok, for nuet er det eneste der eksisterer hele tiden.
Om at leve op til andres og egne forventninger. Vi bruger så urimelig meget tid og energi på at tænke over, hvad andre mon forventer af os – og til ingen verdens nytte.