AT FØLE SIG SVIGTET ER IKKE DET SAMME SOM AT DEN ANDEN SVIGTER

De fleste går ind i et parforhold, velvidende at de er to forskellige selvstændige individer. Men når der er noget de ikke får, bliver forskelligheden ofte et problem.

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

I forelskelsesfasen er mange par dog opsat på at bekræfte hinanden i hvor godt de passer sammen. De er ofte slående enige og yderst opmærksomme på, hvor mange ligheder der er imellem dem. Det opleves ofte som skæbnen har ført dem sammen.

Efterhånden som de begynder at lære hinanden bedre at kende, og viser flere sider af sig selv, begynder forskellighederne imellem dem også at blive mere tydelige. I starten af parforholdet skaber det en energi, og for de fleste bliver forskelligheden betragtet som en fordel. Hvad den ene ikke kan, det kan den anden. Igen finder de et perfekt match i hinanden, denne gang gennem en polarisering.

Selvom hverdagen uundgåeligt er begyndt at afsløre, hvad der gemmer sig under den polerede overflade, er parterne stadig rummelige, nysgerrige og accepterende over for hinanden. Skal de forblive et par, skal de fortsat byde ind og investerer i forholdet. Så længe der stadig er noget på spil, og de følelsesmæssigt ikke gør krav på hinanden, gør de sig umage, for at blive inde i varmen.

ROLLER, AUTOMATIK, VANER OG KRAV TIL HINANDEN 

Rollerne i parforholdet begynder langsomt at tage form, og overskuddet forvandles ofte til underskud. Vanerne begynder at dominere måden parret er sammen på, og jo mere de binder sig til hinanden, des mere krav begynder de også at gøre på hinanden.

De slår sig måske på hinanden, misforstår hinanden, eller de troede den anden udmærket godt var klar over, hvad den ene havde brug for – men ikke fik. Der hvor de før bød ind i relationen, er deres opmærksomhed nu rettet på hvad de IKKE får, fra den anden.

De skal ikke længere selv gøre sig fortjent eller umage i parforholdet. Derimod er det blevet den andens ansvar, at bevise eller overbevise sin kærlighed og kæmpe for det. Hvis jeg betød nok for dig, ville du give mig hvad jeg har behov for / ofre dig for mig / tage dig sammen / ændre din måde at være på. Og her begynder forskelligheden ofte at blive et problem for parterne. Når der er noget i parforholdet de ikke får og det kun er det de ikke får, de kan få øje på.

Det kan være at den ene af parterne føler sig nedprioriteret, uvigtig, afvist eller svigtet. Men at føle sig svigtet er ikke det samme som at den anden svigter, medmindre det er en klar aftale imellem jer, vedkommende løber fra.

FORDELING AF ANSVAR

Og hvis ansvar er det så, at den ene ikke føler sig svigtet? Ofte sker der her den automatreaktion, at den anden gøres ansvarlig for, at den ene ikke mærker de smertefulde følelser, der kan være forbundet med svigt. Men den anden oplever måske ikke at have svigtet. Måske var vedkommende bare optaget af noget andet, som var vigtigt for ham/hende, hvilket ikke betyder at den ene er blevet uvigtig.

Når den ene eller måske begge parter står tilbage, med oplevelsen af, at der er noget de ikke får, kan de blive fanget i den pinefulde tilstand. Det bliver ofte til en ond cirkel, hvor de kæmper så hårdt, for at få det de mangler.

At føle sig uelsket, svigtet eller nedprioriteret, er ofte forbundet med en uudholdelig angst. En angst der kan være så højtråbende, at de kun kan forholde sig til egne følelser og går i kamp, i forsøget på at skaffe sig ro i systemet igen. Den andens følelser er mindre væsentlige, for hvis du elskede mig nok, så ville du bare tage dig sammen. Du skal altså overbevise mig om at jeg er vigtig for dig, samtidig med at jeg ikke vil forholde mig til dine følelser, eller gør dem uvæsentlige. De er fanget i en magtkamp.

KONFLIKTER OG MAGTKAMP

Når konflikterne spidser til, bliver der ofte skudt med hårde ord mod den anden. Ord der for de fleste kan virke voldsomt sårende. Du er grundlæggende forkert, du er utilstrækkelig, det gør ‘man’ eller ‘normale mennesker’ bare ikke. Jo mere den ene kan overbevise den anden om, at vedkommende er og oplever verden forkert, des større sandsynlighed (synes det i situationen) er der for at vinde kampen.

Den anden får stukket intentioner og motiver i skoene, som vedkommende måske ikke kan genkende, og finder det umuligt at trænge igennem. Kampen handler nu om hvad den anden ‘er’ (fx en egoist der bare tænker på sig selv) eller ikke er (fx omsorgsfuld og kærlig), og knap så meget om det væsentlige – hvad den ene egentlig ønsker eller savner. Du skal være noget mindre af det, du er – og noget mere af det, jeg har brug for.

Denne konflikt skaber helt naturligt en modstand i den anden. I modsætning til begyndelsen af forholdet, hvor begge parter gjorde sig umage for at se hinanden, føler ingen af parterne sig set eller hørt.

Også selvom den anden skulle vælge at ofre sig og opgive egne ønsker, for at den ene skal føle sig uvigtig, bliver det også en forgæves kamp. Du gør det jo bare for min skyld! Det er bare fordi jeg beder dig om det, du ville jo i virkeligheden hellere noget andet i aften. Den ene har allerede bekræftet sig selv i, at vedkommende ikke betyder nok for den anden. Og der er ofte større tilbøjelighed til at konkluderer ‘jeg er ikke vigtig nok for dig’, end der er, til at undersøge forskelligheden imellem dem, hvordan de hver især oplever verden.

SKAL JEG SÅ BARE NØJES MED?

Betyder det at den ene så bare skal nøjes med, eller ikke må savne eller ønske noget af den anden? Nej, men der er forskel på at ønske og kræve. Hvis du ønsker noget af din partner, som vedkommende måske ikke kan give, så bliver det ikke nemmere at give, ved at ønsket ændres til et krav.

Ingen – hvad jeg er bekendt med – er blevet mere nærværende, af at blive gjort forkert. Kan de derimod støtte hinanden og måske derigennem støtte sig selv. Kan de forholde sig til hinanden, som to LIGEVÆRDIGE og FORSKELLIGE mennesker.

Hvad er det jeg gør, for at du har lyst til at være til stede med mig? Hvordan er det nemmest for dig at være nærværende sammen med mig? Og hvad er det jeg gør, der får dig til at trække dig? Ikke en vurderende samtale om hvordan det burde være, eller hvad almindelige mennesker gør. Men evnen til virkelig at forholde sig til – og lytte til hvordan den anden har det. Og tage det alvorligt. At være nysgerrige, undersøgende og accepterende, præcis som I starten af forholdet.

MED SÅRBARHED KOMMER PARTERNE LÆNGST

At kunne række ud efter den anden og turde være selvafslørende. Give udtryk for hvad de ønsker hjælp til og hvad de evt. savner. Det er ikke sikkert alle ønsker bliver opfyldt, men sandsynligheden for at få nogle af dem opfyldt, er langt større, når ønsket formuleres kærligt, med accept af den anden som et ligeværdigt menneske.

Hvad handler følelsen om? Hvordan bærer jeg mig ad med at føle mig svigtet / uvigtig / nedprioriteret? Hvad fortæller jeg mig selv? Måske jeg selv har tendens til at se mig selv som uvigtig, og nu har givet den anden opgaven, at modbevise mig selv. Er det noget jeg har med mig, eller er det reelt noget den anden har gjort. Hvor meget skal den anden ofre for at jeg føler mig tryg? Er der noget jeg selv kan tage ansvar for? 

Eller er den anden bare så forskellig fra mig, at jeg ikke kan få hvad jeg ønsker i forholdet? Det må jeg så selv forholde mig til. Kan jeg acceptere den andens forskellighed, eller skal jeg gå. For det er stadig umuligt at ændre den anden, ved at gøre vedkommende forkert.

Ofte bliver forestillingen sort / hvid, enten / eller. Når du vælger at gå ud i aften, i stedet for at blive hjemme ved mig, så betyder det at jeg ikke er vigtig. Men det er yderst sjældent at det er så sort / hvidt. Når jeg vælger at gå ud i aften, er det fordi jeg har glædet mig til at se de andre – OG du er stadig vigtig.

HVAD HANDLER KONFLIKTEN EGENTLIG OM?

Mange af de par jeg sidder med i parterapi, oplever ofte at det diskuterer i konflikterne, ikke er sagens kerne.

I virkeligheden handler det sjældent om hvor mange gange eller hvor få gange den anden har taget initiativ til noget, eller hvem der vil hvad, mest. Eller synes noget andet er mere eller mindre vigtigt. At den anden altid gør sig umage når vedkommende skal arrangere noget med vennerne, eller bruger sin tid på sport eller anden fritidsaktivitet.

Problemet er at rummeligheden og accepten forsvinder, når der er noget vi ikke får. Det er blot blevet symptomer og beviser for fraværet af et underliggende ønske eller savn, som bliver forstyrrende i konflikten.

Parterne mister fokus og kan sjældent finde ud af hvad der er hvad. De føler sig begge misforstået, hvilket sagens natur er forståeligt, for der bliver sjældent talt om det egentlige problem. I stedet bliver konklusionen måske snarere ‘Så hvis jeg opgiver at mødes med mine venner om onsdagen, så føler du dig elsket?!?

HVAD ER DET EGNETLIG DU SAVNER?

Nogle gange er det – ikke nødvendigvis nemt – men ret enkelt. At opdage og turde italesætte sit ønske, med en samtidig accept af den anden som et ligeværdigt menneske.

Der er kommet så meget hverdag og så mange vaner imellem os, og jeg savner dig og dit nærvær. Jeg ville ønske du lige ville hive fat i mig, når jeg er på vej ud ad døren. At du ville hive mig ind til dig. At du ville kigge mig i øjnene og kysse mig, og fortælle mig at jeg er vigtig for dig. For DU betyder noget for MIG.

Og samtidig erkendelsen af, at hvis du savner det, så gør den anden det, med stor sandsynlighed det også (også selvom du måske fortæller dig selv vedkommende er ligeglad). Så hvad har du selv gjort, for at vise hvad du savner? Dette kan blive en givende cirkel, hvor den anden pludselig føler sig betydningsfuld, og måske får lyst til at gøre sig umage igen, så du måske også kan mærke, at du er betydningsfuld.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

blog-parterapi

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).