volder@thepraxis.dk

BOOK TID

SKAL VI NU TALE FØLELSER. IGEN?

Mister du kontakten til din partner, når samtalen bliver følelsesladet.

Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.

Jeg møder ofte par der går forbi hinanden og misforstår hinanden, når samtaleemnet involverer følelser. Problemet opstår ofte når den ene har brug for at blive mødt i sine følelser, men ofte blot møder en tom skal og lige så godt kunne tale til væggen. Der er ingen respons og de ender ofte med at føle sig misforstået, eller til besvær. Den anden står derimod på den anden side og oplever en voldsom afmagt, og aner ikke hvad den ene ønsker.

Det kan synes voldsomt generaliserende, men typisk er det kvinder der ønsker mere følelsesmæssig kontakt, mens mænd oplever sig magtesløse i en følelsesladet samtale. Det er naturligvis ikke afhængigt af køn, og kan gå alle veje. Pointen er at NOGEN er bedre til at tale om / og være i kontakt med følelser end ANDRE. Så når jeg efterfølgende skriver han / hun, er det blot med udgangspunkt i hvad jeg oftest ser, og ikke et udtryk for en endegyldig ‘sandhed’.

HVORFOR VIL HUN SNAKKE OM FØLELSER?

Hun vil gerne have at han føler noget mere, og længes efter lange samtaler om hvad de hver især oplever på indersiden. Hun savner nærværet og den følelsesmæssige intimitet, som ofte er forbundet med at kunne dele følelser.

I de fleste tilfælde er der ingen skjult agenda med at ville være generøs med sig selv, og dele hvad der sker på indersiden. Hun kan godt bære følelserne, og de må godt være der. Han skal hverken fikse dem eller få dem til at forsvinde. Men hun ønsker ofte blot at blive mødt i dem. Måske med et kærligt

det giver mening du er ked af det’, ‘det ser ud som om det er hårdt for dig’, ‘øv en lortedag du har haft, må jeg holde om dig?

Med andre ord, at føle sig accepteret, når hun har det, som hun har. Du må godt have det sådan, og jeg elsker dig alligevel.

Det kræver mod for hende at blotte sin sårbarhed og være selvafslørende, og hvis det hun møder, er enten: Dybe suk, en blank væg uden respons, kommentarer som at hun overreagerer og ikke burde have det sådan, tre gode råd til hvad hun skal gøre for at have det anderledes eller frustration over at hun nu igen har det svært, så ender hun ofte med at føle sig misforstået, forkert og besværlig og måske endda ikke elsket, når hun ikke bare kan finde ud af at være glad og bekymringsfri.

HVORFOR VIL HAN IKKE SNAKKE OM FØLELSER?

Han er egentlig bare tilfreds, og forstår ikke bøvlet, eller ønsket om at dvæle ved de pokkers følelser. De ændrer jo ikke noget. Der skal målrettet handling på og så gør dog noget ved det.

Mange mænd har ikke lært og er ikke vant til at snakke om følelser. Hverken egne eller andres for den sags skyld. Det kan være et ukendt land. De er ofte heller ikke trænet til at være i kontakt med følelser, særligt ikke de sårbare af slagsen. Ofte er følelser for dem irrelevante og forstyrrende, og bringer dem ingen vegne.

Der er også mange mænd der bliver skræmt over samtaler om følelser. Udover at de ofte føler sig verbalt overrumplet og underlegen, kan de ikke følge med i alle de subtile informationer der kan foregå i en følelsesladet samtale. En spade er en spade og de kan hverken læse eller gætte budskaberne mellem linjerne.

De mærker en afmagt og aner ikke hvad de skal stille op eller byde ind med. De vil så gerne fikse problemet, men aner ikke hvad der er brug for, og hver gang de prøver, bliver de afvist i deres forsøg, og ender ofte med at føle sig afmægtige.

Når hun siger hun ønsker ‘nærvær’, oplever han måske at han er nærværende, når han byder ind med gode råd, mens det sidste hun har brug for er gode råd. Og når hun så igen siger, jeg savner dit nærvær, står han undrende tilbage i sin afmagt og aner ikke hvad han ellers kan stille op. De vil ofte det bedste, men har ingen anelse om hvad det bedste er. De vil gøre noget, og har ofte ikke lært bare at være til stede.

Og når de flere gange har erfaret at de ikke kan byde ind med noget, og en samtale om følelser blot ender med at de føler sig afmægtige, så ender de ofte med at sukke højlydt, når de hører ordet følelser.

HVORFOR ER DER LUKKET NED?

Der er også mange der af gode grunde har lukket ned for sårbare følelser (og behov). Det kan være forbundet med svigt, overgreb og svære barndomstraumer, hvor det engang var nødvendigt, fordi det var for overvældende at mærke den smerte.

Her er det sjældent hjælpsomt, når der står en på den anden side og kræver at der pludselig skal åbnes op. Det er ikke op til andre at vurdere om det er godt eller dårligt for vedkommende at der er lukket ned. Ej heller at fortælle om hvordan det burde være. Der kan ligge noget voldsomt smertefuldt derinde, og det er en overlevelsesstrategi at lukke ned for det.

Når vedkommende er parat til at åbne op, kan der arbejdes med det, enten alene eller i terapi. Men forudsætningen er i de fleste tilfælde, at fundamentet mellem jer føles trygt og sikkert. Og ikke er forbundet med en oplevelse af, at være forkert eller utilstrækkelig. Det betyder ikke at der ikke er følelser på indersiden, men der er måske ikke kontakt til dem i lige så høj grad, som dem der er mere opmærksomme på dem.

Det kan også være at de engang har hørt at det var ‘svagt’ eller upassende at have følelser og behov. At de har oplevet at deres følelser og behov ikke blev taget alvorligt, og derfor har lært at lægge låg på, for at undgå at føle sig forkert. Her er det også sjældent hjælpsomt at få at vide, at de igen er ‘svage’, når de nu heller ikke bare kan åbne op.

Mange lukker også ned for enkelte følelser og behov når de er stressede og overbelastet. Her er det en naturlig reaktion ikke at være i kontakt til de mere sårbare følelser og behov. Der er et skærpet fokus på at klare sig igennem dagen eller ugen, og tilstanden minder mere om overlevelse, snarere end at leve, mærke og føle.

Og så er der andre der bare har det helt fint som det er. Simpelt og enkelt. De ønsker ikke at komplicere livet mere end højst nødvendigt, og forholder sig pragmatisk til livet. Når jeg er sulten så spiser jeg, og når jeg er træt går jeg i seng.

HVORDAN NÅR I IND TIL HINANDEN?

Forudgående eksempler er stereotypt og afspejler blot hvad jeg oftest ser som parterapeut. Jeg har naturligvis også set mange andre eksempler på tværs af flere køn, og flere forskellige årsager.

Fælles for de fleste, er alt det der ikke er italesat og aftalt. At parterne ofte tror at den anden ved hvad den ene har brug for, og derfor ender de med at føle sig misforstået. Behovet er utydeligt, og de gør begge det bedste de har lært. En erkendelse og en accept af deres forskellighed er ofte en forudsætning for en samtale, hvor begge går ud af den og føler sig set og hørt. Kan forskelligheden ikke accepteres og kan de ikke leve med den, så er det noget helt andet de må forholde sig til.

Når der er divergens, misforståelser og forskellige opfattelser mellem parterne, er det vigtigste at undersøge hvad det handler om. Mere end at overbevise den anden om, hvad der er rigtigt og forkert. Det er også vigtigt at blive klar over hvad jeg har behov for og italesætte det. Konkret og tydeligt, og sikre sig at det er klart for den anden. Oplevelsen af fx ’Nærvær’ er subjektiv, og hvad der er nærvær for den ene, er ikke nærvær for den anden. Så en samtale om hvad er nærvær for begge parter.

Når parterne går ind i en samtale / dialog, kan det også være hjælpsomt at gøre sig nogle overvejelser om hvad der er brug for eller hvad de ønsker fra den anden. Det kan være rigtig svært for mange at definere, fordi de sjældent ved hvad de ønsker. De ved ofte hvad de ikke vil have, men det er svært at få ikke.

Det kan fx være, ‘Jeg oplevede noget på arbejdet i dag jeg er vildt ked af. Må jeg låne dig 30 min. i aften? Du skal ikke fikse noget eller give mig gode råd, det er mine følelser og jeg kan godt bære dem, men jeg har bare brug for at dele dem med dig, og have dig ved min side?

Eller ‘Jeg vil gerne have et godt råd lige præcis til… og ikke… det har jeg styr på.

Det kan i mange tilfælde være yderst hjælpsomt at italesætte hvad der ønskes, på den måde undgår de misforståelser, og fjerner usagte forventninger til hinanden. Også forventninger til ansvar er væsentligt at italesætte.

Det er langt nemmere at gå ind i en samtale og samtidig være til stede i den, når rammen er defineret og varedeklarationen er tydelig. Når skjulte agendaer og fordeling af ansvar er ryddet af vejen, og der er plads til dem begge, som dem de er. Det betyder ikke, at der ikke må være ønsker, så længe der er plads til et nej.

Det er mit behov og mit ansvar at sørge for egne behov. Jeg vil ikke gøre dig ansvarlig for at indfri det, og kan acceptere og leve med et nej.

Eller ‘det er mine følelser, og jeg kan godt bære dem. Jeg forventer ikke du skal gøre noget for at fjerne dem eller fikse dem, men jeg har brug for at dele dem, for at få lidt luft’.

Som modtager kan du også gøre dig nogle overvejelser inden du går ind i samtalen. Hvad vil jeg byde ind med og hvad vil jeg ikke byde ind med. Det er muligt at den anden har en forventning, men du kan forholde dig til, om du evner eller har lyst til at forsøge at indfri den, eller om du kan rumme din partners skuffelse. Kan du ikke rumme din partners skuffelse, så sidder du der igen, på overarbejde.

Jeg vil gerne høre dig, og jeg vil gerne være til stede, men jeg vil også gerne vide hvad du har brug for fra mig. Vil du have mine anbefalinger, vil du have feedback på noget specifikt, eller er det bedste jeg kan gøre, bare at lytte og holde om dig?

HVORDAN KAN I BEDST TALE SAMMEN, OG STADIG VÆRE TIL STEDE I SAMTALEN?

Forudsætninger for at kunne være til stede i en samtale kan være mange. De er som udgangspunkt varierende fra person til person, og nogle gange også fra dag til dag. Her menes ikke hverdagssamtaler som ‘husker du at købe mælk med hjem’, men samtaler der opleves som de svære, og er forbundet med en følelse af, ikke at blive set eller hørt.

Tjek af med hinanden:

Det kan for mange virke uoverkommeligt og nærmest urimeligt at have en samtale med sådanne rammer. Men det er samtidig respektfuldt og med accept af hinandens grænser, som de forskellige mennesker I er.

Og særligt i erkendelsen af, at det ikke virker, når den ene forsøger at overbevise den anden om, den rigtige eller forkerte måde at tale på, kan det for mange være en stor hjælp. Især til sig selv.

CIRKELINE VOLDER / THE PRAXIS

Jeg er certificeret og uddannet parterapeut, sexolog og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi), hvilket er et kvalitetsstempel for både flere års erfaring samt godkendt og valideret uddannelse. Terapien foregår i København K og jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening

Du kan kontakte mig på volder@thepraxis.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også læse meget mere om parterapi eller psykoterapi her.

Er der noget du er i tvivl om, eller har du brug for at vide mere om hvordan jeg arbejder, kan du booke en 15 minutters online forsamtale nedenfor.

KLIENT ANBEFALINGER

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).