Sig hvad du mener og vær tydelig!

Mange tør ikke sige lige det de mener og pakker deres budskaber ind til uigenkendelighed

Psykoterapi København

Hvor ofte har vi ikke hørt “Arghh… hvorfor sagde jeg ikke dit eller dat”. Der er så mange ting vi har på hjerte men aldrig får ud. Og jeg er sikker på at hvis vi tar’ en rundspørge på strøget, vil langt de fleste foretrække at høre sandheden frem for den hvide løgn. Alligevel er det de færreste der tør sige hvad de mener.

De fleste er nysgerrige på hvordan de bliver opfattet af andre, og alligevel er vi sparsomme med at dele hvad vi selv oplever. Vi er bange for at det skal opfattes som et angreb, og det kan det også meget hurtigt komme til, med mindre vi gør vores budskaber personlige frem for angribende og generaliserende.

Jeg opleverJeg tænkerJeg føler… Begynd altid med “jeg”. Hvis jeg oplever at du snakker for højt, er det min oplevelse og den kan ingen tage fra mig. Det kan være mine ører der er noget galt med, men det kan også være at du rent faktisk taler for højt. Det er stor forskel på at sige “Du taler alt for højt” som er angribende og generaliserende, frem for at sige “jeg oplever ofte at du taler meget højt”.

Når vi så ikke får det sagt, går vi og bliver mere og mere fokuseret på det og bliver irriteret, og vedkommende der (måske) taler for højt, har ingen anelse om hvad han/hun gør galt. Når det så endelig kommer ud for fulde gardiner, er det med så meget irritation, at det ikke kan undgås at blive et angreb “Du skal fandme også altid råbe hele tiden

Når du kommer med et budskab, så lad det stå tydeligt frem. Ikke noget med at undskylde for det; som f.eks. “Pernille, du har noget karse mellem tænderne”… “men dit hår er HELT VILDT lækkert, hvad har du gjort ved det?”. På den måde skal Pernille både være forlegen over karse mellem tænderne, og samtidig tænke på at berolige dig, fordi det lyser ud af dig, at det var svært for dig at sige. Lad Pernille om karsen. Og så er det forøvrigt også hendes eget ansvar hvordan hun vil modtage de informationer hun får; ikke dit.

God fornøjelse!

Overvejer du at tale med en psykoterapeut?

Ring på 50 86 52 08 eller send mig en mail, hvis du er interesseret i at booke tid til enten psykoterapi eller parterapi, eller har yderligere spørgsmål.